Formålet med denne artikel er at gennemgå emissionskravene i miljøgodkendelser for CO2-fangstanlæg i Skandinavien og Nordeuropa, der anvender samme fangstteknologi.
Aminbaserede solventer er i dag den fangstteknologi, der anvendes i en stor del af de CO2-fangstanlæg og pilotprojekter, der er planlagt i Skandinavien og Nordeuropa. Derfor fokuserer det følgende på fangstteknologi baseret på aminbaserede solventer.
De følgende afsnit beskriver fokus i de offentligt tilgængelige miljøgodkendelser for hvert af de behandlede lande, forud for en sammenligning. Artiklen omhandler ikke biogasanlæg med aminbaseret CO2-fangst, men omfatter bl.a. affaldsenergianlæg og kraftvarmeværker.
Artiklen opdateres, når ny viden foreligger. Den blev senest revideret i august 2026.
Danmark
I Danmark er to fuldskala CO2-fangstanlæg under opførelse og forventes at være i drift i efteråret 2026. Der foreligger desuden en miljøgodkendelse for et planlagt fuldskala CO2-fangstanlæg. Miljøgodkendelserne for disse anlæg er blevet sammenlignet.
Fælles for de tre anlæg er, at det anvendte aminsolvent er proprietært og kun kendt af leverandøren af fangstanlægget (SLB Capturi) og Miljøstyrelsen.
Miljøgodkendelserne for forbrændingsanlæggene er fastsat ud fra det brændsel, der fyres i processen forud for CO2-fangstanlægget. Derfor er miljøgodkendelserne forskellige, både hvad angår grænseværdier og de specificerede komponenter. Desuden kan grænseværdien for specifikke stoffer være forskellig for kedlen og fangstanlægget, da nogle anlæg har miljøgodkendelser baseret på en fastsat referenceilt, samt at koncentrationen af et stof ændres, når CO₂ fjernes i fangstanlægget, selvom den samlede udledning af stoffet er uændret.
CO2-fangst er i høj grad afhængig af driftsforholdene. Derfor er hyppige målinger i idriftsættelses- og opstartsfasen berettigede. Dette omfatter en målefrekvens på hver anden måned for nitrosaminer, aminer, aldehyder, ketoner og amider for at skabe overblik over emissionen af miljøfarlige stoffer. Efter en toårig periode reduceres målefrekvensen til én gang hvert halve år, og det forventes, at de danske miljømyndigheder løbende vil vurdere frekvensen.
De opførte og planlagte CO2-fangstanlæg i Danmark samt deres emissionsgrænseværdier fremgår af Tabel 1.
Et fuldskala CO2-fangstanlæg er også under opførelse hos Aalborg Portland. Her anvendes dog kryogen fangstteknologi leveret af Air Liquide, som ikke medfører yderligere emissioner. Derfor behandles de tilhørende emissionsgrænseværdier ikke nærmere i denne gennemgang.
Norge
Tre fuldskala aminbaserede CO2-fangstanlæg er i øjeblikket i drift. Et fjerde er under opførelse og forventes at være i drift i 2029.
Miljøgodkendelserne er baseret på modellering af, hvordan emissionerne spredes i det omgivende miljø, under hensyntagen til terrænets og nærliggende bygningers indflydelse samt sårbare modtagere.
Blandt de emitterede stoffer udpeges ét som det mest kritiske ud fra et miljø- og sundhedsmæssigt perspektiv. Dette stof bestemmer den strengeste grænseværdi og anvendes derfor i tilbageregningen til fastsættelse af den tilsvarende emissionsgrænseværdi ved skorstenen.
Miljøgodkendelserne er offentligt tilgængelige på hjemmesiden for Miljødirektoratet (den norske miljømyndighed, Norske utslipp).
De spredningsberegninger, der indgår i miljøgodkendelserne, fastsætter en koncentrationsgrænseværdi for som minimum totale aminer (fx for anlæggene i Rakkestad og Hafslund, Tabel 1). Afhængigt af det konkrete anlæg (fx Heidelberg eller CO2 Technology Centre Mongstad, Tabel 1) kan miljøgodkendelsen dog også indeholde specifikationer for specifikke stofgrupper, fx sekundære aminer, tertiære aminer, nitrosaminer og nitraminer.
Både antallet af omfattede stoffer og grænseværdierne varierer mellem godkendelserne og afhænger af det omgivende miljø og den røggas, der behandles i CO2-fangstanlægget.
Ved Oslo Celsio blev der eksempelvis anvendt to spredningsmodeller til at vurdere dannelsen og miljøpåvirkningen af nitrosaminer og nitraminer. Modelresultaterne blev brugt til at fastsætte den tilladte emissionsgrænse for aminer. Godkendelsen stiller derfor ikke krav om direkte måling af nitrosaminer og nitraminer i skorstensemissionerne. I stedet kontrolleres overholdelsen via emissionsgrænser for aminer og miljøovervågning af relevante drikkevandskilder.
Miljøgodkendelserne indeholder en forpligtelse til at iværksætte tiltag i tilfælde, hvor emissionerne kan overskride grænseværdierne. Tiltagene skal eliminere eller reducere risikoen for øgede emissioner, herunder ved at reducere driften af CO2-fangstanlægget eller helt indstille den.
De norske miljøgodkendelser kræver, at alle målinger kvalitetssikres. Det indebærer, at målinger udføres i henhold til en norsk standard (NS) eller, hvor der ikke findes en norsk standard, en relevant international standard.
Alternative metoder kan anvendes under særlige omstændigheder. I så fald skal anlægget dokumentere, hvorfor standardmetoden ikke er egnet, og påvise, at den valgte alternative metode er repræsentativ og hensigtsmæssig i den givne situation.
Kravene til kvalitetssikring fastslår desuden, at der skal anvendes akkrediterede laboratorier og serviceleverandører, når målinger og analyser udføres af eksterne leverandører.
De norske miljøgodkendelser fastsætter ikke en defineret målefrekvens for alle de CO2-fangstanlæg, der er i drift eller planlagt. Nogle af godkendelserne fastsætter dog målefrekvensen for hver komponent, og alle godkendelser kræver en årlig rapportering til miljømyndigheden.
Storbritannien
Mere end 10 CO2-fangstanlæg er planlagt i de kommende år. Mange af dem indgår i forskellige klyngeprojekter fordelt over hele Storbritannien.
Den britiske miljømyndighed, Environment Agency, som udsteder miljøgodkendelserne, har offentliggjort en vejledning om overvågning af skorstensemissioner fra CO2-fangstanlæg: Monitoring stack emissions: carbon capture plants with solvent-based abatement - GOV.UK
Miljøgodkendelserne indeholder grænseværdier for emissionerne fra CO2-fangstanlægget. For aminer og nitrosaminer fastsættes de som et samlet niveau, udtrykt som henholdsvis monoethanolamin (MEA) og N-nitrosodimethylamin (NDMA). Grænseværdierne efterfølges af en liste over yderligere komponenter uden stofspecifikke grænseværdier. Emissionsgrænseværdierne for flere planlagte CO2-fangstanlæg fremgår af Tabel 1.
Miljøgodkendelserne fokuserer desuden på kvaliteten af det anvendte aminopløsningsmiddel. Godkendelserne indeholder krav om overvågning af kvaliteten af aminsolventet med varierende frekvens afhængigt af parameteren. Kvaliteten af aminsolventet skal dog overvåges i mindst de første 12 driftsmåneder.
Operatøren af CO2-fangstanlægget skal indsende en skriftlig rapport til myndigheden, der beskriver årsagerne til nedbrydningen af aminsolventet, og hvordan anlæggets ydeevne påvirkes heraf. Desuden skal der gennemføres en vurdering af mulighederne for at reducere nedbrydningshastigheden samt udarbejdes forslag til yderligere tiltag.
Holland
To fuldskala CO2-fangstanlæg er i øjeblikket i drift i Holland (Twence og AVR Duiven), og mere end fem er planlagt i de kommende år. Flere af disse forventes at anvende aminbaserede fangstteknologier.
Miljøgodkendelsen for fangstanlægget hos Twence Holding B.V. viser, at fokus er på emissioner af nedbrydningsprodukter fra aminerne frem for direkte emissioner af aminer. De stoffer, der er i fokus, er derfor formaldehyd, nitraminer og nitrosaminer (som NDELA). Grænseværdier for disse stoffer er fastsat i den samlede bekendtgørelse om miljøforvaltning og miljøaktiviteter (Activiteitenbesluit milieubeheer), men der mangler emissionsgrænseværdier for nitraminer og nitrosaminer.
Sverige
I modsætning til de øvrige skandinaviske lande (Danmark og Norge) er aminbaseret fangst ikke den dominerende teknologi til CO2-fangst i Sverige. Flere anlæg er dog på vej.
Hot Potassium Carbonate (HPC) ser ud til at være den dominerende fangstteknologi i de planlagte CO2-fangstanlæg.
Tyskland
Så vidt vi ved, er der planlagt syv CO2-fangstanlæg i Tyskland. Alle er tilknyttet cement- og kalkproduktion, og ingen af de syv CO2-fangstanlæg forventes at anvende aminbaserede solventer som fangstteknologi.
I stedet forventes fangstteknologier som kryogen-, membran- og oxyfuel-teknologi anvendt.
Frankrig
Air Liquide er en stærk teknologileverandør til de CCS-projekter, der er undervejs i Frankrig. Det indikerer, at kryogen teknologi forventes at blive dominerende frem for aminbaserede teknologier i Nordeuropa. De industrier, der aktuelt planlægger og opfører CO2-fangstanlæg, er cement- og kalkproduktion samt raffinaderier og kemisk produktion.
