Hvordan kan vinduer lægge en dæmper på trafikstøjen?
Af Lars Sommer Søndergaard & Rasmus Stahlfest Holck Skov
Trafikstøj er et stort problem for vores sundhed. Indenfor er vi delvist skærmet mod støjen, men vinduer er normalt et svagt punkt.
Støj fra trafikken er den mest dominerende støjkilde i vores samfund.
I 2018 udgav WHO rapporten ”Environmental Noise Guidelines for the European Region”, som dokumenterer, at støjen udgør et alvorligt helbredsmæssigt problem. I marts 2020 udgav det Europæiske Miljøagentur, EEA, rapporten ”Environmental noise in Europe – 2020”, som viser, at støjforureningen stadig stiger.
Der er således al mulig grund til at gøre, hvad man kan for at mindske støjgenerne.
Stor forskel på vinduers støjreduktion
Boligens vinduer er vigtige for at lade lys og luft komme ind i boligen. Samtidig er vinduerne et vigtigt element i forhold til varmeisolering af boligen og lydisolation mod udefrakommende støj. Yderligere er der ofte arkitektoniske udtryk, der skal tages højde i forbindelse med valg af vinduer.
Den største del af trafikstøjen kommer som regel ind i boligen igennem vinduerne. Der er helt op til 20 dB forskel på, hvor godt en vinduesløsning dæmper støjen, hvilket ofte overses. Til sammenligning vil en reduktion på 10 dB føles som en halvering af støjen. Der er således virkelig noget at komme efter.
Dokumentation af vinduers lydisolation
Vinduers lydisolation kan enten dokumenteres i et bygningsakustisk laboratorie eller som en feltmåling. Førstnævnte iht. DS ISO 10140-serien og sidstnævnte iht. DS ISO 16283-3.
Målingerne udføres som minimum i frekvensområdet 100 Hz – 3150 Hz (alternativt 50 Hz – 5000 Hz).
Standarderne er oprindeligt tænkt kun til brug for lukkede vinduer. Alt efter åbningsmetode kan standarderne formentlig optimeres til brug for åbne vinduer, hvilket er ved at blive undersøgt nærmere i dette projekt:
Vinduers lydisolation udtrykt ved et enkelt tal (enkelttalsværdier)
Vinduers lydisolation udtrykt ved et enkelt tal (enkelttalsværdier) Ved brug af DS ISO 717-1 kan en række enkelttalsværdier udregnes, så lydisolationen kan beskrives på enkel vis.
For vinduer og trafikstøj anvendes sædvanligvis Rw+Ctr eller R’w+Ctr for hhv. en laboratoriemåling eller en feltmåling. Jo højere værdier, jo bedre støjdæmpning.
Traditionelle støjreducerende vinduer
Normale vinduer med ruder, rammer og karme kan give en lydisolation på typisk op til ca. Rw+Ctr = 39 dB (se faktaboks om vinduers lydisolation).
I støjbelastede områder bør man altid anvende vinduer med dokumentation for vinduets samlede lydisolation, dvs. ruder, rammer og karme, og ikke nøjes med værdier for ruden alene.
Man bør også sikre sig, at der ikke er andre bygningsdele ved vinduet, hvor støjen slipper ind, eksempelvis brystning under vinduet.
Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at vinduet monteres rigtigt, da et ikke-tæt vindue typisk ikke dæmper støj lige så godt som et tæt vindue.
Lydruder med flere lag glas og lydlaminat
Når et vindue skal skiftes til et støjdæmpende vindue, er det oplagt at installere et vindue med en lydrude.
Det er vigtigt at understrege, at ordet lydrude bruges (og misbruges) i mange sammenhænge, og at ordet således anvendes – også af fagfolk – om både gode og mindre gode løsninger. Derfor skal man være meget præcis, når man bestiller sine lydruder, og gerne konsultere en specialiseret akustikrådgiver.
Et almindeligt vindue monteret med ”lydruder” kan i praksis dæmpe alt imellem 29 dB og 39 dB. Ved at støjisolere vinduerne, får man i de fleste tilfælde også en bedre varmeisolering. Det modsatte er imidlertid ikke altid tilfældet.
En lydrudes opbygning er typisk karakteriseret ved, at den består af to eller tre lag glas. Glastykkelserne skal være forskellige, og afstanden mellem glassene skal være så stor som mulig.
For trelagsglas anbefales, at afstandene mellem glassene er forskellige. Ofte er et eller flere af glassene lamineret med lydlaminat, da dette forøger rudens lydisolation. Laminerede ruder består af to glaslag, der er adskilt af et plastmateriale, som, afhængigt af typen og tykkelsen af lamineringsmateriale, har større eller mindre støjdæmpende egenskaber.
Eksempel på opbygning af 3-lagsrude med laminatTræ-alu-vindue målt i laboratorie med 3 forskellige ruder. Symmetrisk rude (4-18-4-18-4) og Rw+Ctr = 27 dB. Ikke symmetrisk rude (6-18-4-16-4) og Rw+Ctr = 31 dB. Ikke symmetrisk rude med lydlaminat (6-15-4-14-44.2) og Rw+Ctr = 34 dB. Data fra Vinduesindustrien.
Forsatsløsninger bevarer udtrykket af ældre boliger
I ældre ejendomme, hvor der er behov for at øge eksisterende vinduers lydisolation og samtidig bevare vinduets arkitektoniske udtryk, er forsatsvinduer en oplagt løsning. Herudover kan forsatsruder reducere udefrakommende støj væsentligt, samt give god varmeisolation.
Afstanden mellem det almindelige vindue og forsatsløsningen gør, at støj fra gaden har svært ved at slippe ind, og varmen har svært ved at slippe ud. Det skyldes, at vekslingen mellem fast materiale og luft, som støjen skal passere, reducerer støjen.
Grundlæggende består en forsatsløsning af en ekstra rude monteret på indersiden af det almindelige vindue. Forsatsvinduer findes i et hav af materialer, tykkelser og udseender, og kan tilpasses til at matche udseendet af det eksisterende vindue.
I en støjplaget ejendom står mange bygningsejere i overvejelsen mellem at bevare de originale vinduer eller skifte til nye lydvinduer. Her er det vigtigt at overveje potentielle fordele ved at bevare de originale vinduer og benytte forsatsruder, herunder en potentielt meget effektiv støjreduktion, holdbarhed, fordelen ved ikke at skulle udskifte hele vinduet, æstetik mv.
Når forsatsruden designes, er det vigtigt at matche den til det eksisterende vindue. Grundlæggende kan man arbejde med tykkelsen af ruden samt afstanden mellem ruderne. Her skal man overveje, hvad det må koste at optimere løsningen, så den fungerer bedst muligt i forhold til æstetik, funktionalitet, støjreduktion og energibesparelse.
De fleste glarmestre kan rådgive om løsningernes forskellige evne til at støjreducere. Det kan dog også være en idé at konsultere en akustiker, som kan pege på den optimale løsning i forhold til den støj, som findes uden for bygningen.
Laboratoriemåling af lydisolation for både et dannebrogsvindue med 3 mm rude samt påsat forskellige forsatskonstruktioner. Jo højere værdier, jo bedre støjdæmpning. Forsatskonstruktionerne er her vist både med to forskellige ruder, og betydningen af afstand mellem dannebrogsvinduet er også vist. Data fra Energiforsatsgruppen.
Nye vinduestyper kombinerer udluftning og støjdæmpning
I 2007 udsendte Miljøstyrelsen nye vejledninger for bl.a. trafikstøj. Her er der – i områder med stor støjbelastning – også krav til det indendørs støjniveau med åbne vinduer.
Kravene skal sikre mulighed for luftskifte, uden det indendørs støjniveau bliver alt for højt. Det har ført til innovation på nye vinduestyper, bredt kaldet ventilationsvinduer, hvor nogle af typerne beskrives i det følgende.
Russervinduer opvarmer luften
Det mest anvendte ventilationsvindue bliver også kaldt ”russervindue”, da princippet stammer fra Rusland. Her var funktionen oprindeligt at forvarme udeluften i vinterperioden, inden den kommer ind i bygningen.
Russervinduet anvendes typisk i områder, hvor støjbelastningen på facaden er 58 dB < Lden, ≤ 68 dB for veje og Lden > 64dB for jernbaner.
Et russervindue er opbygget som en dobbelt vindueskonstruktion med relativt stor afstand mellem det udvendige og det indvendige vinduesparti. Ofte placeres lydabsorberende materiale langs sider, top og bund i mellemrummet mellem vindueselementerne.
Russervinduet fungerer lyd- og ventilationsmæssigt ved, at lyd og luft kommer ind gennem en udadgående ramme forneden i det udvendige vindueselement, og derefter lodret op og ind i boligen gennem en indadgående ramme i det inderste vindueselement. Mens lyd og luft passerer gennem mellemrummet, opvarmes luften, samtidig med at støjen dæmpes af de lydabsorberende materialer i mellemrummets top, side og/eller bund.
I åbentstående tilstand har rudetypen ikke betydning for vinduets lydisolation. De vigtigste parametre for russervinduet er vinduets højde, åbningsarealet af de to oplukkelige rammer, samt placering af det lydabsorberende materiale i mellemrummet. Derudover har afstanden til loftet i boligen betydning, især hvis loftet i boligen er absorberende.
I lukket tilstand kan russervinduet sammenlignes med et vindue med forsatsløsning, og lydisolationen er typisk meget høj.
Eksempel på et russervindue. Kilde: FORCE Technology
Lydskodder kan tilføjes eksisterende vinduer
Lydskodden er en udvendig skodde, der reducerer støjen fra trafik i boligen, og som kan tilføjes et eksisterende vindue. Skodden har en effekt både med lukkede og åbne vinduer, samtidig med at den giver mulighed for udluftning/ventilation af boligen.
Skodden fungerer ved, at udeluften passerer en lydsluse på hver side af det eksisterende vindue. Lydslusen dæmper støjen og sikrer samtidig, at der kan komme frisk luft ind.
Hvis beboerne har behov for meget udluftning, kan lydskoddens rude også køres helt til siden. Hermed åbnes vinduet helt, og der er fri luftgennemstrømning.
Valg af lydskodder som støjreducerende tiltag er imidlertid meget afhængig af facadens udtryk og bygningens overordnede arkitektur. Hvis boligens facader i forvejen har skodder, er lydskodden et oplagt valg til støjreducering af vinduet, men hvis boligen f.eks. er af ældre karakter med dannebrogsvinduer, vil lydskodden af æstetiske årsager ikke være det oplagte valg.
Eksempel på en lydskodde. Kilde: Rambøll
Vinduer er væsentlige for støjreduktion i boliger
Som denne artikel har beskrevet, kan der gøres meget for at reducere støjen i vores boliger ved at optimere på vinduerne, så de dæmper støjen optimalt.
Der arbejdes forsat på at udvikle mere støjdæmpende vinduer, og på at måle vinduers støjdæmpende egenskaber bedst muligt.
