Kurset er for dig, som arbejder eller skal arbejde med fødevaresikkerhedsledelse efter ISO/FSSC 22000 og ønsker en dybere forståelse af de ekstra krav i FSSC.

Kursusudbytte

Målet med kurset er, at deltagerne får et grundlæggende kendskab til fødevaresikkerhedsledelse med udgangspunkt i FSSC 22000 og ISO 22000 samt de tilhørende tekniske standarder og vejledninger. 

Kravene i ISO 22000 og FSSC 22000 kan anvendes i alle typer af fødevaresikkerhedsledelsessystemer opbygget efter HACCP principperne.

Kurset kan også afholdes som et virksomhedstilpasset kursus, kontakt os for yderligere information.  

Indhold

  • ISO 22000 - den overordnede struktur 
  • FSSC 22000
    • Den overordnede struktur
    • Sammenhæng med ISO 22000
    • Krav til anvendelse af tekniske standarder
    • Supplerende FSSC-krav
    • Global Food Safety Initiative (GFSI)
  • Introduktion til HACCP, TACCP, VACCP
  • Krav til ledelsen og HACCP-teamet
  • Krisehåndtering
  • Fastlæggelse af god fremstillingspraksis/basisprogrammer
  • Risikofaktoranalyse og vurdering HACCP, herunder brug af procesflow
  • Risikofaktoranalyse i forhold til food defence (TACCP) og food fraud (VACCP)
  • Fastlæggelse af kontrolpunkter (CCP/OPRP) samt planer for disse
  • Validering og verifikation af virksomhedens processer
  • Afvigelseshåndtering for produktion og system med fokus på årsagsanalyse for at sikre læring og værdi.

 

Underviser

Jens Sinding har arbejdet med fødevaresikkerhed siden 1996 med fokus på mikrobiologisk fødevaresikkerhed og fødevarekontaktmaterialer blandt andet som laboratoriechef hos Fødevarestyrelsen og har siden 2007 været konsulent, underviser og auditor for FORCE Technology. 
Jens har fungeret som akkrediteret lead auditor på ISO 22000 og ISO 9001 for FORCE Certification siden 2008.

Jens kan kontaktes for mere information på jjs@forcetechnology.com

    Virtuelt kursus

    Dette kursus kan gennemføres virtuelt.

    Kontakt os for at høre om mulighederne.