En af vores skibsmodeller pryder nu pladsen foran Danske Maritimes hus på Symfonivej 18 i Herlev.

”Den er vi vældigt glade for. Nu kan forbipasserende og gæster se, at der foregår noget maritimt herinde, og samtidig illustrerer modellen det innovative element, som er så vigtigt i den maritime industri,” siger Jenny N. Braat, adm. direktør, Danske Maritime.

Vice president Peter K. Sørensen, fra FORCE Technology, som overrakte modellen til Danske Maritime fortæller:

”Vi tænkte, at vi som medlem havde mulighed for med modellen at kunne sige pænt tillykke med foreningens nye hovedsæde, nu da der var plads til den”.

Modellen af skibsskroget har været anvendt til blandt andet at teste vandmodstanden på skibet i vores slæbetank. Modellen er kendetegnet ved at have en bulb foran og et containerskibs karakteristiske flotte linjer under vandoverfladen.

Besøg Brancheforeningen Danske Maritime her

Jenny N. Braat  og Peter K. Sørensen foran Danske Maritimes hus.