FORCE Technologys mærkesager
FORCE Technology arbejder for at skabe positiv teknologisk forandring og drive samfundet i en mere bæredygtig og sikker retning.
Danmark har en ambition om at være en førende teknologi-nation. Hos FORCE Technology arbejder vi for at skabe de bedst mulige betingelser for, at danske virksomheder kan omstille sig i takt med, at nye teknologiske muligheder opstår, og dermed forblive en del af løsningen på de største samfundsudfordringer.
For at vi kan bruge vores kompetencer til bedst muligt at understøtte samfundet og industrien i omstillingen til en grønnere og mere bæredygtig retning, har vi defineret tre kerneområder, hvor vi har helt særlige forudsætninger for at bidrage og skabe positive forandringer.
Digitalisering - vi ønsker at drive teknologisk forandring
Vi er på forkant med teknologiske forretningstransformationer og leverer sikre og innovative digitale løsninger, der bidrager til bedre sikkerhed for forbrugerne og konkurrenceevne for kunderne.
Grøn omstilling - vi ønsker at fremskynde den grønne omstilling gennem brug af teknologi
Vi forfiner og understøtter udviklingen af ny energiinfrastruktur i stor skala, styrker ansvarligt forbrug og produktion og skaber løsninger, der hjælper vores kunder med at nå deres bæredygtighedsmål.
Sundhed - vi ønsker at bidrage til forbedret sundhed og sikkerhed
Vi skaber sunde og sikre miljøer for mennesker gennem innovation og forskning i bl.a. produktionsprocesser og produktsikkerhed og ved at hjælpe virksomheder med markedsadgang i life science- og fødevareindustrien.