Opdag, hvordan samspillet mellem FiGS® og autonome undervandsfartøjer (AUV’er) gør undersøiske inspektioner mere effektive, sænker omkostningerne og muliggør bedre planlagt vedligehold af dine anlæg.
Katodiske beskyttelsessystemer (CP), der benytter offeranoder, er stadig fundamentet for at beskytte undersøiske rørledninger og konstruktioner mod korrosion. I takt med at aktiverne bliver ældre og omgivelserne mere komplekse, er traditionelle inspektionsmetoder ikke længere tilstrækkelige til at levere de data, der kræves for proaktiv overvågning af tilstand og integritet. Derfor stiger anvendelsen af autonome undervandsfartøjer (AUV’er) med FiGS® CP-inspektionssystemet markant.
Fremkomsten af AUV’er til undersøisk inspektion
AUV’er bliver stadigt mere udbredte til inspektioner under havoverfladen, fordi de er effektive og selvkørende. Det gør det muligt at bruge mindre og billigere fartøjer, og samtidig kræves der færre folk offshore. I modsætning til klassiske ROV’er eller dykkerhold kan AUV’er nemlig gennemføre omfattende undersøgelser uden behov for store moderskibe eller kontinuerlig pilotstyring. Denne evne gør dem ideelle til gentagne inspektionsopgaver, særligt når der skal inspiceres tæt ved rørledninger eller konstruktioner, som kan være en udfordring med konventionelle fartøjer.
Ved at udføre CP-målinger med AUV’er og FiGS® undgås mange af de vanskeligheder, der er forbundet med traditionelle CP-inspektionsværktøjer. De gamle metoder kræver ofte direkte kontakt eller nærhedsmålinger og er begrænset af signalforstyrrelser, hyppige kalibreringer og dårlige sigtforhold under vand.
Udnyt AUV’ernes muligheder optimalt
FiGS®, udviklet af Force Technology, er netop udviklet til at overvinde disse udfordringer. Systemet er en meget følsom, kontaktfri feltgradientsensor, som registrerer både styrke og retning på de elektriske felter, der dannes af det katodiske beskyttelsessystem. Fordi FiGS® kun kræver minimale kontaktmålinger til kalibrering, og fordi referencemålinger ikke behøver kalibreres undervejs, kan sensoren hurtigt og effektivt levere nøjagtige, detaljerede data om tilstanden af CP-systemet. Det gør FiGS® særdeles velegnet til integration med AUV’er, da den kan måle på større afstand og ved højere hastigheder end traditionelle instrumenter.
Ved inspektion af rørledninger giver to FiGS®-sensorer, der er placeret parallelt med røret, mulighed for triangulering: Det sikrer korrekte målinger af feltgradientens retning og styrke, selvom AUV’en (eller ROV’en) ikke følger rørets top præcist. Det giver mere præcise data og gør det muligt hurtigt at lokalisere og undersøge kritiske områder, herunder belægningsskader, afbrændte anoder og afledningszoner.
Fra inspektion til forudsigelse
Der er betydelige fordele ved at koble FiGS® til AUV’er. Når behovet for traditionelle ROV’er til CP-overvågning minimeres, reduceres både operatørers udsættelse for farlige miljøer og CO₂-aftryk, samtidig med at tidsforbruget på skibe og mandskab falder.
FiGS® gør det desuden muligt at gå fra reaktiv til prædiktiv vedligeholdelse. Sensoren kan analysere rådata og vurdere, hvor meget strøm anoder afgiver, stålets strømtæthed samt tilstanden af coatings. Ved hjælp af avancerede digitale modeller kan der opbygges digitale tvillinger af undersøiske aktiver. Sammen med Force Technologys modelleringsværktøjer bliver det muligt at forudsige CP-systemets fremtidige funktion og restlevetid.
Med denne helhedsindsigt bliver det langt nemmere at tage kvalificerede beslutninger: Skal der installeres ekstra anoder, og hvor mange? Er et retrofit nødvendigt, og kan det optimeres yderligere? For eksempel viste en FiGS®-måling på en nedgravet rørledning, der oprindeligt var vurderet ud fra konservative antagelser, at kun halvt så mange retrofit-anoder var nødvendige som først beregnet. Resultatet var mærkbare besparelser på retrofit-kontoen.
Lettere og sikrere operationer
Øget automatisering i offshore-industrien gør intelligente og automatiserede CP-inspektioner til en central del af moderne integritetsstyring. FiGS® i samspil med AUV’er er et væsentligt skridt på vejen: Længere, hyppigere og mere pålidelige CP-målinger kan udføres, uden at det belaster bemanding og operationsplanlægning som hidtil.
For operatører og anlægsejere, der ønsker at forlænge levetiden på deres offshore-aktiver og samtidig holde styr på omkostninger og miljøpåvirkning, giver teknologier som FiGS® til AUV’er nye muligheder for effektiv integritetsstyring.. Fremtiden for undersøiske inspektioner er intelligente, autonome systemer, og med FiGS® og AUV’er er den allerede i gang.
Kontakt os og hør mere om, hvordan FiGS® kan understøtte sikker og datadrevet integritetsovervågning på autonome undervandsfartøjer.
