Gå til hovedindholdet

ISO 9001 kurset hjælper dig til at forstå opbygningen og kravene i standarden ISO 9001 kvalitetsledelsessystemer. Hvis du tror det skal være kedeligt, så kom og opdag, at det behøver det ikke at være!

Få styr på kravene i ISO 9001 og kom godt i gang med kvalitetsledelse

På dette grundkursus får du det nødvendige fundament til at arbejde med kvalitetsledelsessystemer.

På 1 dag får du et solidt overblik over kravene i ISO 9001:2026 og forståelse for, hvordan standarden anvendes i praksis. Denne viden kan bruges både i arbejdet med eget kvalitetsledelsessystem og ved deltagelse i interne audits.

Vi kommer godt rundt i standarden og får også snakket om hvordan kravene er relevante i deltagernes virksomheder. ISO 9001 kommer snart i ny udgave (ISO 9001:2026). På dette kursus tager vi udgangspunkt i den kommende standard.

Udbytte

Hvad kan du forvente

Hvem er kurset relevant for

Kurset er relevant for dig, der arbejder med eller skal i gang med kvalitetsledelse uanset om du er helt ny inden for kvalitetsledelse, eller har begrænset erfaring med ISO 9001.

Typiske deltagere er blandt andre:

  • nye interne auditorer
  • kvalitetsmedarbejdere og kvalitetskoordinatorer
  • medarbejdere, der deltager i opbygning eller vedligeholdelse af et kvalitetsledelsessystem
  • andre, der har behov for et grundlæggende kendskab til ISO 9001

Det får du med fra kurset

Kurset giver dig grundlæggende kendskab til ISO 9000-serien og forståelse for centrale definitioner og begreber i ISO 9001. Du får indsigt i de kvalitetsledelsesprincipper, som kravene i ISO 9001 bygger på og overblik over standardens opbygning og de væsentligste krav. Du lærer at læse og forstå standardens krav, så du kan bidrage aktivt i kvalitetsledelse eller ved audits.

Det får din arbejdsplads

Kurset giver virksomheden medarbejdere med en god forståelse af ISO 9001 kravene og dermed et stærkere grundlag for arbejdet med kvalitetsledelse og audit.

Det kan reducere risiko for misforståelser i arbejdet med standardens krav og bidrage til mere ensartet og effektiv kvalitetsledelse og bedre audits.

”Jens er meget til stede og levende når han præsenterer, gør det spændende at lytte til”

Deltager på kurset ISO 9001