Om man producerer LED-drivere til lyskilder eller byggevarer til drikkevand, så får standarder stadig større betydning. I et nyt case-katalog fra FORCE Technology fortæller en række virksomheder om deres arbejde med de ofte komplicerede standarder.

Hvis man vil sælge sine produkter eller services i en global verden, kommer man ikke udenom standarder. Standardisering sikrer en fælles terminologi, og at test, målinger og services bliver udført og fortolket på samme måde på tværs af landegrænser. Og standarder er nøglen til at få produkter og ydelser ud på et større marked.

Men standardisering kan være en udfordrende og kompliceret disciplin, og derfor har FORCE Technology samlet en række cases, som andre kan lære af.

De udvalgte cases i dette katalog repræsenterer et varieret og bredt udsnit af de mange fagområder, som FORCE Technology arbejder indenfor. De interviewede virksomheder fortæller, hvorfor og hvordan standardiseringsarbejdet skaber værdi for dem.