Gå til hovedindholdet

Olieudslip i Thailand har understreget behovet for avancerede teknologier til undervandsinspektion.

Sydøstasien har de senere år oplevet flere olieudslip, som har haft negative konsekvenser for miljø, lokale økonomier og lokalsamfund. Et eksempel er det katastrofale olieudslip ved Rayong i Thailand i 2013, hvor en bristet undersøisk rørledning udledte 50.000 liter råolie på de ellers uberørte strande på Koh Samet.

I januar 2022 blev farvandet ud for Rayong-provinsen igen forurenet, da en undersøisk rørledning lækkede 160.000 liter råolie ud i Thailandbugten. Udslippet beskadigede ikke blot kystlinjen, men gav også fornyet bekymring for sikkerheden og miljømæssig praksis i olie- og gasaktiviteter i Sydøstasien.

Rørledningers integritet

Hændelserne peget også på et kritisk forhold: Integriteten af den undersøiske infrastruktur er afgørende for en regions velstand. Effektiv korrosionshåndtering og regelmæssige inspektioner af rørledninger har aldrig været vigtigere. Katodisk beskyttelse (CP) er en af de væsentligste metoder til at beskytte rørledninger mod korrosion, men effektiviteten afhænger i høj grad af rutinemæssige og grundige inspektioner. 

Avancerede teknologier til undersøisk inspektion

Avancerede undersøiske inspektionsmetoder, herunder den meget følsomme Field Gradient Sensor (FiGS®), der er udviklet af Force Technology, er nu i front, når det gælder forbedring af nøjagtighed og effektivitet ved denne type inspektioner. I modsætning til traditionelle metoder kan FiGS® detektere selv meget små belægningsskader og vurdere den resterende levetid for offeranoder uden behov for direkte kontakt eller opgravning. Det gør teknologien til en game-changer inden for undersøisk integritetsstyring.

Strømtæthed

FiGS® detekterer belægningsskader på både eksponerede og nedgravede rørledninger uden behov for udgravning. Derudover gør de nøjagtige feltgradientdata, som måles af de højfølsomme sensorer, det muligt at beregne strømtætheden præcist på belagt og ubelagt stål samt på betonkonstruktioner. Det er afgørende for operatører, der planlægger levetidsforlængelser eller håndterer anomalier i CP-inspektioner. I dag kan ingen anden sensor måle feltgradienter med samme nøjagtighed og analyseomfang, og det gør FiGS® uundværlig i forbindelse med proaktiv vedligeholdelse og vurdering af konstruktioners integritet.

I kølvandet på olieudslip i Sydøstasien er det afgørende, at nationale olie- og gasoperatører anvender mere proaktive og teknologisk avancerede tilgange til vedligeholdelse af rørledninger. Det forebygger ikke blot miljøkatastrofer, men bidrager også til den langsigtede bæredygtighed af regionens vitale energiinfrastruktur. Force Technology står klar til at hjælpe sammen med lokale partnere, der kan levere omkostningseffektive data, som giver grundlag for bedre vurderinger og kan bidrage til at reducere risikoen for flere rørledningslækager – og de udfordringer, der følger med.

Relateret viden