Undgå nedetid og uventede reparationer ved at organisere og planlægge dit vedligehold. Så sparer du dig selv mange unødige udgifter og ærgrelser.

Ønsker du at forebygge frem for at helbrede?

Grundtanken bag organiseret og planlagt vedligehold er forebyggelse frem for helbredelse. Uanset om det drejer sig om en bygning, en skibsmotor, et specialudstyr eller et produktionsanlæg så bliver de med tiden og driften slidt og nedbrudt. Ved at planlægge sit vedligehold optimalt kan man minimere udgiften til at opretholde en tilfredsstillende tilstand.

De gode grunde til planlagt vedligehold er mange:
  • Ved nedbrud opstår ofte følgeskader på andre dele, og det øger omfanget af reparationer
  • Der kan opstå skader på personer, så det kan også være et sikkerhedsspørgsmål 
  • Driftstabet ved nedbrud er ofte en væsentlig faktor
  • Efterhånden som delene bliver for slidte, kan der være et stigende energiforbrug.

Planlagt vedligehold omfatter eksempelvis:

  • Filtrering eller olieskift på rette tidspunkt, så fremmedlegemer ikke øger sliddet
  • Reparation af maling og anden korrosionsbeskyttelse før metallet nedenunder nedbrydes
  • Udskiftning af sliddele på rette tidspunkt
  • Udvalgte ”hot spares” (reservedele) på lager – på rette sted
  • Småreparationer, der varetages på dag-til-dag basis f. eks. ud fra checklister
  • Inspektion eller monitering af tilstanden – hvor skal der repareres/udskiftes nu, og hvor længe kan du vente med det næste?
  • Løbende optimering af vedligeholdsplanen ud fra erfaringer.

Organisering af planlagt vedligehold

For at få det optimale ud af din planlægning, er det vigtigt du tager stilling til organiseringen. Der skal for eksempel tages stilling til følgende:

  • Risikovurdering – hvor er de kritiske elementer? 
  • Hvordan vurderes det, hvilke udstyrsdele der kan køre til nedbrud uden konsekvenser for driften?
  • Hvor skal vedligeholdet baseres på driftstid, hvilke på inspektion og hvilke på leverandørens anbefalinger?
  • Skal der løbende logges data til identifikation af optimalt tidspunkt for udskiftning af dele?
  • Med hvilke intervaller er det hensigtsmæssigt at foretage inspektioner? 
  • Hvor er der lovkrav til inspektionsintervallerne?
  • Hvem skal udføre inspektionen og kræves der særlige forudsætninger?
  • Det er ikke altid muligt at vedligeholde på det optimale tidspunkt. Hvad gør man så? 
  • Findes der tekniske løsninger til at give dig en rettidig advarsel om tilstanden?

Vi kan hjælpe dig med at få overblik over det hele. Både de hårde tekniske facts, som inspektion, dataindsamling, beregninger og vurdering af tilstand, og den mere bløde som organisering af vedligeholdet, systematiseringen og de involverede parter, som skal udføre det.

Professionel rådgivning og samarbejde

Hvis du ønsker at undersøge om dine udgifter til vedligehold kan optimeres, så har FORCE Technology mange års er faring i både organisering og planlægning af vedligehold og i at udføre inspektioner. 

Vi har fagspecialister inden for de fleste områder, og vi kan supportere med state of the art udstyr, faciliteter og laboratorier, og vi kan rykke ud med kort varsel hvor som helst i verden.

Uanset om det er til lands, til vands eller i luften, kan vi hjælpe dig med at sikre optimal driftstilstand.

Kontakt os, og lad os få en snak om dine muligheder for at optimere.