Klimatest af store komponenter
Klimatest minimerer utilsigtet korrosion eller materiale-skader i driftsfasen. Vær på forkant og få dine komponenter testet under forskellige atmosfæriske forhold.
Et klimakammer med store muligheder
Klimakammeret er med en volumen på 900 m3 det største kommercielt tilgængelige klimakammer i Nordeuropa. I klimakammeret kan vi gennemføre test med en kombination af tre forskellige miljøsystemer for fuldkomment at simulere ekstreme klimaforhold:
- Temperaturkontrol
- Fugtkontrol
- Salttåge.
De tre miljøparametre kan kontrolleres individuelt eller programmeres som kombinerede påvirkninger og dermed simulere den barske offshore atmosfære eller andre klimaforhold så realistisk som muligt.
I tillæg til de relativt enkle eksponeringstest, kan der også udføres accelererede tests. En accelereret test kan foretages med en enkelt eller kombinerede påvirkninger, som er designet til at reagere på en bestemt del af testemnet.
Kan jeres offshore eller landbaserede system modstå miljøet?
Off-shore udstyr
I klimakammeret kan vi teste udstyr og konstruktioner til off-shore brug, såsom dele til vindmøller, skibe og off-shore anlæg.
Landbaseret udstyr
Endvidere kan forskelligt landbaseret udstyr afprøves, eksempelvis onshore vindmøller, transportsystemer, radarsystemer, airconditionsystemer, trafikreguleringssystemer, advarselssystemer og lyssystemer.
Test af funktionssystemer
Klimakammeret er specielt velegnet til test af funktionssystemer, f.eks. kransystemer, en motor eller et hydraulisk system.
Test af funktionelle split-systemer
Klimakammeret er placeret inde i en stor testhal, hvilket tillader test af funktionelle split-systemer. Et eksempel på dette er et opvarmnings-/kølesystem bestående af indendørs- og udendørsmoduler, hvor en del kan placeres og håndteres inde i klimakammeret, mens den anden del er placeret i testhallen.
På denne måde kan alle systemer afprøves og verificeres mht. både korrosions-modstandsdygtighed og ønsket ydeevne under forskellige atmosfæriske forhold.
Skræddersyede tests
Testen i klimakammeret kan tilpasses jeres specifikke krav. Hvis I har behov for hjælp til processen med at tilpasse testen til jeres behov, vil vi med glæde hjælpe jer.
Grundig test giver robuste produkter
Grundig test, evaluering og optimering af dit udstyr før installation garanterer dig livslang robusthed af dit produkt. I klimakammeret kan vi efter behov teste iht. et stort antal standarder.
Vores specialister inden for korrosion og metallurgi vil være tilgængelige for at hjælpe gennem hele design- og produktionskæden. Dette vil gøre jer i stand til at finde den rigtige løsning for jeres produkt og undgå utilsigtet korrosion eller materialeskader eller driftsfejl.
Strategisk partnerskab til gavn for industrien
FORCE Technology har hjulpet industrier over hele verden med udfordringer med materialer og systemer i mere end 75 år. Vores brede erfaring er en af de største værdiskabelser for vores kunder.
Imidlertid bestræber vi os konstant på at udvikle avancerede materialer og afprøve løsninger. Derfor har FORCE Technology dannet et strategisk partnerskab med Lindø Offshore Renewable Centre (LORC) for at kunne tilbyde prøvning af store komponenter og systemer.
Partnerskabet mellem LORC og FORCE Technology har resulteret i dannelsen af Lindø Komponent- og Konstruktionsafprøvning A/S. Faciliteten for udvikling og afprøvning af store komponenter og systemer er beliggende på Lindø Havn, Odense i Denmark.
Ventilatorer bestod varmetest i klimatestcenter
/Case
Radarantenne fra Terma kom i dybfryseren
/Case
Facilitet
Klimakammer til klimatest af store komponenter
Relaterede ydelser
Klimatiske test - faciliteter
/Facilitet
Få dokumentation for at dit produkt kan modstå de forhold, det bliver udsat for ved normalt brug.
Klimatisk test - temperatur, fugt og korrosion
/Service
Få dokumentation for, at dit produkt kan modstå de forhold, det vil blive udsat for under brug.
Mekanisk test af store komponenter
/Service
Test med statiske og dynamiske ekstrembelastninger med simuleret påvirkning fra bølger og vind.