Gå til hovedindholdet

Vi har fornøjelsen af at invitere dig til vores kommende netværksmøde med temaet 'Elektronikaffald, genanvendelse og levetidsforlængelse'.

Elektronikaffald og genanvendelse

Elektronikaffald (e-waste) er en af de hurtigst voksende affaldsstrømme i verden og samtidig en af de mest komplekse at håndtere. I Danmark genereres der årligt omkring 94.000 ton elektronikaffald, og EU har sat som mål, at mindst 65 % af den elektronik, der bringes på markedet, skal indsamles til genbrug eller genanvendelse.

Samtidig ender mange elektronikprodukter og komponenter som affald, selv om de fortsat indeholder værdifulde materialer eller har potentiale for en længere levetid.

Dette rejser spørgsmål om, hvordan elektronikaffald kan håndteres mere effektivt, og hvordan værdifulde ressourcer kan holdes i kredsløb gennem genbrug og genanvendelse.


Levetidsforlængelse af elektronik

Samtidig er der behov for at forstå de trade-offs, der kan opstå ved levetidsforlængelse af elektronik, herunder afvejninger mellem holdbarhed, reparerbarhed, ressourceforbrug og genanvendelighed.

På dette netværksmøde dykker vi ned i elektronikkens livscyklus med særligt fokus på håndtering og genanvendelse af elektronikaffald samt levetidsforlængelse af elektronikprodukter.

Vi ser nærmere på de muligheder og udfordringer, der knytter sig til begge områder.


Pris

Deltagelse er gratis.

Program

  • Velkomst
  • Bordet rundt
  • Nyt siden sidst
  • Eksternt oplæg om affaldsbehandling af elektronik
  • Trade-offs i forbindelse med levetidsforlængelse af elektronik
  • Diskussioner i grupper/netværk
  • Afslutning og næste møde

Bliv medlem af Netværk med fokus på genanvendte materialer i elektronik

Det er gratis at være med i netværket.

Hvis du har lyst til at melde dig ind i netværket og modtage alle fremtidige invitationer, så meld dig ind her: Netværk med fokus på genanvendte materialer i elektronik

Vi glæder os til at se dig.

Bedste hilsner
Netværk med fokus på genanvendte materialer i elektronik