Gå til hovedindholdet

Sammenligning

Som beskrevet i ovenstående afsnit, er tilgangen og fokus forskellige hos miljømyndighederne i de behandlede lande. Nogle miljøgodkendelser specificerer hvert enkelt stof, der skal tages i betragtning, mens andre fastsætter emissionsgrænseværdier for en sum af stoffer. En oversigt over de behandlede anlæg og deres emissionsgrænseværdier fremgår af Tabel 1. 

En potentiel udfordring, som ikke er adresseret i miljøgodkendelserne, er, at opløsningsmidlet kan give anledning til dannelse af en kompleks blanding af nedbrydningsprodukter. De vigtigste nedbrydningsprodukter er omfattet af godkendelserne, men det samlede bidrag fra andre stoffer (fx pyraziner, iminer, imidazol og acetonitril) kan potentielt udgøre betydelige mængder nitrogenholdige organiske forbindelser, hvis miljømæssige konsekvenser muligvis ikke er blevet fuldt belyst.