Bedre bilservice med psykologhjælp
Autoværksteder anvender i stigende grad digitale værktøjer i deres arbejdsprocesser. Med brugertest afdækker psykologerne, hvordan mekanikere interagerer med systemerne. Det giver udviklerne unik indsigt i, hvordan de kan optimere værktøjerne og gøre dem mere brugervenlige.
Fartpilot, bakkamera, parkeringssensorer og automatisk dæktryksmonitorering er efterhånden standardudstyr på nye biler. Mens bilerne fyldes med stadig mere avanceret teknologi, ændres produktionen og arbejdsprocesserne på autoværkstederne tilsvarende. Hvor svensknøglen før var et af de vigtigste værktøjer for mekanikeren, er det i dag computere og digitale værktøjer.
Viden bruges til videreudviklingen
Men hvordan kan mekanikerne hjælpes til at udføre bedre og hurtigere reparation og serviceeftersyn på køretøjerne og samtidig forvisse bilejerne om, at det bliver udført efter bilproducentens krav?
Det ønskede Hella Gutmann Solutions A/S, som udvikler digitalt værktøjsudstyr til autoværksteder, at gøre noget ved sammen med en række autoværksteder. Derfor bad de FORCE Technologys Human Factors specialister om at lave en brugertest af deres produkter for at få brugernes feedback på deres digitale værktøjer og for at finde ud af, hvordan de kan gøres endnu mere brugervenlige.
Øjnenes bevægelser afslører brugeroplevelsen
I studieforløbet undersøgte psykologerne mekanikernes adfærd, arbejdsbyrde, stress og opmærksomhed, mens de benyttede de digitale værktøjer. De undersøgte også hvor og hvornår i arbejdsprocessen mekanikeren søgte assistance fra de digitale værktøjer, og hvorvidt værktøjerne gav dem den rette hjælp eller ej.
Under indsamlingen af data blev mekanikerne udstyret med eye tracking- og GSR-udstyr, så psykologerne kunne følge med i, hvad brugerne kiggede på, hvor lang tid og i hvilken rækkefølge. Udstyret har den fordel, at det giver en objektiv og kvantificerbar viden om, hvad brugerne rent faktisk gør og ikke kun, hvad de selv mener eller tror, de gør.
Brugbare resultater med konkrete løsningsforslag
Generelt gav brugerne udtryk for, at de var glade for det digitale værktøj og synes, det var brugbart for dem i deres hverdag. Noget af det, de synes fungerede rigtig godt, var illustrationer i forbindelse med afkrydsningsskemaer til serviceeftersyn.
Samtidig var der andre ting, der kunne justeres eller optimeres for at forbedre det digitale værktøj endnu mere. Eksempelvis teksttunge skærmbilleder, hvor informationen med fordel kan opdeles med overskrifter, så brugeren har nemmere ved at overskue og finde det, han søger.
Et vigtigt resultat, som fremkom af psykologernes analyse, gjaldt placeringen af data på skærmbillederne og rækkefølgen af, hvornår data bliver vist. Resultaterne viste klart, at det ville hjælpe mekanikerne betydeligt i deres arbejdsproces, hvis informationen var tilgængelig, når de havde brug for den. Løsningsforslaget var, at flytte nøgleinformation fra ét skærmbillede til et andet og i nogle tilfælde bytte om på rækkefølgen af skærmbillederne, så det fulgte mekanikernes arbejdsproces mere naturligt.
Placeringen og præsentationen af vigtig information på skærmen blev også testet: Ser brugerne informationen; forstår de, hvad den betyder, og hvad de skal gøre som konsekvens af informationen? Her blev der udpeget forskellige tiltag, som kunne optimere systemet, såsom fremhævelse af tekst og justering i tekstmængder, for at sikre opmærksomheden på vigtig information.
Sammenspil med andre systemer
Ud over at teste Hella Gutmanns softwareløsning, blev det også undersøgt, hvordan det digitale værktøj spiller sammen med andre softwaresystemer, som mekanikerne bruger fx til fakturering og bestilling af reservedele.
Studiet viste, at selv om softwareudviklerne har integreret systemet med andre relaterede systemer, er det ikke altid, at brugeren er opmærksom på det og ved, hvordan de klikker direkte over i det andet system. Et løsningsforslag var at fremhæve knapper til integration med andre it-systemer, så brugeren opdager dem. Det vil spare tid for brugeren og sikre, at vigtig information ikke går tabt, når man skifter fra et system til et andet. Optimal integration af systemer er essentiel, fordi det på autoværksteder fx kan betyde, at de får bestilt de rigtige reservedele i henhold til bilproducentens krav.
Flere positive vinkler
Projektet gav Hella Gutmanns udviklere mulighed for at komme tæt på brugersituationerne, så de bedre kan sætte sig ind i og forstå brugernes hverdag. Eksempelvis hvor lang tid mekanikerne bruger på det enkelte digitale værktøjer i løbet af et serviceeftersyn, og hvordan værktøjerne bruges. Den viden er vigtig for Hella Gutmann, når de skal designe og videreudvikle deres software, så brugervenligheden øges.
”Resultaterne fra projektet har givet vigtig viden til Hella Gutmann hvad angår brugeroplevelsen, og hvad der kan justeres i softwaresystemet. Det FORCE Technologys specialister har vist, har bekræftet nogen antagelser, vi havde, og bragt noget nyt viden på banen, som vi klart skal arbejde videre med,” udtaler Ole Hedegaard Petersen, Products & Production Manager hos Hella Gutmann Solutions.
Projektet har haft flere positive indvirkninger. Dels har det hjulpet Hella Gutmann med at få skabt et nyt, innovativt produkt, og dels var brugerne begejstrede for at være involveret i projektet og blive spurgt til råds om deres brug og behov.
Samtidig har FORCE Technology fået afprøvet ny teknik og testmetoder, som virksomheder i andre brancher fremadrettet kan få gavn af. Metoderne er egnet til at afdække, hvordan mennesker interagerer med software-programmer og digitale værktøjer, uanset hvilken branche man befinder sig i.