Gå til hovedindholdet

Kvalitetssikring af AMS – arbejd korrekt med målinger og krav

Få en brugbar og praksisorienteret viden om, hvordan kvalitetssikringen af AMS bedst håndteres i det daglige arbejde. Kurset er for alle, der arbejder med AMS-systemer, data fra AMS og miljørapportering på anlæg.

Udbytte

Hvad kan du forvente

På dette kursus får du en grundig indføring i kvalitetssikring af automatisk målende systemer (AMS) i henhold til gældende krav og standarder. Du arbejder med de metoder og procedurer, der anvendes i praksis til at sikre, at målinger udføres korrekt, dokumenteres rigtigt og kan anvendes i rapportering til myndigheder.

Kurset tager udgangspunkt i den daglige drift af AMS og giver dig forståelse for både krav, metoder og de typiske udfordringer, der kan opstå i arbejdet med målesystemer. Du får indblik i, hvordan kvalitetssikring gennemføres i praksis – fra installation og kalibrering til løbende kontrol og dokumentation.

Hvem er kurset relevant for?

Kurset er relevant for dig, der arbejder med AMS og emissionsmålinger i praksis:

  • Teknikere og driftsansvarlige for AMS
  • Miljømedarbejdere og miljøansvarlige i virksomheder med AMS
  • Rådgivere og ingeniører der rådgiver om kvalitetssikring af AMS
  • Medarbejdere hos virksomheder der udfører emissionsmålinger

Det får du med fra kurset

Du får en praktisk forståelse for regler for kvalitetssikring af AMS og lærer, hvordan du skal dokumentere arbejdet eller føre tilsyn.

Du bliver fortrolig med de centrale krav og lærer at anvende dem i konkrete arbejdssituationer.

  • Overblik over krav til AMS og kvalitetssikring
  • Kendskab til QAL begreber og kontrolprocedurer
  • Metoder til kalibrering og verifikation
  • Forståelse for måleusikkerhed og datakvalitet
  • Viden om korrekt dokumentation og rapportering

Det får din arbejdsplads

Korrekt AMS-rapportering og dokumentation af kvalitetssikringen er en forudsætning for at kunne drive anlægget efter vilkårene i Miljøgodkendelsen. Din arbejdsplads kan således sikre at den nødvendige viden og indsigt er til rådighed og dermed undgå unødvendige nedlukninger af anlægget eller andre påbud fra myndighederne.

En struktureret tilgang til kvalitetssikring bidrager til stabil drift af målesystemer og sikrer, at målinger kan dokumenteres og anvendes i henhold til gældende krav. Det reducerer behovet for genmålinger og fejlretninger og medvirker til en bedre dialog mellem virksomhed og myndighed.

Eksamen og certificering