FORCE Technology har i samarbejde med PlastNet udarbejdet en række seminarer med fokus på fødevarekontaktmaterialer og -lovgivning i udlandet

Dato: 05-10-2014 - Daniela Bach

FORCE Technology har i samarbejde med PlastNet udarbejdet en række seminarer med fokus på fødevarekontaktmaterialer og -lovgivning i udlandet. 

Vi tilbyder nu at afholde seminarerne enten hos virksomheden selv eller på en af FORCE Technologys lokationer. Virksomheden skal stille med minimum 8 deltagere. 

Seminarerne er gratis og afholdes som heldags- eller halvdagsseminarer. Der bliver udleveret elektronisk materiale tilpasset de enkelte seminarer. 

Seminarerne omhandler: 

  • EU’s guidelines til plastforordningen  
  • Introduktion til fødevarekontaktmaterialelovgivningen i USA, Canada, Australien og New Zealand  
  • Introduktion til fødevarekontaktmaterialelovgivningen i MERCOSUR og det øvrige Latinamerika  
  • Introduktion til fødevarekontaktmaterialelovgivningen i Rusland/EurAsEC og Tyrkiet  
  • Introduktion til fødevarekontaktmaterialelovgivningen i Kina, Indien, Japan og Korea 
Seminarerne vil have interesse for alle, der sælger emballager, køkkengrej, maskiner og færdigpakkede fødevarer på disse markeder, men det kan også have interesse for dem, der evt. køber disse produkter i de berørte lande. Vi vil primært beskæftige os med polymere materialer (plast, gummi og silikone) samt metaller.