På et krydstogt skal passagererne kunne nyde de åbne dæksarealer.
De åbne dæksarealer på et krydstogtskib kan omfatte alt fra swimmingpools, forlystelser, udendørs teatre og store solterrasser til private altaner. Fælles for alle disse områder er, at de kræver læ.
Vindkomfort på de åbne dæk
Passagerskibe, der sejler på åbent hav, er udsat for vind. Kombineret med skibets fremdrift kan den relative vindhastighed, som fartøjet udsættes for, være høj. Med åbne rekreative dækarealer og høj vindhastighed bliver vindkomforten markant forringet.
Generelt er oplevelsen af vindkomfort en kombination af to elementer: områdets formål (en solterrasse kræver mere læ end en løbebane) og den oplevede vind (en kombination af middelvindhastighed og turbulensintensitet, dvs. vindstød).
På steder, hvor vindstød kan påvirke passagernes oplevelse negativt, handler det for designere og skibsingeniører om at forbedre vindkomforten. De private balkoner har generelt acceptabel vindkomfort pga. (vind-)vægge mellem balkonerne, hvorimod det er sværere at skabe læ på de store, åbne dækarealer.
Hovedproblemet er, at områderne er designet til at være meget åbne. Det betyder, at der næsten ikke er nogen forhindringer, som kan reducere eller afbøje vinden. Dertil kommer, at mens vindretningen under sejlads ofte vil være ±30° ind over stævnen, kan vinden i havn komme fra alle retninger.
Forbedring af vindkomforten
En måde at forbedre vindkomforten om bord på et passagerskib er at evaluere layoutet i designfasen. En enkel og hurtig tilgang er at gennemføre vindtunnelforsøg med en repræsentativ model af krydstogtskibet, som omfatter alle væsentlige elementer på de åbne dækarealer.
Modellen, som typisk har en størrelse på omkring 1,5 m, placeres på et drejebord i en af vores fem vindtunneler. Modellen udsættes herefter for en vindprofil, der svarer til havvind med hensyn til både hastighedsfordeling og turbulensintensitet.
En test i tre dele
Selve testene er opdelt i tre segmenter:
- en visualiseringsdel, der bruges til at forstå omfanget og intensiteten af vindstød og undersøge udvalgte områder
- en kvalitativ del, hvor hele det åbne dækareal undersøges
- en kvantitativ del, hvor det faktiske læniveau kvantificeres.
Særligt den kvantitative teknik, hvor et erosivt materiale påføres hele det åbne dæk, er effektiv. I den type test kan områder med utilstrækkeligt læ let identificeres, og forskellige løsninger kan undersøges for at sikre, at løsningen også fungerer for andre vindretninger end dem, der først blev undersøgt. Testene er meget effektive, når de udføres i samarbejde med designeren tidligt i skibets designfase, da de hurtigt kan identificere problemområder og finde løsninger. Samtidig er det en meget intuitiv testmetode.
En af mange måder at forbedre vindkomforten på de åbne dæk er at installere rækker af vindskærme, som helst skal bremse vinden i stedet for at afbøje den. Hvis vinden afbøjes, er der altid risiko for, at den afbøjede strømning fra ét område bevæger sig ind i et andet område længere nedstrøms. Dermed er problemet ikke løst, men blot flyttet.
Da det ikke er muligt at fjerne vinden helt, er vores mål altid at minimere vindgener i vindfølsomme områder som pools og solterrasser. Hvis det ikke er muligt, kan man vha. forskellige typer markiser flytte vinden til et mindre vindfølsomt område, fx et joggingområde.
