Hvad påvirker vores oplevelse af støj fra vejtrafik?
Hvordan kan vejmyndigheder reducere den støjgene, man oplever som beboer, uden at reducere det faktiske støjniveau? Det er blevet undersøgt i det europæiske FAMOS-projekt – og resultaterne er nu klar.
FAMOS-projektets baggrund og formål
Støj og støjdæmpning er ofte en stor udfordring, når vejmyndighederne planlægger nye veje og arbejder med vedligeholdelse og forbedring af de eksisterende veje.
Myndighederne har typisk fokus på at reducere den reelle støj. Her bruger man de løsninger, som er teknisk mulige i den givne situation og indenfor de givne økonomiske rammer, til at reducere støjen.
Nogle af de virkemidler, som typisk anvendes i Danmark til at reducere støjen fra vejtrafik, er:
Mindre støjende asfalt
Støjskærme og støjvolde
Støjisolering af boliger.
Når de støjreducerende indsatser er gennemført, kan der stadig være behov for en yderligere reduktion af de oplevede støjgener, for at naboerne vil opfatte forholdene som væsentligt forbedret (se figur 1).
Det er her, resultaterne fra FAMOS-projektet kommer ind i billedet (se faktaboks 1). Formålet med FAMOS (FActors MOderating people's Subjective reactions to noise) er at analysere og teste, om ikke-akustiske forhold (moderatorer) kan være et værktøj for vejmyndighederne til at reducere støjgenerne uden at reducere det reelle støjniveau.
Figur 1: På strækninger langs de eksisterende veje kan der være behov for at reducere den oplevede støjgene yderligere for at forbedre levevilkårene. Det kan fx gøres ved at anvende de moderatorer, som er udviklet i FAMOS-projektet.
FAMOS-PROJEKTET
FAMOS-projektet er finansieret af CEDR (Conference of European Directors of Roads), som er samarbejdsorganisationen for de europæiske vejmyndigheder.
FAMOS-projektet blev gennemført i perioden 2018 til 2022 af et konsortium med tre partnere:
FORCE Technology i Danmark, som havde projektledelsen
SINTEF (Stiftelsen for Industriell og Teknisk Forskning) i Norge
Oplevede støjgener – faktisk støjniveau kombineret med modererende forhold
Den gene, som beboerne langs en vej oplever fra trafikstøjen, er en funktion af det faktiske støjniveau samt nogle modererende forhold:
Den kontekst hvor støjen opleves. Det kan være de fysiske omgivelser, fx om der en stille side på boligen, om der er beplantning, og om vejen kan ses.
Borgernes relationer til og opfattelse af myndighederne samt holdning til støjkilden (i det følgende omtalt som sociosociale forhold.)
Personlige forhold som støjfølsomhed og tolerance overfor støjkilden mv.
FAMOS-projektet har undersøgt, hvad de fysiske omgivelser og de sociosociale forhold betyder for den oplevede støjgene. Det er forhold, som vejmyndighederne har mulighed for at ændre og påvirke på forskellige måder.
Menneskers støjfølsomhed og tolerance har vejmyndighederne derimod ingen muligheder for at påvirke. Derfor er de ikke medtaget i projektet, selvom de kan have en markant betydning for den oplevede støjgene.
Spørgeskemaundersøgelser af oplevede støjgener
Undersøgelser af oplevede støjgener foretages normalt med spørgeskemaer. Man spørger folk, hvor generede de er af trafikstøjen i deres bolig. Resultaterne præsenteres som dosis-responskurver, hvor x-aksen viser det faktiske støjniveau beregnet ved boligernes facade, og y-aksen repræsenterer, hvor stor en procentdel af respondenterne, der er stærkt generet af støjen.
EU offentliggjorde for 20 år siden en dosis-responskurve for støj fra vejtrafik [1] (se den blå kurve i figur 2 nedenfor). Det kan ses, at ved 58 dB er lidt under 10 % af beboerne stærkt generet af støj fra vejtrafik.
Denne generelle EU-kurve er baseret på 26 forskellige spørgeskemaundersøgelser, primært udført i Europa. Der indgår samlet over 19.000 besvarelser i undersøgelserne, og kurven repræsenterer derfor et gennemsnit af mange forskellige situationer.
Vejdirektoratet har efterfølgende gennemført nogle store spørgeskemaundersøgelser – i 2013 [3] og 2016 [4] med 9.631 besvarelser langs byveje. Resultaterne viser bl.a. en ”dansk” dosis-responskurve for byveje, som er stort set identisk med EU-kurven. Det kan derfor konkluderes, at EU-kurven er meget ”robust”, som en god generel dansk sammenhæng mellem støjgene og støjniveau.
Figur 2: EU´s dosis-responskurve (blå) for støj fra vejtrafik [1]. De to grønne kurver angiver, at specielle forhold kan ændre den faktiske dosis-responskurve.
Hvis man ser mere detaljeret på tingene, kan der godt forekomme tilfælde, hvor sammenhængen mellem støjniveau og andelen af stærkt generede er en anden, end EU-kurven viser. Det kan være i situationer, hvor de fysiske omgivelser eller sociosociale forhold er specielle. I sådanne tilfælde vil dosis-responskurverne være forskellige fra EU-kurven. De kan fx ligge inden for et interval, der på figur 2 er angivet med de to grønne kurver. Her er der tale om, at nogle moderatorer kan påvirke den oplevede støjgene, uden at det faktiske støjniveau ændres.
Hvad er en moderator?
På figur 3 ses to dosis-respons kurver. Den blå kurve viser en situation, hvor beboerne ikke har adgang til en stille facade. Den orange kurve repræsenterer en situation, hvor der er adgang til en stille facade. Hvis man sammenligner de to kurver, vil andelen af stærkt generede beboere ved fx 68 dB blive væsentligt reduceret, når der er en stille side. Derfor kan tilstedeværelsen af en stille side beskrives som en moderator.
I FAMOS er effekten af en moderator fastlagt som en ændring i oplevelsen af støjniveauet, fx med og uden en stille facade. Derfor er der introduceret et begreb, der defineres som den geneækvivalente støjniveauændring (Leas). Leas er det skift i støjniveau, der vil give samme ændring i støjgenerne som tilstedeværelsen af en moderator [5]. I eksemplet fra figur 3 vil Leas således være 12 dB.
Figur 3: Den blå kurve repræsenterer en situation, hvor beboerne ikke har adgang til en stille facade (uden moderator) og den orange kurve en situation, hvor der er adgang til en stille facade (med moderator). Leas er defineret i teksten.
Hvordan blev de 10 moderatorer fundet?
I FAMOS er der gennemført et internationalt litteraturstudie for at finde frem til undersøgelser af støjgener, hvor det har været muligt at fastlægge, at der har været en moderator til stede som fx adgang til en stille facade. Der blev i alt fundet mere end 132 relevante undersøgelser [5], og følgende kunne konkluderes:
Graden af støjgene påvirkes af et sæt ikke-akustiske faktorer – moderatorer.
Størrelsen af effekten Leas varierer.
Forskellige undersøgelser finder forskellige størrelser af effekterne.
Brugen af og effekten af disse moderatorer afhænger af lokale forhold.
Resultaterne er blevet drøftet med nogle centrale internationale eksperter, som generelt bakkede op om hypotesen om moderatorerne.
For at supplere og underbygge effekten af de fundne moderatorer, blev der i FAMOS gennemført en lille spørgeskemaundersøgelse i Hamborg [5]. Der blev ligeledes foretaget nogle lydvandringer i København i situationer med og uden udvalgte moderatorer [5]. Endelig blev der gennemført en række lytteforsøg i FORCE Technologys laboratorium, hvor forsøgspersoner vurderede støjoplevelsen, ligeledes i situationer med og uden udvalgte moderatorer [5]. Desuden blev der udviklet en første statistisk model for, hvordan forekomsten af moderatorer påvirker dosis-responskurver og dermed Leas [5]. Dette skete på baggrund af resultater fra Vejdirektoratets tidligere spørgeskemaundersøgelser [3 og 4]. I alt indgik 6.316 besvarelser i modelarbejdet.
Analyserne førte til, at der efterfølgende kunne opstilles en liste med 10 vigtige moderatorer. På baggrund af litteraturstudiet og de ovennævnte undersøgelser kunne der udarbejdes et første estimat af moderatorernes geneækvivalente støjniveauændring (Leas) [5]. De 10 moderatorer og deres effekt fremgår af figur 4. Moderatorernes effekt (Leas) ligger typisk mellem 2 og 10 dB, hvilket er ganske markant.
Figur 4: De 10 moderatorer og deres effekt på den oplevede støjgene udtrykt som den geneækvivalente støjniveauændring (Leas).
Eksempler på moderatorer og deres anvendelse
I et følgende præsenteres fire moderatorer, og det gennemgås kort, hvordan de kan anvendes i praksis:
Et områdes visuelle udseende og tilstedeværelse af grøn beplantning har en reducerende effekt på den oplevede støjgene, med en effekt udtrykt som Leas på 6 til 10 dB. Denne moderator kan bringes i anvendelse ved at etablere grøn beplantning med træer, buske mv.
Hvis fx en motorvej kan ses direkte fra en boligbebyggelse, har det en negativ indvirkning på den oplevede støjgene. Denne indvirkning på støjgenen kan ændres ved at ”gemme” vejen bag grøn beplantning, et hegn, en solfanger, en støjskærm, en bygning eller lignende. Det kan have en effekt udtrykt som Leas på 6 til 10 dB.
Beboernes tillid og accept af myndigheder og vejejere har stor betydning for den oplevede støjgene, med et spænd i Leas på op til 20 dB fra stor mistillid til stor tillid. Vejmyndighederne kan arbejde med denne moderator ved at tilrettelægge en god, ærlig og inkluderende offentlighedsproces i forbindelse med planlægning af nye veje og støjreducerende tiltag.
I forbindelse med anlæg af støjafskærmning betyder beboernes forventninger til den faktiske støjreduktion meget, svarende til en Leas på 5-10 dB. Hvis folk forventer, at en ny støjskærm ”slukker” for vejstøjen, vil de blive meget skuffede, fordi man stadig vil kunne høre trafikken – dog på et lavere niveau. Vejmyndighederne kan arbejde med denne moderator ved at:
give god offentlig information
involvere borgerne og give dem indflydelse på design af en støjskærm
give folk "ejerskab" til støjskærm
arrangere realistiske demonstrationer af effekterne på støjen.
Figur 5: Etablering af grøn beplantning kan moderere den oplevede støjgene med 6 til 10 dB.Figur 6: At have adgang til en stille side ved boligen kan moderere den oplevede støjgene med 5-10 dB. Man kan fx etablere en lokal støjskærm i en have for at etablere et stille område ved en bolig.
Håndbog til vejmyndighederne om at arbejde med moderatorer
Som den sidste del af FAMOS-projektet blev der udarbejdet en håndbog om, hvordan vejmyndigheder kan arbejde med moderatorer. Det kan være i forbindelse med planlægning af nye veje samt ved vedligeholdelse og forbedring af de eksisterende veje. Håndbogen findes indtil videre i en engelsk version ”Guidebook on how to reduce noise annoyance”, som kan downloades via FAMOS’ hjemmeside [6].
Håndbogen er baseret på den for tiden bedste viden, men den vil kunne forbedres, hvis der skaffes ny viden om moderatorer af de oplevede støjgener og disses effekt udtrykt som Leas.
Der er altså et behov for mere viden om moderatorerne og deres effekt. En måde til at skaffe mere viden er at gennemføre spørgeskemaundersøgelser, når der udføres støjbekæmpelse langs både statslige og kommunale veje. Lydvandringer på stedet samt lyttetest i laboratoriet vil i nogle tilfælde også kunne anvendes i dette arbejde.
Det er vigtigt, at vejmyndighederne prøver at indsamle flere data om støjgener, så der kan arbejdes videre med moderatorerne samt fastlæggelsen af deres effekt. Derved kan støjforholdene for naboerne langs vores veje forbedres.
Dokumentation og referencer
1. European Commission: Position paper on dose-response relationships between transportation noise and annoyance, 2002 2. Støj fra veje. Vejledning fra Miljøstyrelsen. Nr. 4 2007 3. Støjgener fra byveje og motorvej M3. Vejdirektoratet, Rapport 447 - 2013 4.Støjgener fra byveje og motorveje. Vejdirektoratet, Rapport 551 – 2016 5. FActors MOderating people's Subjective reactions to noise (FAMOS), Project Report. Se: https://famos-study.eu 6. FActors MOderating people's Subjective reactions to noise (FAMOS), Guidebook on how to reduce noise annoyance. Se: https://famos-study.eu
![Figur 2: EU´s dosis-responskurve (blå) for støj fra vejtrafik [1]. De to grønne kurver angiver, at specielle forhold kan ændre den faktiske dosis-responskurve.](https://img.eu.uniform.global/p/OgXBEJ79TAuG1WcAFjUNhw/uixBHlTASjS7US395IAeQA-figur-2-famos.png)
