1. Dataansvar
Force Technology tilbyder, som førende teknologisk servicevirksomhed, mange ydelser inden for flere forskellige områder og behandler derfor også en del personoplysninger. I denne privatlivspolitik kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Force Technology er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Vores juridiske oplysninger er som følger:
Force Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby
Telefon: +45 4325 0000, E-mail: CORPLegalServices@forcetechnology.com, CVR nr.: 55117314
2. Behandling af dine personoplysninger
2.1. Personoplysninger og formål
Force Technology behandler kun personoplysninger til specifikke og saglige formål. Mængden og arten af personoplysninger vil variere afhængig af det enkelte formål. Nedenfor er angivet de primære behandlinger:
Behandling | Formål | Oplysninger | Grundlag for behandling |
Besøgende på hjemmesiden | Når du besøger vores hjemmeside indsamler vi visse oplysninger om dig. Behandlingen sker for at kunne give dig den bedst mulige oplevelse på hjemmesiden. | IP-adresse, operativsystem, sprogindstilling, browsertype, udstyrstype mv. | Legitim interesse eller samtykke. |
Markedsføring og nyhedsbreve | Hvis du modtager nyhedsbreve eller markedsføring, bruger vi oplysningerne til at sende målrettet og relevant information baseret på dine interesser. | Navn, ansættelsessted, titel, adresse, telefonnumre, e-mailadresse, interesseområder, deltagelse i arrangementer samt eventuelle besøg på vores hjemmeside og andre digitale platforme. | Legitim interesse eller samtykke.
|
Arrangementer, erfagrupper mv. | De indsamlede personoplysninger bruges til at registrere og facilitere din deltagelse. | Navn, ansættelsessted, titel, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og fødselsdato. | Legitim interesse og samtykke |
Kurser og uddannelse | De indsamlede personoplysninger bruges til at registrere og facilitere din deltagelse på kurset/uddannelsen. | Navn, ansættelsessted, titel, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, fødselsdato, foto og i visse tilfælde også videooptagelser, uddannelse og CPR-nummer. | Legitim interesse eller krav efter lovgivning om uddannelse. |
Produkter og serviceydelser | De indsamlede personoplysninger bruges til etablering af kundeforholdet, levering af den aftalte ydelse eller overholdelse af lovkrav eller dokumentationskrav for de specifikke ydelser. | navn, titel, ansættelsessted, telefonnummer og e-mailadresse. Endvidere kan vi behandle oplysninger om fødselsdato, CPR-nummer, kompetencer, uddannelse, privatadresse m.v. i det omfang det er påkrævet af myndigheder eller akkrediteringsorganer for løsning af opgaven. | Legitim interesse, kontrakt eller retlig forpligtelse. |
Ydelser der indeholder personligheds- eller psykologiske test, målinger eller lignende. | De indsamlede personoplysninger bruges til etablering af kundeforholdet, levering af den aftalte ydelse eller overholdelse af lovkrav eller dokumentationskrav for de specifikke ydelser. | Testbesvarelser, resultater, profiler, observationer, foto-, video- eller lydoptagelser, adfærdsdata, samt eventuelle biometriske og fysiologiske målinger, og lignende relevante oplysninger i det omfang det er nødvendigt for at levere ydelsen. | Legitim interesse eller kontrakt. |
Besøgende | Denne indsamling af personoplysninger sker af sikkerhedshensyn. | Ved ankomst vil der registreres navn, ansættelsessted, email og telefonnummer, ligesom enkelte lokationer har videoovervågning. Endvidere vil vi, som forberedelse til et besøg, yderligere kunne indsamle oplysninger om nationalitet, fødselsdato mm. med det formål at udstede et ’Letter of Invitation’, reservere hotel, bestille transport m.m. | Legitim interesse. |
Jobansøgere | Denne behandlinger sker med det formål at vurdere og udvælge ansøgere. | Navn, adresse, telefon, email, foto, uddannelse og øvrige oplysninger, der er medsendt i din ansøgning. | Legitim interesse eller kontrakt. |
Leverandører og indkøb | Formålet er at gennemføre indkøb, administrere leverandørrelationen og håndtere aftaler og fakturering. | Navn, titel, ansættelsessted, e-mailadresse og telefonnummer | Legitim interesse eller kontrakt. |
3. Dine rettigheder
Du er til enhver tid berettiget til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig, dog med visse lovbestemte undtagelser. Du har endvidere i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod indsamlingen og mod den videre behandling af dine personoplysninger. Du har også ret til at få berigtiget, slettet eller begrænset dine personoplysninger efter reglerne herom. Du har desuden ret til at få udleveret personoplysninger om dig selv, som du har givet til os. Henvendelser vedrørende dine rettigheder kan ske til os på e-mail til CORPLegalServices@forcetechnology.com.
Du har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, og som har retsvirkning for dig eller på tilsvarende vis i væsentlig grad påvirker dig. Force Technology træffer som udgangspunkt ikke sådanne automatiske afgørelser, men der kan i enkelte tilfælde forekomme automatisk behandling. I det omfang sådan automatiseret behandling finder sted, har du ret til at gøre indsigelse samt til at anmode om menneskelig indgriben, give udtryk for dit synspunkt og anfægte afgørelsen i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler.
4. Tilbagekaldelse af samtykke
Du kan til enhver tid tilbagekalde eventuelle samtykker, som du måtte have afgivet. Vi vil herefter straks slette de oplysninger der er afgivet ved samtykke.
