Akkrediteret laboratorium: træk-, udmattelses- og brudprøvning
Få vished om materialers styrke og hvorvidt de oevrholder gældende krav gennem akkrediteret prøvning af sejhed, brud og udmattelse til kritiske industriapplikationer.
Omfattende akkrediterede ydelser inden for mekanisk prøvning
Avancerede metoder til virkelighedsnære forhold
Testfaciliteten tilbyder akkrediterede prøvningsydelser i henhold til ISO/IEC 17025 til vurdering og dokumentation af mekaniske egenskaber i materialer, svejsninger og færdige produkter, der anvendes i miljøer, hvor sikkerhed og høj ydelse er kritiske parametre.
Gennem brug af standardmetoder og avancerede metoder såsom træk- og slagprøvning samt analyser inden for udmattelse og brudmekanik leverer faciliteten robuste og sporbare data, der afspejler materialers opførsel under virkelige mekaniske belastninger, temperaturvariationer og cykliske påvirkninger.
Al prøvning udføres i henhold til internationale standarder (EN, ISO, ASTM) og kan tilpasses kundespecifikke protokoller, eller der kan udvikles anvendelsesspecifikke programmer, som sikrer, at materialer og komponenter opfylder:
- krav til kvalitets- og holdbarhed
- regulatoriske krav og certificeringskrav
- driftsikkerhed og pålidelig konstruktion
Akkrediteret prøvning til producenter og ingeniører
Understøtter design, godkendelse og forebyggelse af svigt
Faciliteten henvender sig til producenter, designingeniører, QA/QC-ansvarlige og certificeringsspecialister, der arbejder med metaller, armeringsstål, plast, kompositter og svejste konstruktioner. Typiske sektorer omfatter vindenergi, olie og gas, energiproduktion, transportinfrastruktur, forsvar og avanceret fremstilling.
Vi understøtter teams, der har behov for at:
- kvalificere nye materialer eller komponenter som forberedelse til certificering og markedsadgang
- validere svejsninger, armeringsstål og sikkerhedskritiske konstruktioner
- minimere nedetid ved at identificere grænser for udmattelse og brud før idriftsættelse
- undersøge driftsforstyrrelser og dokumentere årsagerne til disse overfor myndigheder eller forsikringsselskaber
- fremskynde udvikling ved at kombinere hurtig intern bearbejdning med akkrediteret prøvning
Ved at levere hurtige, sporbare og akkrediterede resultater giver laboratoriet tekniske beslutningstagere sikkerhed for at kunne lancere pålidelige produkter i markedet og overholde compliance-krav i regulerede industrier.
Hvilke konkrete udfordringer kan faciliteten være med til at løse?
Centrale materialetekniske udfordringer
Det mekaniske prøvningsanlæg løser typiske problemstillinger inden for styrke, udmattelse, brud og kvalitetssikring af svejsninger.
Usikkerhed om mekanisk styrke
Præcis bestemmelse af trækstyrke, flydespænding og elongation til brug for produktudvikling, certificering og compliance.
Risiko for udmattelsesbrud
Bestemmelse af levetid, generering af S/N-kurver og vurdering af holdbarhed under cyklisk belastning for at muliggøre sikrere design.
Følsomhed over for sprødbrud
Vurdering af brudsejhed og modstand mod revnevækst for at forebygge pludselige svigt i kritiske komponenter.
Udfordringer med kvalitetssikring af svejsninger
Verifikation af svejsningers og samlingers mekaniske integritet gennem akkrediteret prøvning i overensstemmelse med industristandarder.
Kvalitetskontrol af højtydende materialer
Levering af data for kompositter, højtemperaturlegeringer og specialmetaller for at sikre pålidelighed.
Akut fejlanalyse
Understøttelse af detaljerede analyser og årsagsundersøgelser for at forhindre gentagne fejl i produktion eller drift.
Tekniske kompetencer
Metoder og udstyr til mekanisk prøvning
FAQ