Gå til hovedindholdet

Beskyt konstruktioner og anlæg mod korrosion gennem hele levetiden

Korrosion kan reducere konstruktioner og anlægs levetid, øge vedligeholdelsesomkostningerne og skabe usikkerhed om sikkerhed, holdbarhed og risiko for nedbrud. Derfor har ejere af anlæg og infrastruktur samt drifts- og projektansvarlige behov for at sikre, at korrosionsbeskyttelsen fungerer som forudsat gennem hele levetiden. Korrosionsbeskyttelsen kan bestå af katodisk beskyttelse, overfladebehandlinger som maling eller varmforzinkning eller kombinationer af flere metoder afhængigt af konstruktion, miljø og driftsforhold.

Fra design til levetidsforlængelse

Behovet for ydelser inden for korrosionsbeskyttelse opstår gennem hele strukturens levetid, fra kvalitetssikring af udførelsen og factory acceptance test (FAT) til afleveringsforretninger, opstillingskontrol, tilstandsvurderinger, levetidsforlængelser, reparation af skader og driftsændringer. Fælles for alle former for korrosionsbeskyttelse er, at de kun fungerer som tiltænkt, hvis de er forberedt, udført og vedligeholdt korrekt.

Dokumentation og beslutningsgrundlag

Vi hjælper med inspektion, verifikation, overvågning, modellering og rådgivning inden for korrosionsbeskyttelse. Vi planlægger aktiviteterne efter jeres behov, gennemfører dem efter relevante standarder og holder resultaterne op imod jeres designspecifikationer. På den baggrund leverer vi dokumentation for korrosionsbeskyttelsens tilstand og funktion som grundlag for vedligeholdelsesplanlægning, levetidsvurderinger og beslutninger om reparation.

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om korrosionsbeskyttelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyt om katodisk beskyttelse og korrosionskontrol af offshore- og undervandsanlæg.

Nærbillede af Field Gradient Sensor (FiGS®), et kontaktløst instrument anvendt til vurdering af katodisk beskyttelse på offshore-konstruktioner.
Ydelse

FiGS® inspektion af katodisk beskyttelse

FiGS®  er vores unikke inspektionssystem til kontaktløse undersøgelser af katodisk beskyttelse i undervandsanlæg.