Digitale røntgenundersøgelser
Vi udfører digitale røntgenundersøgelser af alt fra lasersvejsninger og elektroniske chips til gamle malerier og sværd fra bronzealderen.
Hurtige og fleksible digitale røntgenundersøgelser
Digitale røntgenundersøgelser har afløst traditionel filmbaseret radiografi. Vi er en førende leverandør af services, der er relateret til digitale røntgenundersøgelser, og vi laver undersøgelser af alt mellem himmel og jord.
Fordelene ved digitale røntgenundersøgelser er, at det er meget hurtigere og fleksibelt sammenlignet med traditionel radiografi. Billederne skal ikke igennem en kemisk fremkaldeproces, og det er muligt at overføre og forstørre billederne. Derudover er strålingen fra den digitale proces ofte langt mindre. Digitale røntgenundersøgelser har følgende fordele:
- øjeblikkelig forhåndsvisning og tilgængelighed af billederne
- ingen dyre bearbejdningsprocesser
- mindre følsomhed over for under- og overeksponering
- mulighed for at bruge specielle billedbehandlingsteknikker, der forbedrer visningen af billederne.
Vores ekspertiseområder
Vi har adgang til den nyeste teknologi inden for digitale detektorer og røntgenkilder. Vi tilbyder ekspertise til din virksomhed inden for bl.a. følgende områder:
- inspektion af samlede produkter
- verifikation af position af skjulte dele i produkter
- udførelse af kalibrede målinger af positionen af skjulte dele i produkter
- rådgivning om verifikation af prototyper, f.eks. svejsninger, limninger og andre samlinger
- forberedelse af ikke-destruktive procedurer i forbindelse med inspektion af emner
- assistance i forbindelse med fejldetekteringer i produktdele, f.eks. elektronik, sensorer osv.
- inspektion af slagskaders udbredelse ved brug af højdensitets sporstoffer i f.eks. kompositter, træ, honeycomb o sv.
- generel rådgivning i valg af NDT-metode for specifikke inspektionsapplikationer
- inspektion af 0-serier og andre begrænsede antal emnere (typisk <500) i overensstemmelse med dine betingelser
Et udvalg af undersøgte genstande
Leverandør af røntgenmålesystemer
Vi er desuden leverandør af røntgenmålesystemer til optimere produktionen og øge produktkvaliteten i din produktion