FORCE Technology udfører kemiske analyser af mange forskellige typer af forbrugerprodukter og materialer relateret til forbrugerprodukter. 

FORCE Technology er markedsledende inden for materialeteknologi og kemiske analyser. Vi har nogle af de dygtigste specialister i kemisk analyse og råder over noget af det mest avancerede og moderne udstyr. 

Analyse og/eller kontrol af forbrugerprodukter relateret til bl.a. fyrværkeri, skrabelodder, e-cigaretter og legetøj

Vi udfører bl.a. kemiske analyser og/eller kontrol af mange forskellige typer af forbrugerprodukter og materialer relateret dertil, herunder bl.a. inden for:

  • Skrabelodder: Test og analyse af skrabelodder til kontrol af kvaliteten af lodderne og ikke mindst for at sikre mod muligheden for snyd.
  • Legetøj og legetøjsprodukter: Test og analyse af produkter og materialer, der bruges til legetøj. Analyser kan påvise, at produkterne overholder lovkrav til indhold af kemiske indholdsstoffer eller andre uønskede stoffer.
  • Fyrværkeri: Undersøgelse og kontrol af fyrværkeri samt andre pyrotekniske artikler for danske og udenlandske importører. Vi laver ikke-certificerede tests, hvis du fx har problemer med et produkt eller vil vide hvad et bestemt produkt består af. 
  • E-cigaretter og e-væsker: Analyse af nikotinindhold og forbudte tilsætningsstoffer i e-væsker til e-cigaretter. Analyser kan påvise om e-væsken overholder lovkrav til indhold af kemiske indholdsstoffer. Vi kan ligeledes analysere for indholdsstoffer i dampen fra e-væsker og e-cigaretter og holde resultaterne af testen op i mod lovgivningskravene. Vi laver kontrol af mærkning af e-cigaretter og e-væsker, herunder udregning eller kontrol af korrekt faremærkning af e-væsker ifølge CLP-forordningen. 

Generelt kan vi karakterisere og analysere for indhold af næsten alle uorganiske og organiske stoffer – i næsten alle matricer. Giv os udfordringen og lad os hjælpe med at løse evt. problemer.

Vi tilbyder altid dokumentation af vores analysearbejde tilpasset dit formål. Det kan fx være dokumentation for indhold af skadelige stoffer eller ej til dine kunder eller dokumentation til relevante myndigheder. Hvis du er i tvivl om præcist, hvilke lovkrav som dit forbrugerprodukt skal overholde, så kan vi også tilbyde at udrede hvilke, krav der er til lige netop dit produkt eller materiale.   

Skræddersyede kemiske analyser og rådgivning

Hvis du har specielle behov eller krav til dine analyser, som standardanalyser ikke kan opfylde, tilbyder vi skræddersyede analyser. Vi påtager os meget gerne usædvanlige udfordringer, som vi i tæt samarbejde med dig omsætter til brugbare løsninger. 

Vi tilbyder altid muligheden for supplerende rådgivning til et analyseresultat. Vores erfarne analysekemikere, metallurger, korrosionsspecialister og materialespecialister står klar til at hjælpe. Vi er specialiseret i opklaring af opgaver som, ”Hvad er det?” og ”Hvad gik der galt og hvorfor?”.

Vores materialespecialister og kemikere sikrer, med deres store bredde i erfaring og kompetencer, at du kun behøver én leverandør.

Creme og kosmetik til børn

Nyhed

Modellervoks, slim og ansigtsmaling - er det for børn?

Findes der allergifremkaldende stoffer i produkter til børn? En ny undersøgelse, som FORCE Technology har foretaget for Miljøstyrelsen, afdækker allergifremkaldende stoffer i en række kosmetiske produkter til børn og i legetøj.

FAQ