Gå til hovedindholdet

Projektet Data for Sustainability hjælper din virksomhed med at indsamle bæredygtighedsdata automatisk, forberede dig på kommende lovkrav og fremme grøn innovation for en stærkere konkurrenceevne.

Som lille eller mellemstor produktionsvirksomhed får du i projektet Data for Sustainability hjælp til dels at opfylde lovkrav, dels at styrke din position på markedet ved at gøre bæredygtighed til en konkurrencefordel.

Når du deltager i Data for Sustainability, får din virksomhed adgang til skræddersyede løsninger, der fx kan gøre det muligt at:

  • Automatisere indsamlingen af valide bæredygtighedsdata direkte fra produktionsgulvet
  • Opfylde kommende krav til ESG-rapportering, livscyklusvurderinger og Det Digitale Produktpas
  • Reducere ressource- og energiforbrug gennem grøn innovation og procesoptimering
  • Skabe et stærkt fundament for fremtidig forretningsudvikling og international konkurrenceevne.

FORCE Technology leverer værktøjer, kompetencer og konsulenttimer. Din virksomhed skal som udgangspunkt kun investere tid og evt. en lille del af projektomkostningerne – resten dækkes af Industriens Fond.

Projektet er skabt i samarbejde mellem FORCE Technology, DI Produktion, Maskinmestrenes Forening, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Det er støttet af Industriens Fond med det mål at gøre danske virksomheder konkurrencedygtige i et globalt marked, hvor bæredygtighed spiller en stadig vigtigere rolle.

Sådan forløber projektet: fra krav til bæredygtig dokumentation

Projektet Data for Sustainability strækker sig fra 2025 til 2027 og involverer i alt 30 produktionsvirksomheder. Måske skal din være iblandt?

Der er to overordnede faser i projektet – vurderingsdag og projektgennemførsel. Forløbet sikrer, at din virksomhed opnår konkrete, målbare resultater samt effektive værktøjer til struktureret dokumentation af bæredygtighed.

Projektforløb

Vurderingsdagen består af 2 møder. Ved første møde besøger FORCE Technology din virksomhed. Målet er at indsamle information om produktionsmiljø, digital modenhed og andre vigtige faktorer, der skal danne grundlag for et projekt. På andet møde (online) gennemgår vi resultaterne sammen og fremlægger et vejledende roadmap. Heraf vil det fremgå, hvilke initiativer din virksomhed bør iværksætte for at styrke jeres datadrevne bæredygtighedsindsats. 20 af de 30 deltagende virksomheder får mulighed for at deltage i et videre projektforløb.

Vurderingsdagen er fuldt finansieret af Industriens Fond.

Værd at vide