Flowlaboratorie til test og optimering af industrielt udstyr
I FORCE Technologys flowlaboratorie tester og optimerer vi industrielt udstyr og procesanlæg ved hjælp af forsøg og skalamodeller.
En del af flowlaboratoriet er specialiseret i optimering af SCR-enheder (selektiv katalytisk reduktion) på baggrund af eksperimentelle skalamodeller.
Vi har mange års erfaring med at teste flowparametre og arbejde med energi- og proceseffektivitet gennem optimering af gasflow i industrielt udstyr. Med udgangspunkt i vores arbejde i laboratoriet og mange års erfaring med matematiske modeller for væskeflow ved hjælp af Computational Fluid Dynamics – CFD-værktøjer – kan vi tilbyde rådgivning om design og optimering af flowløsninger til en lang række brancher og hjælpe vores kunder med at gøre deres udstyr mere energieffektivt.
Gennem årene har vi hjulpet med at optimere flow i alt lige fra små ventiler til 100 meter høje højovne. I forbindelse med SCR-tests har vi til hver en tid kapaciteten til at gennemføre undersøgelser af adskillige skalamodeller på samme tid. Modellerne er typisk i skala 1:15 og 1:10 og dermed mellem tre og seks meter høje. De er fremstillet helt i plexiglas, så der er fuldt udsyn til det indvendige flow.
Dermed har vi overblik over hele den indvendige proces i enheden, så vi kan identificere eventuelle problemer med væskeflow og støvbelastning. Modellerne omfatter efter aftale med klienten skalamodeller af AIG (Ammonia injection grid), blander og indvendige dele såsom stivere og støvskærme.
Modelopstillingen gør det muligt at analysere:- flowfordeling ved AIG og katalysatorindløb
- temperaturlagdeling i enheden
- kemisk blanding ved katalysatoren
- støvbelastning på katalysatorlagene
- støvudfældning i kanaler
- APH indløbsstrømningsforhold
- trykfordeling og -tab
- effektivitet af røggasafsvovlingsenhed (FGD).