Gå til hovedindholdet

Lær at vælge den korrekte stålkvalitet og de rigtige fremstillingsparametre første gang - og opnå et materiale, der stort set holder evigt.

Undgå fejlvalg af rustfrit stål, der først viser sig i drift

Rustfrit stål er ikke altid en sikker løsning i sig selv. Hvis stålkvalitet, overflade, forarbejdning og miljø ikke passer sammen, kan resultatet være korrosion, driftsproblemer og unødige omkostninger. ¨

På dette avancerede kursus får du et stærkere grundlag for at vælge den rigtige stålkvalitet og de rigtige fremstillingsparametre første gang.

Kurset gør dig bedre rustet, når du skal tage stilling til materialevalg i fx procesudstyr, komponenter og sensorer, der arbejder i kontakt med f.eks. syrer, baser, salte i vand eller ved høj temperatur. Du får en mere sikker forståelse af, hvad der påvirker korrosionsbestandigheden fra valg af materiale til drift, så du lettere kan forebygge fejl og træffe mere kvalificerede beslutninger.

Udbytte

Hvad kan du forvente?

Hvem er kurset relevant for

Kurset er relevant for dig, der skal træffe eller kvalificere beslutninger om rustfrit stål i konstruktion, produktion, indkøb, kvalitet eller drift. Det kan være, når du skal vælge mellem stålkvaliteter, forstå årsagen til korrosion, tage stilling til overfladebehandling eller vurdere, om en løsning er egnet til det miljø, den skal bruges i.

Kurset henvender sig til teknikere, værkførere og andre arbejdsledere samt ingeniører. Det er også relevant for konstruktions- og produktionsfolk, indkøbere og brugere af tekniske komponenter og anlæg, herunder laboratoriepersonale og medarbejdere, der arbejder med kvalitetssikring.

Det får du med fra kurset

Kurset giver dig en mere anvendelsesorienteret forståelse af, hvad der styrer korrosionsbestandigheden af rustfrit stål, og hvordan du omsætter den viden i valg og vurderinger i praksis. Du får et bedre grundlag for at arbejde med både materialevalg, fremstillingsparametre og anvendelse i korrosive miljøer.

Du lærer blandt andet at:

  • vurdere, hvordan miljø påvirker korrosion i rustfrit stål
  • forstå forskelle mellem legeringstyper og deres anvendelsesområder
  • vælge rustfrit stål til korrosive miljøer som f.eks. syrer, baser og vand
  • se, hvordan metallurgi, svejsning, varmebehandling og forarbejdning påvirker materialets ydeevne
  • tage højde for overfladebehandling, konstruktionsudformning og ibrugtagning i valg af løsning

Det får din arbejdsplads

Kurset giver din virksomhed et stærkere grundlag for at vælge og anvende rustfrit stål mere præcist i miljøer, hvor korrosion, hygiejnekrav og driftsstabilitet har stor betydning. Det gør det lettere at forebygge fejlvalg, reducere risikoen for korrosionsskader og skabe bedre sammenhæng mellem materialevalg, fremstilling og drift.

Kurset kan blandt andet bidrage til:

  • mere sikre materialevalg i korrosive miljøer
  • færre fejl og omkostninger knyttet til uhensigtsmæssige stålkvaliteter eller fremstillingsparametre
  • bedre kvalitet og driftssikkerhed i udstyr og anlæg
  • stærkere beslutningsgrundlag i samarbejdet mellem konstruktion, produktion, indkøb og kvalitet
  • mere robuste løsninger, der understøtter effektivitet, levetid og performance

Mød din underviser

Underviserne på dette kursus om korrosion og valg af rustfrit stål har hver 10-40 års erfaring med rådgivning, test og undersøgelse af rustfrit stål gennem kundeopgaver og projekter hos FORCE Technology.

Denne erfaring bidrager i kurset til talrige cases fra industri og byggeprojekter.