Gå til hovedindholdet

Kom i kontakt med fagligt ligesindede og del værdifuld erfaring og viden i et progressivt miljø af frontrunners i Power-to-X-industrien.

Power-to-X Safety Network er etableret af FORCE Technology og DBI for at accelerere de aktiviteter, der er nødvendige for at gøre Power-to-X og grønne brændstoffer sikre og pålidelige. Deling af viden, problemer og løsninger vil nemlig spille en vigtig rolle i den grønne energiomstilling.

At samle en gruppe af brancheførende sikkerhedseksperter vil skabe vigtig viden, som kan hjælpe med at håndtere de sikkerhedsudfordringer, industrien står over for. Samtidig kan det give vigtige input til lovgivere, skabe guidelines og retningslinjer på området samt fremme best practice-løsninger.

Netværkets hovedfokus er at hjælpe medlemmerne med at etablere et bredt og mangfoldigt netværk af sikkerhedseksperter. I forlængelse af det vil netværksmøderne understøtte opbygningen af forbindelser til ligesindede og kollegaer i virksomheder, der udgør fællesskabet omkring Power-to-X.

Hvem henvender netværket sig til?

I det omfang det er muligt, vil netværket omfatte medlemmer fra små og store virksomheder og fra så mange forskellige aspekter af industrien som muligt - herunder, men ikke begrænset til:

  • Energiomdannelse
  • Energilagring
  • Energidistribution
  • Energianvendelse
  • Konsulenter, leverandører og forsikringsselskaber beskæftiget i branchen.

Da netværket vil fokusere på sikkerheden i Power-to-X-industrien som et generelt emne, kan de repræsentanter for branchen, som vi opfordrer til at tilslutte sig netværket, have en bred vifte af titler og ansvarsområder. Det afgørende er, at vedkommende har til opgave at administrere sikkerhed i virksomheden.

Netværkets fokusområder

Emner i Power-to-X Safety Network kan omfatte:

  • Regulatoriske godkendelsesprocesser
  • Procestrin i sikkerhedsanalyser
  • Udfordringer med specifikke stoffer og relaterede sikkerhedsproblemer
  • Gennemgang af meddelte godkendelser og dokumentation
  • Dokumentationskrav
  • Krav, indhold og muligheder i sikkerhedstræning
  • Makro-risici
  • Risikostyring i praksis
  • Retningslinjer, standarder og andre vejledende dokumenter
  • Lovgivning.

Netværket drives i samarbejde med DBI