Hvem er kurset relevant for
Kurset er relevant for dig, der skal gennemføre interne og eksterne audits og har brug for et solidt metodisk grund-lag. Det er også relevant, hvis du vil videre mod lead auditor-niveau og derfor har brug for det adgangsgivende grundmodul først.
Typiske deltagere er blandt andre:
- interne auditorer
- medarbejdere, der gennemfører leverandøraudits
- QHSE-ansvarlige og QHSE-medarbejdere
- fagpersoner, der arbejder med ledelsessystemer
- deltagere, der vil videre til lead auditor inden for ISO 9001, ISO 14001 eller ISO 45001
Første lead auditor fagmodul skal påbegyndes senest 24 måneder efter deltagelse på grundmodulet.
Det får du med fra kurset
Kurset giver dig kendskab til centrale auditbegreber, auditprincipper og ledelsessystemernes fælles krav og struk-tur. Derudover får du viden om og træning i auditprocessen, herunder forberedelse, gennemførelse og rapporte-ring af audit.
Du arbejder også med auditroller og ansvar, auditoradfærd samt spørgeteknik og notatteknik. Det betyder, at du ikke kun får teoretisk indsigt, men også træning i de færdigheder, der gør dig mere sikker i auditsituationen og bedre rustet til at gennemføre audits med faglig tyngde. Kurset gennemføres med en blanding af teori, gruppear-bejde og praktiske øvelser og afsluttes med en kort test.
Det får din arbejdsplads
Kurset giver virksomheden et stærkere grundlag for at gennemføre interne og eksterne audits med højere kvalitet, større ensartethed og bedre effekt. Det gør det lettere at identificere afvigelser, svagheder og forbedringsmulighe-der tidligere i processen og at følge op mere systematisk, så auditarbejdet i højere grad omsættes til handling og resultater.
Det kan styrke leverandørstyringen, forbedre kvaliteten i auditprocessen og skabe et mere robust beslutnings-grundlag i arbejdet med overensstemmelse og ledelsessystemer. Samtidig bidrager en mere professionel audit-tilgang til bedre ressourceudnyttelse og bedre identifikation af både styrker og forbedringspotentiale, som kan understøtte effektivitet, leveringssikkerhed og konkurrenceevne.