FORCE Technology og Sound Hub Denmark har etableret et partnerskab om test af produkters lydkvalitet for yderligere at understøtte lydinnovation i Danmark.

8. december 2022

FORCE Technologys SenseLab er et af verdens førende uafhængige laboratorier til perceptuel lydkvalitetstest. Sound Hub Denmark er en væksthub for lyd og akustik i verdensklasse for startups, SMV'er og større virksomheder.

FORCE Technology og Sound Hub Denmark kan i fællesskab tilbyde en unik kombination af test og innovation inden for den subjektive og objektive vurdering af produkters lydkvalitet. Formålet med samarbejdet er at understøtte og styrke konkurrenceevnen for danske lydteknologivirksomheder med den nyeste forskning og innovation, topmoderne testfaciliteter, højt specialiserede kompetencer og adgang til fysiske og virtuelle lydlaboratorier.

"Som en af Danmarks største statsgodkendte forsknings- og teknologiorganisationer er vi til for andre, og det er vores pligt at gå forrest i at hjælpe danske virksomheder med at blive teknologiske og bæredygtige frontløbere. Vi er meget glade for dette nye partnerskab, fordi vi kommer til at støtte, udvikle og styrke især SMV'erne inden for den danske audiobranche," siger Søren Vase Legath, Head of SenseLab ved FORCE Technology

Vi er meget glade for dette nye partnerskab, fordi vi kommer til at støtte, udvikle og styrke især SMV'erne inden for den danske audiobranche. Søren Vase Legarth / Head of SenseLab hos FORCE Technology

Partnerskabet vil give startups, SMV'er, virksomheder og studerende adgang til følgende hos Sound Hub Denmark:

  • Softwareplatformen SenseLabOnline til audio/visuelle test og demo’er af nye teknologier og lydløsninger
  • Effektive blindtest af højttalere ved brug af højttalerspinnere
  • Uddannet ekspertlyttepanel, der kan tilbyde uafhængige tjenester til evaluering af lydkvalitet
  • Tilstedeværelse i Sound Hubs kraftcenter for lydinnovation og deres internationale kontorfælleskab
  • Adgang til verdensklasse makerspace & testfaciliteter samt udstyr og
  • Indgåelse i et kollaborativt læringsmiljø skræddersyet til lydvirksomheder.

"Vi er begejstrede for samarbejdet og ser frem til at tilbyde disse meget anerkendte subjektive og objektive tests fra FORCE Technology til vores netværk," udtaler Peter Petersen, CEO ved Sound Hub Denmark.

Vi er begejstrede for samarbejdet og ser frem til at tilbyde disse meget anerkendte subjektive og objektive tests fra FORCE Technology til vores netværk. Peter Petersen / CEO ved Sound Hub Denmark

Om FORCE Technology

FORCE Technology er en teknologikonsulent- og servicevirksomhed, der stræber efter at skabe positive teknologiske forandringer og gøre verden mere bæredygtig og sikker. Som et af de store GTS-institutter i Danmark er vi samtidig en vigtig del af rygraden i det danske innovationssystem. I vores verdensførende uafhængige laboratorium for test af lydkvalitet, SenseLab, ser vi perceptuel evaluering som en vital del af produktudvikling og benchmarking. Vores team af velrenommerede lydeksperter hjælper kunder med at udvikle produkter, der er optimeret til slutbrugernes forventninger og behov, når det kommer til evaluering af lyd, visuelle samt diverse brugeroplevelser.

De fleste globale højteknologiske produkter med et lydaspekt inden for industrier som broadcast og codec, højttalere og hovedtelefoner, høreapparater og bilindustrien er gået gennem vores eksperters ører og hænder i løbet af de sidste 20 år. Kunder omfatter Jabra, ETSI/3GPP, Phonak, Bluetooth Special Interest Group (SIG), GN ReSound, Google, Widex, Siemens og Danmarks Radio (DR).

Lær mere om SenseLab hos FORCE Tehcnology.

Om Sound Hub Denmark 

Sound Hub Denmark er verdens første internationale teknologi- og innovationshub for lyd – et fokuseret arbejds- og erhvervsfællesskab for iværksættere, opstartsvirksomheder, freelancere samt etablerede virksomheder; alle med en ambition om at blive verdensklasse indenfor deres felt. Sound Hub tilbyder forretningsacceleration gennem et lydprofessionelt kontorfælleskab og lydudviklingsmiljø med måle-, værksteds- og testfaciliteter i verdensklasse og adgang til fagspecialister, mentorer og vidensinstitutioner samt en unik klynge af højtspecialiserede virksomheder med supplerende kompetencer.

Partnerkredsen omfatter førende globale spillere indenfor den internationale audio industri såsom; Bang & Olufsen, Harman Lifestyle, GN Audio (Jabra), Scan-Speak, Dynaudio samt Aalborg Universitet og Danish Sound Cluster. Sound Hub Denmarks vision er at blive et globalt kraftcenter for lydinnovation; verdens bedste sted at stifte og udvikle morgendagens innovative lydvirksomheder. 

Læs mere om Sound Hub Denmark og følg Sound Hub Denmark på LinkedIn, Facebook, Twitter og Instagram