Vi er i en rivende udvikling og søger derfor efter auditorer og konsulenter, der brænder for miljø- og kvalitetsledelse. Vil du være auditor og konsulent i en organisation, hvor aktiviteterne er i stadig udvikling?

FORCE Technology har mere end 20 lead auditorer og konsulenter, der hjælper danske industrivirksomheder med deres kvalitets-, miljø-, arbejdsmiljø- og energiledelsesystemer, bæredygtighedsstandarder, fødevaresikkerhed og CO2-verifikation. Vi gennemfører certificeringer, rådgiver inden for ledelsessystemstandarderne og udbyder kurser, herunder lead auditorkurser. 

Vi hjælper vores kunder med at eksekvere deres strategi og effektivisere forretningsprocesserne, når vi certificerer, rådgiver og underviser indenfor ledelsessystemer: ISO 9001, ISO 14001, ISO 45001, ISO 50001, social ansvarlighed, FN's 17 verdensmål, DS 21001, ISO 22000 og FSSC 22000.

Indflydelse på din hverdag

Du kan se frem til en alsidig hverdag, hvor dit primære arbejdsområde bliver certificeringsaudits, primært indenfor ISO 14001 og/eller ISO 9001. Har du erfaring med andre ledelsessystemstandarder, er der også mulighed at arbejde med disse. Vi tilbyder dig desuden, mulighed for at arbejde med rådgivning indenfor samme område.

Du bliver en del af et team af 34 auditorer, konsulenter samt specialister, og du vil referere til Senior Teamleder Karin Birgitte Hiis.

Du bliver tilknyttet vores kontor i enten Århus, Brøndby eller Vejen afhængig af din bopæl. Vores aktiviteter er landsdækkende, og du vil skulle besøge virksomheder i hele landet. Det er nødvendigt, at du er fleksibel med hensyn til besøg hos vores kunder. Til gengæld vil du opleve, at dine arbejdsvilkår er meget fleksible og omfatter bl.a. flekstid og mulighed for indflydelse på egne opgaver og egen hverdag, hvor du selv planlægger dit arbejde. 

Bring dine kompetencer i spil

Vi forestiller os, at du kommer med en relevant uddannelsesmæssig baggrund som tekniker, ingeniør, maskinmester eller tilsvarende. Du har en bred erfaring samt viden om miljø- og /eller kvalitetsforhold indenfor forskellige brancher, fra produktion til service. 

Derudover vil det være en fordel, at du:

  • Du har erfaring med ISO 14001 og/eller 9001 og gerne andre standarder inden for ledelsessystemer.
  • Har erfaring som auditor, men det er ikke et krav - hvis du har lysten til at lære, så uddanner vi dig.
  • Vi har kunden i centrum og arbejder hele tiden på at løfte niveauet for vores resultater. Vi forventer derfor, at du i et tværfagligt samarbejde vil arbejde for at levere de mest optimale løsninger for vores kunder. 
  • arbejder systematisk og struktureret og er vant til at registrere og dokumentere dine opgaver.

Og så er du forhåbentlig også glad og uhøjtidelig. Det er vi.

Du vil bidrage med din ekspertise og få mulighed for at samarbejde og lære af de bedste i branchen.

Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf. Du vil derfor blive mødt af mere end 1.200 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund. 

Noget for dig?

Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs. Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, cv og andre relevante bilag.

Hos FORCE Technology går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.