Støjkortlægning med CNOSSOS - EU’s fælles beregningsmetode for vejstøj

Myndigheder skal anvende EU´s fælles støjberegningsmetode CNOSSOS ved strategisk støjkortlægning af veje. Hvordan adskiller resultaterne sig fra tidligere beregninger, og hvilke data kræver CNOSSOS?

Miljøstyrelsen iværksatte et projekt, der skal hjælpe de relevante myndigheder på vej med at forstå og fremskaffe inputdata til CNOSSOS-beregningerne.

CNOSSOS er en simplere og mindre nøjagtig metode

CNOSSOS (CNOSSOS-EU) er en støjberegningsmetode udviklet i EU-regi, som myndighederne skal anvende ved de strategiske støjkortlægninger hvert 5. år. CNOSSOS skal fra 2021/2022 benyttes som metode for beregningerne i hele EU, jf. ”Støjbekendtgørelsen” (BEK nr. 2092 af 18/11/2021) som implementerer EU’s støjdirektiv og beskriver CNOSSOS-metoden.

CNOSSOS skal kun anvendes til de strategiske støjkortlægninger i EU-regi og i Danmark skal myndighederne stadig anvende Nord2000-metoden til beregninger i forbindelse med miljøsager.

CNOSSOS er på mange måder en betydelig simplere og mindre nøjagtig metode end Nord2000, omend den på få punkter er mere detaljeret. Skiftet til CNOSSOS stiller krav til kildedata (inputdata) i en anden form end tidligere, og metoden vil i nogen grad give anderledes resultater, end der opnås med den vante Nord2000.

Ud over beskrivelsen af kilde- og udbredelsesmetoden omfatter ”Støjbekendtgørelsen” også en ny metode til at optælle støjbelastede boliger og personer og som noget helt nyt skal der udarbejdes skøn over, hvor mange personer, der er i risiko for at udvikle alvorlige støjbetingede sygdomme. Dette omtales ikke yderligere her.

Køretøjskategorier i CNOSSOS

I store træk har CNOSSOS samme inddeling af trafikken i køretøjskategorier som Nord2000. I det oprindelige kildekatalog, som fulgte med CNOSSOS-metoden, var der dog forholdsvis stor forskel på støjen fra bilerne i forhold til Nord2000.

Sammenlignet med Nord2000 giver CNOSSOS lavere værdier

FORCE Technology har konverteret Nord2000-kildedata til CNOSSOS-metoden for Vejdirektoratet. Sammenlignende beregninger, jf. Figur 1, med fladt terræn uden skærmning (støjskærme, -volde, bygninger eller kuperet terræn) viser flere forskelle i værdier med de to beregningsmetoder.

Forskellen er mindst ved korte afstande fra vejen (25 m) og for den høje beregningsposition (4 m). Længere fra vejen vil forskellen være større – op mod 5 dB, dvs. CNOSSOS giver generelt lavere værdier end Nord2000.

Forskellene er mindst ved beregningshøjden 4 m. Dette svarer godt til, at CNOSSOS er udviklet til beregninger i 4 m højde i byer, hvor vi i Danmark typisk beregner i 1,5 m højde for at fastlægge støjbelastningen ved en bolig eller anden bygning.

Figur 1: Forskel mellem beregnede støjniveauer med Nord2000 og CNOSSOS for en trafiksituation med forskellig modtagehøjde (1,5/4 meter) og forskellig afstand (25/100/400 meter). Blå farve: 25 meters afstand, orange farve: 100 meters afstand og sort farve: 400 meters afstand fra vejen. Stiplet kurve gælder for modtagehøjde 4 meter og fuldt optrukken kurve for 1,5 meter.

De korrektioner for asfalttyper, som vi kender fra Nord2000, kan også umiddelbart konverteres til CNOSSOS-metoden.

Motorcykler og knallerter kan som hovedregel udelades i kortlægning af støj

Som noget nyt i Danmark skal både motorcykler og knallerter medtages i støjkortlægningen, hvis de har betydning for støjbilledet. Hvis man tænker på en by som Rom, giver det nok mening at medtage knallerter og scootere, men hvad med i Danmark? Vejdirektoratets trafikfolk har været behjælpelige med at se på denne del.

Som det første så vi på bestandstal for motorcykler og knallert 45 i sammenhæng med personbiler, jf. Tabel 1.

Kategori	Bestandstal
Motorcykler	160.000 (6 %)
Knallert 45	32.000 (1 %)
Knallert 30	210.000* (8 %)
Personbiler	2.600.000

Bestandstal for køretøjskategorier. %-satsen i parentes er i forhold til personbiler.
Kilde: Vejdirektoratet. *Kilde: Skøn baseret på internetopslag (Wikipedia).

Motorcykler udgør bestandsmæssigt ca. 6 % af det samlede antal personbiler, og knallert 45 udgør ca. 1 %. Hvis man skønsmæssigt antager, at motorcykler og knallert 45 har samme kildestyrke som personbiler, vil en andel på 1 % betyde, at støjbidraget herfra er 20 dB lavere end bilernes bidrag, og 6 % vil betyde 12 dB lavere støjbidrag end fra personbilerne.

Ydermere er trafikarbejdet væsentligt mindre for motorcykler og knallerter, dvs. de opholder sig i gennemsnit ikke nær så meget på vejene som personbilerne. Vi har konkluderet, at hvis der ikke er særlige forhold, der gør sig gældende, kan motorcykler og knallert 45 udelades af kortlægningen, uden at der begås væsentlige fejl.

En stikprøve udført af Vejdirektoratet for 31 veje (herunder motorveje) viser, at der på veje uden for byerne gennemsnitligt er registreret under 0,5 % motorcykler og knallert 45 i forhold til personbiler. For veje inden for byerne er andelen lidt større, men stadig under 0,5 %.

For almindelige knallert 30-køretøjer er bestandstallet ca. 210.000 ifølge internet-opslag, hvilket svarer til 8 % af bestandstallet for personbiler. Med en kildestyrke, som er ca. 2 dB større end kildestyrken fra personbiler, jf. figur 2, vil dette betyde, at støjen fra knallerter kan være op til ca. 8 dB lavere end støjen fra personbilerne. Den samlede støj kan derfor påvirkes med nogle få tiendedele dB ved ikke at medtage knallert 30.

Figur 2: Sammenstilling af kildedata ved forskellige hastigheder. Kategori 1-3 er data konverteret fra Nord2000. Motorcykler og knallerter er standarddata fra CNOSSOS.

Vi har konkluderet, at i særlige tilfælde bør støjen fra knallert 30 medtages i kortlægningen, nemlig hvis antallet er større end 10-20 % af antallet af personbiler (eller andre køretøjer). Beslutningen må bero på lokale skøn eller egentlige trafiktællinger.

Kildestøjen skal korrigeres ved lyskryds og rundkørsler

Det er også nyt i Danmark, at CNOSSOS indeholder metoder til korrektion af kildestøjen ved rundkørsler og lysregulerede vejkryds. I Nord2000 findes en mulighed for manuelt at ændre hastigheder og acceleration hen mod – og væk fra et lyskryds. Det er dog usikkert, hvorvidt dette overhovedet er benyttet i de tidligere strategiske støjkortlægninger med Nord2000.

I CNOSSOS modelleres det som en stigende korrektion fra 100 m før et lyskryds eller rundkørsel og faldende korrektion til 100 m efter. Korrektionen afhænger af køretøjskategorien. Effekten for den samlede støjbelastning er dog begrænset, jf. figur 3. Figuren viser forskellen i resultater beregnet med hhv. Nord2000 og med CNOSSOS for et lyskryds, hvor to byveje med hastighedsgrænsen 60 km/t krydser hinanden. Beregningerne er udført med det, der svarer til gennemsnitlig dansk vejr.

Med Nord2000 er der ikke foretaget nogen ændringer i hastigheden, og der er ikke antaget accelerationer, mens der med CNOSSOS er korrigeret for lyskrydset. Positive værdier (røde områder) betyder, at Nord2000 beregner højere værdier end CNOSSOS. Negative værdier (mere mørkegrønne områder) betyder, at CNOSSOS giver højere værdier. De store røde områder i figur 3 er forskelle, der generelt ses for vejstøjberegninger, hvor CNOSSOS typisk beregner mindre støj end Nord2000.

Figur 3: Betydningen af at anvende CNOSSOS for lyskryds. Farverne viser forskelle mellem resultater med Nord2000 (uden korrektioner for lyskryds) og med CNOSSOS (med korrektioner for lyskryds). I de gule, orange og røde områder vil CNOSSOS beregne mindre støj end Nord2000. Beregningssituation: Byvej med 60 km/t og "dansk vejr”.

Effekten af lyskrydset er, at støjniveauet stiger med op til ca. 1 dB i den konkrete situation inden for en radius af ca. 100 m omkring lyskrydset.

Støjudbredelsen falder med CNOSSOS

Som det fremgår af figur 3, vil støjen typisk beregnes lavere med CNOSSOS end med Nord2000. En af årsagerne er, at vejrbetingelserne i CNOSSOS typisk er ”gunstig” eller ”neutral”, dvs. hvor der enten er medvind eller ingen vind mellem vej og beregningsposition.

De relevante vejrklasser, der benyttes i Nord2000-beregninger, er konverteret til andel ”gunstig” lydudbredelse, som direkte kan benyttes til beregninger med CNOSSOS. Under simple udbredelsesforhold (fladt terræn uden skærmning) er forskellene ca. ±2 dB inden for 500 m fra støjkilden.

Hvis udbredelsesvejen indeholder skærmning, kan forskellene blive af størrelsesordenen 10 dB. CNOSSOS beregner generelt lavere værdier end Nord2000, i de tilfælde, hvor der forekommer skærmning.

Sådan bør du forholde dig til strategiske støjberegninger fremover

Hvis man undlader at foretage nye målinger og anvender eksisterende datagrundlag, kan man benytte Nord2000-konverterede kildedata til beregninger af vejstøj. Derved opnår man i princippet den samme grad af usikkerhed for kildedata som for gængse vejstøjberegninger med Nord2000. Noget tilsvarende gælder indflydelsen fra asfaltbelægninger. Men udbredelsesberegningerne er mere unøjagtige med CNOSSOS end med Nord2000, så den samlede beregnede forskel mellem de to metoder kan være ret stor.

På baggrund af bestandstal og Vejdirektoratets optællinger vil det formentlig kun i helt særlige tilfælde være relevant at medtage motorcykler og knallert 45 i beregningerne. Vanskeligere er det med knallert 30 typen, idet denne type ikke kan forventes at være medtaget i alle tællesystemer, fordi de nogle steder kører på vej og andre steder på cykelsti. Et umiddelbart skøn er, at hvis andelen af knallert 30 er mindre end 10 % i forhold til personbiler, vil den støjmæssige betydning af knallert 30 være minimal.

FORCE Technology anbefaler at anvende den indbyggede metodik i CNOSSOS for kørsel til og fra lyskryds og rundkørsler. Metodikken kan give en mindre øgning af støjen omkring lyskryds og rundkørsler på omkring 1 dB.

Forskelle i beregningsmetoderne CNOSSOS og Nord2000 vil betyde, at resultaterne giver lavere støjniveauer beregnet med CNOSSOS end med Nord2000. Forskellene er størst i længere afstande fra kilden – og særligt ved kuperet terræn, skærmning og/eller skærmende og reflekterende bygninger.

Artiklen har været bragt i Trafik og Veje.

Relateret viden

Alle artikler og cases

Kontakt Per Finne for mere information.