NDT-kurser i penetrantprøvning (PT)
Penetrantprøvning (PT) niveau 1+2 - kursus og certificering
Info
- Duration
- 6 dage
- Language
- Danish
29.000,- DKK
NDT-kurser i penetrantprøvning (PT)
Info
29.000,- DKK
Få kompetencerne til at udføre penetrantprøvning (PT), vurdere indikationer og levere dokumenterbare inspektionsresultater i industrien.
Penetrantprøvning (PT) er en effektiv NDT-metode til påvisning af overfladefejl i ikke-porøse materialer. På dette advancerede kursus opbygger du både den teoretiske forståelse og den praktiske erfaring, der kræves for at arbejde professionelt med metoden og opnå kompetencer svarende til niveau 1 og 2.
Du lærer at udføre prøvninger, vurdere indikationer og dokumentere resultater efter gældende standarder, så du kan skabe værdi i kvalitetskontrol, produktion og vedligehold.
Kurset er målrettet fagpersoner, der ønsker at opnå kompetencer inden for penetrantprøvning og arbejde selvstændigt med inspektionsopgaver i industrien.
Typiske deltagere er:
• NDT-operatører og inspektører
• QA/QC-medarbejdere
• Teknikere inden for produktion og vedligehold
• Medarbejdere med ansvar for kvalitet og dokumentation
Du opbygger et solidt fundament inden for penetrantprøvning og lærer at anvende metoden i overensstemmelse med gældende standarder og krav. Gennem en kombination af teori, praktiske øvelser og hjemmeopgaver styrker du din forståelse af både grundlæggende og videregående principper inden for penetrantprøvning.
Du lærer at vælge og anvende relevante penetranter, vurdere og klassificere indikationer samt dokumentere resultater på en ensartet og professionel måde. Samtidig får du indsigt i metode- og acceptstandarder samt erfaring med at udarbejde instruktioner til konkrete inspektionsopgaver.
Efter udstedelse af certifikat vil du være i stand til selvstændigt at udføre penetrantprøvning i industrien og bidrage til mere sikre og dokumenterbare inspektionsresultater.
Virksomheden får en medarbejder, der kan identificere og dokumentere overfladefejl effektivt og ensartet. Det bidrager til højere kvalitet i inspektionsarbejdet, bedre sporbarhed og større sikkerhed i beslutningsgrundlaget.
Samtidig styrkes virksomhedens evne til at arbejde efter gældende standarder og kvalitetskrav, hvilket reducerer risikoen for fejl og forbedrer kvaliteten af den tekniske dokumentation.
"Det virker måske som den nemme løsning at skrive, at alt var særdeles tilfredsstillende – men det mener jeg faktisk."
Kurset kombinerer teori og praktisk træning, hvor alle øvelser gennemføres under vejledning af kvalificerede instruktører. Du arbejder med forskellige emner, materialer og inspektionsopgaver, som giver dig en bred forståelse af metodens anvendelsesmuligheder i praksis.
Undervisningen understøttes af løbende hjemmeopgaver, som hjælper dig med at fastholde og anvende teorien mellem undervisningsgangene. Gennem realistiske øvelser opbygger du erfaring med de teknikker og arbejdsgange, som anvendes i industrien.
Du arbejder blandt andet med:
• grundlæggende principper for penetrantprøvning samt forskellige penetranttyper og metoder
• vurdering og klassificering af indikationer samt rapportering af resultater
• videregående teori, metode- og acceptstandarder
• praktiske øvelser, udarbejdelse af instruktioner og sikkerhed ved inspektionsarbejde
Kurset gennemføres på dansk.
Da kurset dækker undervisningskravet for både niveau 1 og niveau 2, stilles der større krav til forhåndskendskab til metoden end ved et traditionelt niveau 1-forløb. Det anbefales derfor, at du har opnået mindst 50 % af den krævede praktiske erfaring inden kursusstart. For penetrantprøvning svarer dette til cirka to måneders praktisk erfaring.
Derudover forudsættes det, at du har dansk og engelsk på folkeskoleniveau. Engelske standarder anvendes i undervisningen, hjemmeopgaverne og ved eksamen.
Underviseren har mange års erfaring med penetrantprøvning og industrielle inspektionsopgaver. Undervisningen tager udgangspunkt i praksisnære problemstillinger og relevante eksempler fra industrien, så du får en direkte kobling mellem teori og anvendelse.
Kurset opfylder kravene til undervisning i henhold til EN ISO 9712/Nordtest.
Kurset giver dig det teoretiske og praktiske grundlag, der kræves for at kunne blive eksamineret på niveau 2 i penetrantprøvning.
Ønsker du yderligere information om eksamen og certificering, henvises til FORCE Certification A/S.
Kurset kan målrettes jeres komponenter, materialer og konkrete inspektionsopgaver, så deltagerne arbejder med relevante cases fra egen hverdag.
Se øvrige NDT-kurser på niveau 1, 2 og 3 samt andre prøvningsmetoder.