Gå til hovedindholdet

Står du som iværksætter eller SMV med et vidensbaseret udviklingsprojekt? Så kan medfinansiering fra Innobooster være med til at sikre dig den viden, du mangler.

Innovation og udvikling kan være med til at styrke din virksomheds konkurrenceevne. Det gælder både ved udvikling af nye og innovative produkter eller services og ved fx forbedringer af processer, forsyningskæder og ressourceanvendelse i virksomheden.

Medfinansiering til udviklingsprojekter

Som mindre virksomhed er det ikke altid muligt at afsætte de nødvendige ressourcer til udvikling. I forbindelse med udviklingsprojekter kan det desuden være nødvendigt at tilføre ekspertviden udefra, fx fra en vidensinstitution, eller at ansætte en ny medarbejder med særlige kompetencer.

Innobooster er Innovationsfondens program for vidensbaserede innovationsprojekter i SMV'er og iværksættervirksomheder. En investering fra Innobooster kan give den medfinansiering, der skaber mulighed for innovation og udvikling.

Hvad kan Innobooster medfinansiere?

Med Innobooster kan du søge medfinansiering til et vidensbaseret udviklingsprojekt. De konkrete vilkår for programmet kan ændre sig. Se derfor Innovationsfondens aktuelle retningslinjer, inden du går i gang med en ansøgning.

Tilskuddet kan blandt andet anvendes til:

  • løn til eksisterende og nye medarbejderes timer
  • private og offentlige vidensleverandører
  • udstyr og materialer, der er vigtige for at realisere din idé.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Vores konsulenter tilbyder rådgivning og sparring i forbindelse med Innobooster-programmet, herunder:

Kvalificering: Gennemgang af Innovationsfondens Innobooster-program, herunder muligheder, retningslinjer og krav til din idé. Vi guider dig gennem kravene og hjælper dig med at modne og kvalificere din idé.

Vidensleverandører: Ud fra din idé kan vi hjælpe dig med at identificere de vidensleverandører, der har de nødvendige faglige kompetencer til dit projekt.

Bæredygtig produktion og cirkulær økonomi: Vi kan bidrage med ekspertise inden for bæredygtig produktion, forsyningskæder og cirkulær økonomi og hjælpe dig med at kvalificere løsninger, der reducerer ressourceforbruget og understøtter en mere bæredygtig forretning.

Workshop: Hjælp til at gennemføre en workshop for relevante medarbejdere i din virksomhed. Formålet er at generere og modne idéer til et realistisk projekt. Vi anvender de innovationsværktøjer, der matcher din virksomhed.

Hjælp til ansøgning: Udnyt Force Technologys store erfaring, og få hjælp til at formulere problemstillingen, udarbejde en faglig beskrivelse og uploade ansøgningen i IT-platformen e-grant.

Projektledelse fra start til slut: Ønsker du hjælp til projektledelse, kommunikation og afrapportering, sørger vi for, at dit projekt kommer godt fra start. Vi er tovholder på hele projektet, indtil det er gennemført, og løsningen er klar til implementering.

Relateret viden