Screening for brintskørhed i metalliske materialer

Test af brintskørhed understøtter projektejere, der arbejder med kritiske metalliske komponenter i energi-, infrastruktur- og den maritime branche. Behovet opstår ofte allerede i designfasen, når materialer og komponenter, som f.eks. bolte, rørledninger eller trykbærende komponenter skal vurderes i forhold til brinteksponering, eller når eksisterende systemer skal konverteres til et nyt medie som fx brint i stedet for naturgas.

Uden dokumenteret viden om, hvordan materialer opfører sig under disse forhold, kan skjult følsomhed forblive uopdaget indtil sent i projektet eller efter installation. Det skaber usikkerhed om designkvalificering, materialevalg og inspektionsplanlægning. 

Screening og analyse af kritiske komponenter

Brintrelaterede skader kan opstå som følge af svejsning, korrosion, produktionsprocesser, overfladebehandling eller direkte brinteksponering. Konsekvenserne kan være forsinket revnedannelse, uventede brud og dyre reparationer i svært tilgængelige installationer. Det er særligt kritisk for bolte og andre befæstigelseselementer, som ofte påvirkes af brintskørhed.

Ved at kombinere screening, teknisk vurdering og dokumentation af materialeegenskaber opbygger vi et bedre grundlag for at vurdere, om materialer og komponenter er egnede til den konkrete anvendelse. Som en del af vores ydelser inden for materialeteknologi kan arbejdet også understøtte undersøgelser af, hvorfor en skade eller et brud er opstået.

Skjult risiko for brintskørhed fører til pludselige havarier 

Materialer kan svigte uden varsel, selv om de opfylder styrkekravene, hvilket skaber kritiske risici i bærende komponenter, bolte og andre befæstigelseselementer. 

Delayed fracture skaber uforudsigelig adfærd 

Hydrogenrevner efter svejsning kan udvikle sig op til 48 timer efter svejsearbejdet, mens delayed fracture kan opstå inden for 72 timer efter trækbelastning. 

Flere brintkilder øger usikkerheden 

Brint kan stamme fra svejsning, korrosions- eller produktionsprocesser, afrensning i syre eller direkte brinteksponering, hvilket gør årsagerne vanskelige at identificere. 

Manglende materialekvalificering svækker designgrundlaget 

Manglende dokumentation for materialeegenskaber i brintmiljøer gør det vanskeligt at fastlægge acceptable spændingsniveauer, kritiske fejlstørrelser og inspektionsintervaller. 

Sen fejldetektion giver høje reparationsomkostninger 

Fejl, der opdages efter idriftsættelse, kræver ofte nedetid af anlægget, omfattende reparation eller udskiftning, særligt i offshoreanlæg eller svært tilgængelige installationer.