Gå til hovedindholdet

Få akkrediteret test og rådgivning om typegodkendelse og CE-mærkning af elektroniske komponenter og systemer til køretøjer og mobile maskiner.

Elektroniske systemer er centrale i moderne køretøjer, hvor styreenheder, batterisystemer, displays og andre komponenter skal fungere stabilt i et tæt elektrisk miljø. Behovet for test opstår typisk, når en komponent udvikles, ændres, forberedes til CE-mærkning eller indgår i et forløb mod E-mærkning og typegodkendelse. Hvis relevante EMC-krav, elsikkerhedsmæssige forhold og mekaniske belastninger ikke afklares og dokumenteres i tide, kan der opstå behov for yderligere test og designændringer, ligesom godkendelsesprocesser kan blive forsinket. 

 

Test, dokumentation og typegodkendelse af elektronik til køretøjer 

Ydelsen henvender sig til producenter og udviklingsingeniører, der arbejder med elektroniske komponenter og compliance. Vi specificerer og evaluerer komponenterne gennem akkrediterede EMC-test, test af elsikkerhed samt vurdering af mekaniske forhold. Resultaterne dokumenteres til CE-mærkning, E-mærkning samt E1- og E5-typegodkendelse. 

EMC-testopstilling i fuld skala til evaluering af elektroniske komponenter og systemer til køretøjer under kontrollerede forhold.
Hvid SUV placeret under en metalramme i et stort EMC-kammer med sorte absorberbeklædte vægge og loft.

Udfordringer

Når testomfang, standarder og dokumentation ikke passer til komponenten og godkendelsesforløbet, kan processen blive forsinket.

Uafklarede standarder kan føre til omtest 

Hvis relevante UN ECE-, ISO- og EN-standarder ikke fastlægges tidligt, kan komponenter blive testet efter forkerte eller ufuldstændige krav. Det kan medføre omtest, yderligere dokumentationsarbejde og forsinkelser i forløbet mod CE-mærkning eller typegodkendelse. 

Elektromagnetiske forstyrrelser kan påvirke funktion 

Elektroniske komponenter arbejder i komplekse elektromagnetiske miljøer. Uden dokumenteret EMC-ydeevne kan forstyrrelser påvirke kommunikation, styring og systemadfærd, hvilket skaber usikkerhed før myndighedsbehandling og integration. 

Mangelfuld dokumentation forlænger myndighedsforløb 

Typegodkendelse kræver strukturerede rapporter og sporbare testresultater. Hvis dokumentationen er ufuldstændig eller uklar, kan det føre til ekstra spørgsmål fra myndighederne og forlænge godkendelsesforløbet. 

Fordele

Opnå dokumenterede testresultater og få materiale til godkendelsesforløb og myndighedsdialog