Forsknings og Innovationsstyrelsen vil investere 900 mio. kr. i at udvikle nye teknologiske kompetencer og serviceydelser til det danske erhvervsliv. Pengene bliver fordelt i 3 årige resultatkontrakter mellem Styrelsen og de 9 Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS). Formålet er at udvikle ny viden og services, der styrker danske virksomheders konkurrenceevne.

Dato: 16-04-2015

Hos FORCE Technology har vi som GTS-institut lavet 18 projektforslag. De favner bredt og dækker både fødevareproduktion, havvindmøller, bioenergi, skibe og hybridmaterialer. Fællesnævneren er, at vi bruger vores ekspertviden til at hjælpe virksomhederne med at reducere deres omkostninger og holde den samme høje kvalitet – uanset om de producerer, overvåger eller vedligeholder. 

Frem til 14. maj kan du kommentere på forslagene. Dine kommentarer er vigtige, så vi kan målrette vores forslag til erhvervslivets behov. 

På www.bedreinnovation.dk/institut/FORCE-Technology kan du se vores 18 forslag. Vi glæder os til dine kommentarer!