Komplet produktgodkendelse – opfyld kravene og opnå markedsadgang
Få hjælp til at afdække godkendelseskrav, så dit produkt overholder lovgivningen og kan mærkes og markedsføres korrekt – nationalt og internationalt.
En komplet godkendelsesproces er afgørende for, at du kan få dine produkter på markedet uden forsinkelser. Vi hjælper dig igennem alle faser i processen – eller de dele, du har behov for.
Hvilke krav skal dit produkt opfylde for at blive godkendt?
Som producent står du over for komplekse godkendelseskrav, der afhænger af dit produkts anvendelse og tekniske opbygning.
Vi hjælper dig med at afdække de relevante krav, uanset om du producerer udstyr til fx industrien eller medico-sektoren, og uanset om dit produkt indeholder elektronik.
Med en skræddersyet godkendelsesplan sikrer du, at dit produkt opfylder de relevante lokale og internationale standarder.
Faserne i produktgodkendelsen – få hjælp hvor du har behov
At overholde lovgivningen og opnå markedsadgang kræver, at du har styr på hele godkendelsesprocessen for dit produkt. Vi kan hjælpe med hele pakken – fra de første overvejelser til den endelige markedsadgang – eller en afgrænset del. Dermed betaler du kun for den hjælp, du har behov for.
- Godkendelsesplanlægning: Vi gennemgår dit produkt og følgedokumentationen sammen med dig, og anviser eventuelle nødvendige ændringer og opdateringer.
- Test: Fx elsikkerhedstest, EMC-test og klimatiske tests. Vi supporterer med fejlfinding, hvis en test giver et ikke-godkendt resultat.
- Teknisk dokumentation: Vi sikrer korrekt og fyldestgørende dokumentation, som opfylder lovkravene og sikrer grundlaget for godkendelse. Fx hjælper vi med at udfylde skabeloner til overensstemmelseserklæring.
- Produktcertificering: Hvis det er nødvendigt, kan vi stå for produktcertificering hos vores underleverandør FORCE Certification A/S, så du får de nødvendige mærkninger.
Solid teknisk vejledning som grundlag for din godkendelsesplan
Når du vælger os til at stå for din produktgodkendelse, samarbejder du med et bemyndiget organ (notified body) på en lang række direktiver og reguleringer. Via vores underleverandør FORCE Certification A/S kan vi levere ISO 17065-akkrediterede certifikater.
Den godkendelsesplan, du får fra os, kan du stole på, da vi har viden om de regulatoriske forhold fra allerforreste række. Vi deltager i vid udstrækning i standardiseringsarbejde og har i mange tilfælde selv været med til at skrive kravene.
Med udgangspunkt i dine behov sikrer nogle af verdens bedste og mest vidende specialister, at du kommer i mål med et vellykket resultat og de nødvendige godkendelser.
Kontakt os for en skræddersyet godkendelsesplan, der sikrer, at dit produkt opfylder alle krav til markedsføring og salg.
CB Scheme giver adgang til globale markeder
CB Scheme (Certification Body Scheme) er den internationale standardiseringsorganisation IEC’s globale setup for gensidig anerkendelse af testresultater på tværs af landegrænser.
CB Scheme-certificerede testrapporter er det ypperste kvalitetsstempel, en testrapport for elektronisk udstyr kan få og er de facto obligatorisk for produktcertificering i mange lande uden for EU.
Som National Certification Body (NCB) inden for CB Scheme er vi en del af en global familie af samarbejdspartnere, som alle hjælper hinanden med nationale krav.
CB Scheme gør det muligt at få dine produkter certificeret i ét land og derefter anerkendt i andre uden yderligere tests, eller med et minimum af tests. Det er en meget stor fordel, når du forbereder dit produkt til global markedsføring, da det sparer tid, penge og ressourcer i efterfølgende godkendelsesfaser og sikrer hurtigere markedsadgang på tværs af flere lande.
Downloads
FAQ
Klubber og netværk
Vi deler viden igennem bl.a. fagklubberne SPM, EMC Klubben, IoT & Wireless Klubben, Dansk Audioklub og DnA Klubben samt igennem arrangementer og kurser.
Services
Akkrediteret produktcertificering
Som EU Notified Body tilbyder vi akkrediteret produktcertificering. Det sikrer dig markedsadgang.
Ekstrem- og specialtest
Vores ekstrem- og specialtest dokumenterer produkters modstandsdygtighed i barske miljøer.
Elsikkerhedstest af elektronik
Loven stiller krav om sikkerhed i anvendelsen af elektriske og elektroniske produkter.
Akkrediteret EMC-test
Akkrediterede og CB Scheme-certificerede EMC-testrapporter til alle typer af produkter.
Klimatest - temperatur, fugt og korrosion
Få dokumentation for dine produkters holdbarhed over for bl.a. temperatur, fugt og korrosion.
Produktgodkendelse af medicinsk udstyr
Få hjælp til godkendelse af medicinsk udstyr, hvor kravene gælder fra starten af produktudviklingen.
Mekanisk test - vibration, chok, fald og bump
Dokumentation for produktets modstand overfor de forhold, det vil blive udsat for under normal brug.
Teknisk audiologi
Test af høreapparater og audiologisk udstyr, godkendelse af høreklinikker og forskning/undervisning.
EMC, pålidelighed og sikkerhed
Få uafhængig teknisk vejledning og problemløsning indenfor EMC, pålidelighed og elektrisk sikkerhed.
Test af trådløse produkter og IoT-systemer
Overholder dine wireless-produkter og -systemer alle krav, standarder og specifikationer?