Force Technology udfører accelereret korrosionstest af store komponenter, konstruktioner og komplette systemer i en dedikeret testfacilitet. Her kan vi undersøge produkter, som ikke kan testes i traditionelle salttågekamre, og hvor den samlede konstruktion er afgørende for resultatet.
På samme lokation tilbyder vi også klimatest af store komponenter og systemer.
Få dokumentation for, hvordan store og færdigmonterede produkter modstår korrosion under realistiske og accelererede testforhold.
Korrosionstest af den samlede konstruktion
Mange virksomheder tester materialer, coatings og enkeltkomponenter for at vurdere korrosionsbestandighed. Ofte opstår korrosionsproblemer dog først, når produktet er samlet, og forskellige materialer, samlinger og befæstelseselementer påvirker hinanden.
Force Technology kan udføre korrosionstest af store og færdigmonterede komponenter og systemer. Dermed kan du vurdere korrosionspåvirkningen på den samlede konstruktion frem for på enkeltdele. Testene udføres i et af de største kommercielle salttågekamre i Nordeuropa.
Når komponenten er for stor til traditionelle salttågekamre
Servicen er relevant for produkter, der er for store til traditionelle salttågekamre, eller hvor der er behov for at teste produktet i den konfiguration, det anvendes i. Det gælder bl.a. udstyr til offshore-, vind-, energi-, transport- og industrisektoren.
Dokumentation til udvikling og validering
Storskala-korrosionstest kan anvendes ved validering af design, produktudvikling, kvalificering af produkter og vurdering af leverandørløsninger. Testen dokumenterer produktets korrosionsbestandighed og giver indsigt i potentielle risici, før produktet installeres eller tages i drift.

Udfordringer
Få dokumentation for, hvordan store og færdigmonterede produkter modstår korrosion under realistiske og accelererede testforhold.
Store komponenter kan ikke testes i standardkamre
Mange komponenter, konstruktioner og tekniske systemer kan ikke testes i standardiserede salttågekamre på grund af deres størrelse. Det gør det svært at dokumentere korrosionsbestandigheden af det færdige produkt under kontrollerede forhold.
Korrosionstest af materialer viser ikke hele billedet
Materialer, coatings og enkeltkomponenter kan fungere fint hver for sig, men den færdige konstruktion kan udvikle korrosionsproblemer. Kombinationer af forskellige materialer, samlinger, bolte og skruer kan skabe korrosionsmekanismer, som ikke opdages ved test af enkeltdele.
Korrosionsproblemer opdages for sent
Hvis fejl relateret til korrosion først opdages efter installation eller idriftsættelse, kan det give behov for yderligere undersøgelser og ændringer af konstruktionen eller coating-systemer. Det øger både tidsforbrug og udviklingsomkostninger.
Stigende krav til dokumentation af korrosionsbestandighed
Særligt inden for offshore-, vind- og energisektoren oplever mange virksomheder øgede krav til dokumentation af korrosionsbestandighed. For færdigmonterede produkter er der et stigende behov for at kunne dokumentere ydeevnen af den samlede konstruktion frem for kun de enkelte materialer.
Få afklaret dit behov for korrosionstest
Har du brug for at undersøge korrosionsbestandigheden af store komponenter, konstruktioner eller komplette systemer? Vi hjælper med at afklare testbehov, testomfang og relevante testforløb. Det sikrer dokumentation af produktets korrosionsbestandighed under realistiske testforhold. Kontakt os og hør mere.
Standarder

