Få uvildige tekniske vurderinger til at afklare fejl, funktion og forhold i byggeri, som grundlag for beslutninger gennem hele bygningens levetid.
Byggeri er komplekst og omkostningstungt, og fejl, aldring, ændret anvendelse, nye materialer eller komplekse installationer kan skabe usikkerhed om tilstand, funktion eller dokumentation. Det gælder både i projektering, udførelse og drift, hvor selv mindre afvigelser kan få betydning for kvalitet, levetid og anvendelighed. Typiske problemer er skjulte fejl, fugt, skimmelsvamp, dårligt indeklima, støj fra installationer, trinlyd, højt energiforbrug samt skader i beton, tagflader eller stål.
Byg med sikkerhed for langsigtet anvendelse
Det er vigtigt, at bygningen leverer som planlagt – konstruktionsmæssigt, økonomisk og miljømæssigt. Vores uvildige ekspertise inden for undersøgelse og fejlfinding i bygninger, ikke-destruktiv prøvning og teknisk dokumentation giver dig indsigt i at verificere kvaliteten, afdække skjulte fejl og sikre overholdelse af standarder.
Tekniske installationer og energiløsninger i og omkring bygninger
Bygningens installationer – fra VVS og ventilation til køling, elinstallationer og brandsikkerhed – spiller en afgørende rolle for komfort, sikkerhed og energieffektivitet. Komplekse anlæg og høje krav som BR18 gør det vigtigt at sikre driftssikkerhed og overholdelse af regler. Vi hjælper med at opdage fejl, optimere ydeevne og sikre stabil drift.
Vurdering af indeklima og miljøfarlige stoffer
Farlige stoffer i bygninger kan true brugernes helbred, forstyrre driften og føre til dyre renoveringer. Uanset om udfordringern er asbest, skimmelsvamp, PCB eller trænedbrydende svampe, giver grundige bygningsundersøgelser og kemiske analyser dig det nødvendige beslutningsgrundlag til at handle hurtigt og sikkert.
Inspektion af beton og bygningskonstruktioner
Beton- og stålkonstruktioner udsættes for belastning, vejr og tid, og det er afgørende at identificere skjulte skader tidligt og sikre langtidsholdbarheden. Vi kan hjælpe dig med at forebygge dyre fejl og sikre kvaliteten af alt fra altaner og facader til hele bærende konstruktioner og store infrastrukturanlæg.
Nyhedsbrev om byggeri og infrastruktur
Hold dig opdateret om forhold omkring tekniske vurderinger, indeklima, konstruktioner, installationer, miljørisici og overgangen fra byggeri til drift.


