Trafikstøj er farligt for vores helbred – men hvad gør vi ved det?
FAQ
Støjgene er en følelsesmæssig og holdningsmæssig reaktion fra en person, der er udsat for støj i en given kontekst.
Sammenhængen mellem støjniveau og oplevet støjgene findes ud fra såkaldte dosisrespons-kurver. Kurverne viser, hvor stor en andel af befolkningen, der vil føle sig generet ved påvirkning af et givent støjniveau. F.eks. vil 10% af befolkningen føle sig stærkt generet ved 47 dB fra vindmøller og 67 dB fra jernbaner.
Den gennemsnitlige støjgene afhænger blandt andet af, hvilken kilde der forårsager støjen.
Dosis-respons kurver for støj fra vindmøller, fly, veje og jernbaner.
I Danmark er der omtrent 724.000 boliger*, hvor støjbelastningen fra veje overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 dB (Lden). Til sammenligning er der 7.000 boliger, hvor grænsen for jernbanestøj på 64 dB (Lden) er overskredet, og der er ca. 1.800, der er belastet af flystøj over grænseværdien. Af de 724.000 boliger, der er belastet af vejstøj. ligger ca. 16% ud til statsveje og ca. 84% ud til kommuneveje.
Antallet af støjbelastede boliger afhænger af, hvilken grænseværdi der er for den givne støjkilde. Forskellen i grænseværdi for vejstøj og jernbanestøj skyldes, at der tidligere har været dokumenteret en forskel i folks oplevede gene af vej- og jernbanestøj. Den såkaldte ”rail bonus” betvivles i dag, og WHO’s ekspertpanel har senest vurderet, at forskellen i grænseværdi burde være omkring 1 dB i stedet for 6 dB.
Dosis-respons kurver for støj fra vindmøller, fly, veje og jernbaner.
Af Per Finne & Torben Holm Petersen, Force Technology
Hvert år dør mindst 200-500 danskere for tidligt på grund af trafikstøj. Alligevel har der ikke været tilstrækkelig politisk bevågenhed eller midler til at sikre færre trafikstøjsgener.
Trafikstøj er en langsom dræber
Når man udsættes for støj, oplever man støjgener, som kan give anledning til stress.
Støjgenernes omfang afhænger af en række faktorer bl.a. tidspunktet på døgnet, hvad man foretager sig og personens støjfølsomhed. I gennemsnit øges støjgenerne med støjniveauet, og ved længerevarende udsættelse for støj kan stresssymptomerne udvikle sig til sygdomme og i sidste ende resultere i for tidlig død.
Vejstøj er den absolut største kilde til støjgener. Men i modsætning til trafikdræbte kan man ikke sætte navn på dem, der dør af trafikstøj. Støj er således en langsom dræber, der medfører en forhøjet sygdoms- og dødsrisiko ligesom ved visse kræft- og livsstilsygdomme.
Problemets omfang er stort. Opgørelser fra 2012 viser, at ca. 724.000 danske boliger, svarende til ca.1,4 mio. mennesker, er belastet af støj, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.
Mange studier har undersøgt sammenhængen mellem længerevarende støjpåvirkning fra trafik og nedsat livskvalitet. Figurerne herunder viser en tydelig sammenhæng mellem det niveau af vejstøj, man er udsat for derhjemme, og alvorlige sygdomme.
Støjgener giver anledning til stress. Figuren viser i forenklet form sammenhængen mellem stress og sygdomme. Sammenhængen mellem støjniveauet ved hjemmet og den relative risiko for blodprop i hjertet. Risikoen er korrigeret for luftforurening, livsstil, rygning, indtag af frugt og grøntsager m.m. Den røde linje angiver sammenhængen og de punkterede kurver 95 % konfidensintervaller. De lodrette linjer over x-aksen angiver antallet afobservationer ved de forskellige støjniveauer. Kilde: Sørensen M, Andersen Z J, Nordsborg RB, Jensen SS, Lillelund KG, et al. (2012):”Road Traffic Noise and Incident Myocardial Infarction: A Prospective Cohort Study”, https://doi.org/10.1371/journal.pone.0039283Sammenhængen mellem udsættelse for vejtrafikstøj ved hjemmet ved diagnosetidspunktet og forekomst af sukkersyge. Tallene er justeret for bl.a. livsstil BMI, rygning, indtag af frugt og grøntsager, rygning og luftforurening. Y aksen angiver forekomsten i forhold til en gruppe af personer, som er udsat for et støjniveau på Lden=52 dB.Kilde: Mette Sørensen, Zorana J. Andersen, Rikke B. Nordsborg, Thomas Becker, Anne Tjønneland, Kim Overvad, and Ole Raaschou-Nielsen: “Long-Term Exposure to Road Traffic Noise and Incident Diabetes: A Cohort Study.” Environmental Health Perspectives vol. 212, 2013
Én undersøgelse viser, at et 10 decibel højere støjniveau ved hjemmet medfører, at risikoen for forhøjet blodtryk stiger med 6%, og risikoen for blodprop i hjertet stiger med 6-8%.
Der er yderligere indikationer af, at risiko for slagtilfælde stiger med 11%, risiko for at udvikle diabetes stiger med 11%, og risiko for hjerteflimmer med 6%.
Alligevel har hverken den politiske bevågenhed eller de nødvendige forsknings- og anlægsmidler været tilstrækkelige til at igangsætte et gennemgribende opgør mod trafikstøj.
Nye metoder skal skabe større opmærksomhed om trafikstøjens genevirkning
Vi har gennem årene oplevet, at den store udfordring med at skabe tilstrækkelig opmærksomhed om trafikstøjens konsekvenser er, at det kan være vanskeligt at oversætte de typiske metoder, som decibel-værdier og støjberegninger, til et sprog, de fleste forstår.
Derfor går udviklingen nu i højere grad i retning mod nye metoder til at formidle genevirkninger af trafikstøj for mennesker, herunder støjkort, lydvandringer og auraliseringer.
Støjkort viser øjeblikkelig sammenhæng mellem støj og støjgener
Ved at præsentere trafikstøj på kort, kan man øjeblikkeligt vise, hvor mange mennesker der er generet af støj i en eller anden grad inden for et givent område.
Dette såkaldte Støjgene GIS-kort kan fungere som dynamisk kort, der på baggrund af målemikrofoner langs f.eks. en vej hele tiden bliver opdateret.
Støjkortet præsenterer støjniveauerne visuelt og omsætter dem til størrelser, der viser den direkte sammenhæng mellem støj og de øjeblikkelige støjgener. Dertil er støjkortet enkelt og brugervenligt, og det kan aflæses og forstås af de fleste.
Herunder viser StøjgeneGIS kortets farver, hvor stor en procentdel af befolkningen, der potentielt er generet af støjen fra trafikken.
StøjgeneGIS støjkort, hvis farver viser, hvor stor en procentdel af befolkningen der potentielt er generet af støjen fra trafikken.
Lydvandringer viser oplevelsesbaserede lydlandskaber
Lydvandringer anvendes til at beskrive lydlandskabet i et område.
Lydvandringer tager udgangspunkt i lokale eksperters oplevelser og besvarelser under en vandring i området. De lokale eksperter er typisk almindelige beboere fra området. Under lydvandringen bedømmer de lydlandskabet – om det er behageligt, stressende, påtrængende, kaosagtig eller generende - og naturligvis også lydstyrken.
På baggrund af besvarelserne kan man opstille et diagram, som vist på figuren herunder. Her kan man aflæse besvarelserne og sammenligne dem med det ønskelige lydlandskab i området. I eksemplet herunder kan man bl.a. aflæse, at der forbedringsmuligheder, hvis alle positioner i området skal have et godt lydlandskab.
Bedømmelse af lydlandskabet i 5 positioner i et naboområde til en stor vej. Grafen viser forskellen mellem den oplevede karakter (skala 1-100) og den ”ønskelige” karakter.
Herover vises bedømmelse af lydlandskabet i 5 positioner i et naboområde til en stor vej. Grafen viser forskellen mellem den oplevede karakter (skala 1-100) og den ”ønskelige” karakter. For eksempel er forskellen mellem den aktuelle, oplevede baggrundsstøj og det ønskelige i position 1 (rød streg) næsten nul, mens den i position 5 (blå streg) er ret stor. Lydlandskabsindekset giver et samlet tal for kvaliteten af lydlandskabet.
Auraliseringer simulerer oplevelser af støj
Auraliseringer er demonstrationer af lyd for en ikke-eksisterende situation. F.eks. kan man lave auralisering af en planlagt vej, inden den bygges.
Ved at præsentere en auralisering for naboer eller beslutningstagere, får de lytteindtryk, der vil svare til lyden af den fremtidige vej og trafik på det pågældende sted. Lytteren mulighed for at høre, hvordan den nye vej kommer til at lyde f.eks. ved egen bopæl.
Auraliseringer kan også anvendes til at præsentere virkningen af støjreducerende tiltag, der tænkes anvendt.
Auraliseringer er tilgængelige på web, så man i ro og mag kan lytte til dem derhjemme.. Hør auraliseringer her.
Du kan dø af trafikstøj
Miljøstyrelsen skønnede i 2003, at 200-500 danskere dør for tidligt hvert år som følge af at være udsat for trafikstøj, men nyere forskning peger på langt højere tal. Og der kommer til stadighed nye resultater om trafikstøjens effekter, som gradvist gør os klogere.
Så, ja - hvis man udsættes for støjgener over længere tid, peger forskning på, at man kan dø af trafikstøj. Derfor skal vores nye og bedre værktøjer skabe større opmærksomhed om støjens negative effekter og derved større chance for at bekæmpe farerne ved udsættelse for trafikstøj over længere tid.
Artiklen er udarbejdet i regi af et projekt om kortlægning af viden om trafikstøjens negative effekter for menneskers helbred i Force Technology. Projektet er støttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Artiklen er først blevet bragt i magasinet Trafik & Veje juli/august 2019, se mere her.
Hvad angår dag- og nattestøj, anvender man beregninger i henhold til Day-Evening-Night Level.
Lden står for Day-Evening-Night Level og anvendes i de fleste europæiske lande til at betegne støjbelastningen fra især veje og jernbaner, men også andre støjkilder.
Ved beregning af Lden vægtes støj, der foregår om aftenen 5 dB mere end støjen i dagtimerne. Den støj, der foregår om natten, vægtes 10 dB mere end om dagen. Med andre ord vil en støjkilde vægte 10 gange mere, hvis den forekommer om natten, end hvis den forekommer i dagtimerne.
EU, Noise abatement approaches, April 2017. Oversat af Force Technology
Foraster, Maria: “Long-term exposure to road, railway, and aircraft noise levels and their association with incidence of obesity and obesity parameters”. Præsentation ved ICBEN 2017- konferencen.
Sørensen M, Andersen Z J, Nordsborg RB, Jensen SS, Lillelund KG, et al. (2012):”Road Traffic Noise and Incident Myocardial Infarction: A Prospective Cohort Study”, https://doi.org/10.1371/journal.pone.0039283
Mette Sørensen, Zorana J. Andersen, Rikke B. Nordsborg, Thomas Becker, Anne Tjønneland, Kim Overvad, and Ole Raaschou-Nielsen: “Long-Term Exposure to Road Traffic Noise and Incident Diabetes: A Cohort Study.” Environmental Health Perspectives vol. 212, 2013
Hør den nye vej – før den bliver bygget!”. Trafik & Veje, juni/juli 2015.
