Online forløb til små og mellemstore fremstilingsvirksomheder, der ønsker hjælp til at håndtere udfordringer, udnytte muligheder og ruste sig mod fremtidige kriser.

Sådan kommer I styrket ud af corona krisen

Når en krise som corona-pandemien rammer, afføder den en række udfordringer som faldende omsætning, nedetid i produktion og udvikling, nedsat eksport, m.fl. Men kriser åbner også døre til muligheder for hurtigere omstilling, innovative løsninger og fleksible arbejdsrammer  - muligheder der i sidste ende kan redefinere forretningsmodeller på både kort og lang sigt. 

Disse muligheder bør virksomheder gribe for at komme styrket ud til den nye virkelighed – ’the new normal’. Men hvordan?

Deltag i et New Normal online forløb frem til efteråret 2021 og få hjælp til at udarbejde en konkret handlingsplan for, hvordan din virksomhed kommer styrket ud af denne og kommende kriser. 

Hvem kan deltage i The New Normal?

The New Normal egner sig til din virksomhed, hvis I: 

  • er i fremstillingssektoren og har mellem 10 og 500 ansatte
  • har oplevet en ordrenedgang i forbindelse med coronakrisen
  • ønsker at udnytte nye muligheder og være bedre rustet til fremtidens kriser.

Hvad er The New Normal online forløb?

The New Normal er et individuelt onlineforløb med 50 finansierede rådgivningstimer, der hjælper med at konkretisere muligheder for udvikling i forbindelse med corona-pandemien.

Forløbet tager udgangspunkt i en model, der kan hjælpe virksomheder med at identificere de udfordringer og muligheder, som krisen giver. Ved at deltage i forløbet kan I som virksomhed fokusere på udviklingsmuligheder og være på forkant med fremtidige kriser.

Modellen adresserer bl.a. den måde, I sælger produkter og/eller services på, og helt konkret deles forløbet op i 5 fokusområder. Her gennemgås din virksomheds situation før krisen og nu, når vi ser på:

  • resultater
  • kunder
  • værditilbud
  • marketing og salg
  • kompetencer. 

Forløbet afdækker problemstillinger og analyserer løsninger for din virksomhed.

Hvordan foregår The New Normal forløbet?

I får tilknyttet en facilitator fra Teknologisk Institut eller FORCE Technology med mulighed for input fra andre vidensmiljøer. Facilitatoren indgår i en dialog med jer om jeres specifikke udfordringer. Forløbet vil være fokuseret på udvikling og/eller implementering af konkrete tiltag. Et eksempel kunne være et tiltag, der har til formål at flytte din virksomheds aktiviteter derhen, hvor  kunderne er.

På 4-6 uger udarbejder I sammen med facilitatoren en konkret handlingsplan med både her-og-nu aktiviteter og post-krise aktiviteter. I gennemsnit vil rådgivningsforløbet typisk bestå af 4-5 individuelle online møder af ca. én times varighed. 

Tilmelding

Tilmelding og screening foregår ved at kontakte Henrik Blach via formularen her på siden. Forløbet tilbydes til d. 30. september 2021 med begrænset antal pladser.

Servitize.dk - Strategisk serviceudvikling for små og mellemstore industrivirksomheder

Projekt

Servitize.dk

Strategisk serviceudvikling for små og mellemstore industrivirksomheder.