Tryk- og kraftlaboratoriet
Tryk- og kraftlaboratoriet er industriens samlede adgang til kalibrering af trykmåleudstyr og kraftmåleudstyr.
Danmarks største kraftmaskine
Kraftlaboratoriet består af Danmarks største fuldautomatiske kraftmaskine, som kan håndtere tryk og træk på op til 200 tons (2000 kN) med en nøjagtighed på 0,02 % relativ. Det gør den 5 gange mere nøjagtig end lignende kraftkalibreringsudstyr på det danske marked – og dermed den eneste af sin slags i Danmark.
Det største måleområde inden for tryk i Danmark
Tryklaboratoriet indeholder tryk referenceudstyr til kalibrering af trykmåleudstyr og et vakuumkammer til kalibrering af vakuummålere.
Tryklaboratoriet omfatter et absolut tryk fra 10μPa til atmosfærisk tryk, med en usikkerhed ned til 6μPa i høj vakuumområdet og mellem 0,005 – 0,30% i grov og medium vakuumområdet.
Måleområdet er i sig selv unikt i Danmark og gør, at laboratoriet i Brøndby er på niveau med udenlandske referencelaboratorier og med direkte sporbarhed til de internationale primærnormaler.
Det kan vi inden for tryk- og kraftkalibrering på laboratorierne



