Digitalt Produktpas: Få overblik over krav og muligheder i ny rapport
Rapporten giver et samlet overblik over krav, udfordringer og muligheder i arbejdet med det Digitale Produktpas og hjælper dig med at blive klar til de kommende EU-krav.
Rapporten om det Digitale Produktpas bygger på desk research og interviews med virksomheder. Den beskriver de vigtigste udfordringer og muligheder, som især små og mellemstore produktionsvirksomheder står overfor.
Hvad kan du læse i rapporten?
- En gennemgang af det Digitale Produktpas og dets rolle i EU’s arbejde for en mere cirkulær økonomi
- Hvordan kravene under Ecodesign for Sustainable Products Regulation (ESPR) gradvist vil ramme flere produktgrupper
- De mest udbredte barrierer, herunder datakvalitet, systemintegration og usikkerhed om krav
- Eksempler på, hvordan virksomheder allerede nu kan styrke deres data, processer og digitale infrastruktur
- 5 konkrete anbefalinger til, hvordan du kommer i gang med forberedelserne.
Det Digitale Produktpas: et centralt værktøj i EU’s cirkulære omstilling
Det Digitale Produktpas bliver et nøgleelement i EU’s indsats for at skabe mere gennemsigtighed og bæredygtighed i værdikæder.
Kravene vil blive indført løbende for en række produktgrupper under ESPR. Virksomheder skal derfor i god tid forstå, hvordan kravene kan påvirke deres data, processer og dokumentation.
Barrierer og muligheder for danske virksomheder
Rapporten identificerer en række udfordringer, der især rammer små og mellemstore virksomheder:
- Datakvalitet: fragmenterede eller ufuldstændige produktdata
- Systemintegration: manglende sammenhæng mellem eksisterende IT-systemer
- Usikkerhed om krav: begrænset klarhed om kommende sektorspecifikke regler.
Samtidig peger rapporten på muligheder for at skabe bedre overblik, løfte datamodenhed og styrke den interne organisering omkring produktdata.
5 anbefalinger, der får dig i gang
Rapporten afsluttes med 5 konkrete anbefalinger, der skal hjælpe virksomheder med at skabe et solidt udgangspunkt:
- Skab overblik over eksisterende data, systemer og ansvar
- Afklar interne roller og forankring af DPP-relaterede opgaver
- Vurdér behov for digital infrastruktur og databærerteknologier
- Kortlæg, hvor der mangler data – og hvordan de kan indsamles
- Følg den regulatoriske udvikling for relevante produktgrupper.
Målet er at give virksomheder et realistisk og praktisk fundament, så de står stærkere, når de sektorspecifikke DPP-krav bliver rullet ud.