Er du interesseret i mekanisk prøvning og gøre en forskel for vores kunder? Og vil du være med til at sikre materialetest af høj kvalitet til vores kunder? Så er det måske dig, vi leder efter!

FORCE Technology står over for en transformation. Vi bliver en forretningsorienteret, digital og grøn virksomhed, der i endnu højere grad aktivt sætter fokus på vores kunder, nuværende som fremtidige. Hvert år servicerer vi op mod 10.000 danske og internationale virksomheder fra forskellige industrier. 

Om jobbet og nøgleopgaver

Vi søger lige nu efter en maskinarbejder til vores Mekanisk Prøvningsværksted i Esbjerg. Som vores nye tekniker inden for mekanisk prøvning bliver du ansvarlig for bearbejdning af materialer og opgaver i vores værksted. Du kan se frem til en alsidig hverdag, med stor fokus på at løse tekniske udfordringer for vores kunder.

Nogle af dine nøgleopgaver bliver:

  • Manuel bearbejdning på fx drejebænk og fræser
  • Bearbejdning af testemner efter specifikke standarder, samt sikre høj kvalitet, og arbejde med snævre tolerancer
  • Teknisk vedligehold af maskiner i vores maskinparken 

Du vil referere til afdelingschef Trine Nybo Lomholt og indgå i et mindre team på to, som består af en teamkoordinator og en tekniker i tæt samarbejdet med de andre kollegaer i afdelingen. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer og dit primære arbejdssted er på vores lokation i Esbjerg.

Din profil

Vi forestiller os at, du har en baggrund som maskinmedarbejder eller anden og har du hænderne ’skruet rigtig på’. Nyder at arbejde med halvautomatiske maskiner, ikke CNC.

Du har en bred teknisk forståelse for produkter og kan finde kreative løsninger inden for givne rammer. Herudover har du gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner – både på dansk og engelsk – og du har arbejdet med Microsoft Office og beskæftiget dig med datalogningsprogrammer.

Vi forestiller os, at du matcher denne profil:

  • Basisviden om diverse typer stål er en fordel, men ikke et krav
  • Kan arbejde med små tolerancer
  • Er villig til ikke at gå på kompromis, selv om det er den nemmeste vej
  • Du arbejder selvstændig og tager initiativ
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du er positiv og lærevillig

Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og opgaver. Vi arbejder for at gøre verden mere bæredygtig og sikker, og som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark. Du vil blive mødt af 1.000 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund. Hverdagen er præget af travlhed, høj faglighed, nysgerrighed og humør i en uformel omgangstone. 

Noget for dig?

Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs. Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Hos FORCE Technology går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.