Udbyg din viden om sensorrelaterede emner og opbyg et fagligt netværk ved at sparre og udveksle erfaringer med ligesindede.

Netværket for sensorteknologi er et fagligt netværk, der bygger bro mellem vidensinstitutioner og virksomheder. Formålet er at styrke forskning, udvikling og kommerciel brug af avancerede sensorteknologier.

Konkret bliver du som medlem del af et forum, hvor du kan deltage i møder og workshops og drøfte sensorrelaterede projekter med de andre medlemmer. Samtidig kan du holde dig opdateret om den nyeste udvikling inden for avancerede sensorteknologier, nye standarder, testmetoder osv.

Du får også adgang til en videnbank, ligesom du får rabat på relevante kurser og arrangementer.

Kort sagt er et medlemskab af Netværket for sensorteknologi en god investering, både for dig personligt og for din virksomhed.

Sådan foregår møderne i netværket

Du bliver del af et netværk, hvor I mødes mindst én gang i kvartalet. Møderne er en blanding af netværksmøder med oplæg om de nyeste teknologier, og workshops med et mere operationelt fokus.

Dagsorden på et netværksmøde kan bestå af:

  • Mulighed for at udveksle erfaringer
  • Indlæg fra leverandører af udstyr, myndigheder, branchefolk, specialister, mfl.
  • Networking
  • Hjælp og inspiration til ansøgninger til fx innovationsfonde

Dagsorden på en workshop kan bestå af:

  • Indlæg af en inviteret indlægsholder, fx fra industrien
  • Emnespecifik hands-on session, hvor deltagerne fx kan præsentere egen case for de øvrige deltagere og modtage feedback
  • Afslutningssession og kort oplæg fra inviteret indlægsholder
  • Networking

Bliv medlem af Netværket for sensorteknologi

Dit virksomhedsmedlemskab tegnes for et år ad gangen. Medlemskabet giver ret til at deltage i Netværket for sensorteknologis møder med op til to personer pr. møde.

Kontingent

Medlemskab er gratis.

Betaling for mødedeltagere ud over to personer udgør 1.250 DKK pr. deltager pr. møde.

Udfyld felterne nedenfor og kom med i netværket allerede i dag.