Den korte version af historien bag digital radiografi (DR) er, at forskningen på området begyndte i 1970’erne. I begyndelsen af 1980’erne blev brugen af CR med billedplader introduceret til sundhedssektoren.
I 1987 blev DR introduceret hos tandlæger, og op gennem 1990’erne blev kvaliteten af billedpladerne bedre, samtidig med at anvendelsesområdet voksede. I begyndelsen af 2000’erne havde de fleste aktører i sundhedssektoren forladt filmradiografi til fordel for DR.
På grund af den forbedrede kvalitet blev mulighederne for CR inden for industriel radiografi mere og mere relevante. Udstyret blev i højere grad tilpasset industrien, men omkostningerne og kvaliteten af billedplader og scannere var stadig en barriere. Omkring 2010 var både udstyr og billedkvalitet dog gode nok til brug på de fleste svejste konstruktioner og til korrosionskontrol. I samme periode kom der også Direct Digital Array-udstyr (DDA) til industriel brug.
Det lagde grundlaget for, at NDT-branchen i Norge fra 2010 og frem til i dag har udskiftet en stor del af den traditionelle filmradiografi med digital radiografi. Det begyndte primært med korrosionskontrol inden for driftsinspektion offshore, men i de seneste 5-6 år er dele af svejsekontrollen også blevet erstattet af CR. I de seneste år er enkelte aktører også gået over til DDA ved svejsekontrol, og det vil uden tvivl udvikle sig yderligere i de kommende år.
Denne korte historiske gennemgang viser, at udvikling af nyt NDT-udstyr kræver tålmodighed og indsats fra en række aktører. Økonomiske motiver og miljøhensyn har påvirket udviklingen inden for industriel radiografi, men en anden barriere har været udviklingen af internationale standarder og ikke mindst de strenge krav til billedkvalitet ved svejsekontrol.
Digital radiografisk prøvning (RTD) i norsk industri
Da udstyret kom på markedet, var der flere af de store aktører, der så potentialet, fordi de havde store volumener og høje filmomkostninger. En digital løsning kunne fjerne både film- og kemikalieforbrug, og miljøhensyn og pladsbesparelse spillede også en vigtig rolle.
Udfordringen var samtidig, at billedkvaliteten lå på grænsen af det, der var kommercielt acceptabelt til svejsekontrol. I praksis var den eneste kommercielle anvendelse af RTD derfor inden for korrosionskontrol. Dermed var det driftsinspektion og on-stream korrosionskontrol, der førte an i brugen af RTD. Flere af de store olieselskaber investerede i scannere og billedplader og kunne dermed reducere filmforbrug og kemikalieforbrug på platformene.
I denne proces pressede flere på for at bruge det samme system til svejsekontrol, men det var ikke uden videre acceptabelt. I 2013 kom EN ISO 17636-2, som gav gode rammer for svejsekontrol med RTD, og dermed blev CR og billedplader et acceptabelt alternativ til radiografisk film. Det krævede dog stadig korrekt brug, og at teknikken blev anvendt på de rigtige dimensioner med den rigtige strålekilde. CR var fortsat krævende ved tynde godstykkelser, og kravene til kvalitet målt med SRb detector, SNRN og følsomhed skulle opfyldes.
For DDA var vejen til at blive anerkendt til svejsekontrol dog noget længere. Selv i dag er det dyrt at købe udstyr, der kan bruges ned til godstykkelser under 4 mm, og DDA bør helst kombineres med røntgenudstyr med lille brændplet (b < 1 mm). Det kræver en grundig vurdering af behovet og anvendelsesområdet, før man investerer i DDA.
Udstyr
Med EN ISO 17636-2:2013 kom der et rammeværk, som gav branchen mulighed for at vurdere overgangen fra RTF til RTD. Fra omkring 2010 blev udstyret også bedre og bedre, og især CR kunne anvendes på de fleste dimensioner inden for svejsekontrol. Der var dog stadig ret stor prisfølsomhed, og udstyr, der koster mellem 500.000 NOK og 1 mio. NOK, kræver et vist volumen, før det giver mening at anvende det industrielt.
Her var det de største aktører inden for svejsekontrol, der tog føringen og udskiftede RTF med RTD. CR blev introduceret på flere værfter og har fået en stadig større plads i branchen. Fra omkring 2015 tog flere mindre inspektionsvirksomheder også CR i brug, og i de seneste 5-6 år er CR blevet en reel konkurrent til RTF – også for aktører med mellemstore volumener.
DDA har derimod haft udfordringer med at vinde markedsandele, fordi udstyr med god følsomhed har en høj investeringsomkostning. Derudover er der visse begrænsninger ved brug på de mindste dimensioner og tykkelser, og man skal fortsat helst have røntgenrør med lille fokus for at opnå tilstrækkelig billedkvalitet. DDA er dog ved at blive et attraktivt alternativ til både film og CR, når det anvendes i kombination med røntgenrør med lille fokus (<1 mm).
I dag er CR kombineret med røntgenrør et godt og gennemprøvet alternativ til RTF, og brugen kræver primært en praktisk og økonomisk vurdering fra brugerens side. DDA er også et alternativ til RTF og CR, så længe man foretager de rigtige vurderinger i forhold til anvendelsesområde, økonomi, valg af DDA-panel og røntgenrør. Samtidig skal man være klar over, hvad der kræves for at opnå korrekt billedkvalitet.
Kursus
Frem til 2022 har der ikke været udbudt kurser og certificering inden for RTD i Norge. Der har heller ikke været entydige krav om akkrediterede NDT-certifikater inden for RTD i lovgivningen eller i NORSOK, da udviklingen af disse standarder ofte ligger lidt efter udstyrsudviklingen.
Der har dog været tydelige krav til oplæring og kvalifikation i standarden EN ISO 17636-2 helt tilbage til 2013. Standarden siger klart, at personale, der arbejder med RTD, skal kunne dokumentere, at de har gennemført oplæring og kvalificering i RTD. Frem til i dag er dette blevet løst med kurser fra udstyrsleverandører, enkelte kurser i udlandet eller intern oplæring i virksomheden.
I 2022-versionen af ISO 9712 er der desuden tilføjet et annex med tabeller over kursuskrav inden for forskellige teknikker. I EN ISO 17636-2:2022 kræves det nu, at oplæring af RTD-personale skal følge ISO/TS 25107, som indeholder en detaljeret beskrivelse af indholdet i et RTD-kursus.
Uanset kursusløsning er det særdeles vigtigt, at de, der skal arbejde med RTD, får grundig oplæring i kompleksiteten omkring RTD og kan dokumentere deres kompetencer. Særligt NORSOK har bevæget sig mere og mere i retning af certificering og kræver i dag oplæring og certificering i UT på austenitiske materialer. Derudover beskriver høringsudkastet til næste version krav til oplæring og certificering inden for PAUT. På grund af kompleksiteten ved RTD tror vi, at NORSOK også vil kræve certificering inden for RTD.
Det er derfor meget vigtigt, at alle, der skal levere RTD på markedet, udarbejder en kursus- og certificeringsplan for deres personale, så de ikke står tilbage med udfordringer, hvis noget uforudset skulle ske. RTD er komplekst og indebærer flere risici for fejl. Derfor vil god kompetence inden for RTD reducere risikoen for erstatningskrav på grund af billedkvalitet eller defekter, der ikke er blevet opdaget.
Force Academy (Force Technologys norske kursusafdeling) har det seneste halve år udviklet kurser inden for RTD Level 2, som dækker både CR og DDA. Derudover har Force Certification udviklet en eksamen og kan nu levere akkrediteret certificering inden for RTD. Dermed findes der omsider en formel oplæring, som følger ISO/TS 25107, samt en akkrediteret eksamen og certificering, som følger ISO 9712.
Kurset er udviklet til personale, der allerede har RTF Level 2, og omfatter 3 dages digital læring, som kan gennemføres hjemmefra med støtte fra en instruktør, efterfulgt af 5 dages undervisning og træning i Kristiansand, Norge. Vi har investeret i helt nye faciliteter, som er særdeles velegnede til RTD-kurser for 8 deltagere pr. kursus. Deltagerne får adgang til 4 komplette røntgenstationer, som kan betjenes samtidig. Disse er tilknyttet 2 komplette CR-systemer og 1 komplet DDA-system. Kombineret med 8 softwarelicenser gør det, at vi kan afholde kurset med den bedst mulige fordeling mellem gruppetræning og individuel læring.
Det første kursus blev afholdt i oktober med 7 deltagere, og kurset i december er fuldt booket. Frem til sommer afholdes der 3 nye kurser, og vi oplever, at flere i branchen anerkender nødvendigheden af at uddanne deres NDT-teknikere inden for RTD.
Certificering
Eksamen er baseret på rammerne i ISO 9712 og omfatter en kombination af teoretiske og praktiske opgaver. Den teoretiske del består af 20 multiple choice-spørgsmål (1 time) og udarbejdelse af en instruktion (1,5 time). Den praktiske del består af 2 tekniske vurderinger af henholdsvis CR og DDA (2 timer) i henhold til EN ISO 17636-2 samt 2 komplette eksponeringer med henholdsvis CR og DDA op mod samme standard (2 timer).
Kravet for at bestå eksamen er 70 % eller bedre i alle dele. Når eksamen er bestået, udstedes der et certifikat i teknikken RTD, som er knyttet til kandidatens RTF-certifikat.
Teknikcertifikatet følger metodecertifikatet og er gyldigt, så længe hovedcertifikatet er gyldigt. Det hænger sammen med, at teknikcertifikatet ikke omfatter tilstrækkelig filmbedømmelse. Det hviler derfor på certificeringen inden for filmbedømmelse i hovedcertifikatet.
Vejen videre for RTD
Branchen står nu ved en skillevej, hvor RTD er en reel konkurrent til RTF. Det betyder, at flere og flere aktører efterhånden vil vælge RTD frem for RTF. Det medfører, at kurser inden for RT vil bevæge sig fra RTF som standardløsning før 2022 til RTFD som forventet standardløsning fra 2024. I 2023 vil der være en overgangsperiode, hvor mange med RTF Level 2 vil bygge ovenpå med RTD Level 2.
Hvor lang tid der går, før RTD bliver standardcertificeringen og RTF bliver et tilvalg, er vanskeligt at sige. Force Academy vil følge branchen tæt i de kommende år og vil naturligvis justere efter behov og ønsker fra vores kunder.
Historien om RTD bekræfter, at ting tager tid, og det er der mange grunde til. Billedkvalitet, standardisering, økonomi og en vis skepsis i branchen gør, at markedet ikke nødvendigvis tager nye teknikker til sig med det samme. CR og DDA blev introduceret som alternativer for 10-15 år siden. Alligevel er det først i de senere år, at teknikkerne er blevet reelle udfordrere til RTF inden for industriel radiografi.
