Når elektronisk udstyr skal anvendes i områder med en høj risiko for jordskælv, er det nødvendigt at forholde sig til udstyrets modstandsdygtighed overfor jordskælvene. I denne lille artikel opsummerer vi de vigtigste forhold i forbindelse med jordskælvstest.

Et godt udgangspunkt er at se på hvilke internationale standarder, der findes indenfor området. Og et godt sted at starte er i IEC 60068-xx serien. Her handler guidance dokumentet IEC 60068-3-3 (1991) om “Seismic test methods for equipments”. Dette dokument giver en god introduktion til emnet, og ud over at beskrive 3 forskellige strenghedsklasser er der også nævnt følgende 4 testtyper: Sine sweep, Sine beat, Time history eller Continuous sine, som enten kan udføres som single-axis test eller multi-axis test.

Accelerationsniveauerne er ofte i størrelsesordenen på 0,3 til 1,5 g peak, og da frekvensområdet ofte er i den lave ende – typisk fra 35 Hz og ned til under 1 Hz – er der tale om ret store bevægelsesamplituder på op til over 20 cm peak-to-peak!

”Time history” er en testtype, som defineres ud fra et Shock Response Spectrum (SRS) og dermed udføres med en transientlignende tidshistorie for acceleration som funktion af tid.

En ”berømt” standard indenfor jordskælvstests er ”GR-63-CORE (2017)”, som nu leveres af Ericsson, men tidligere har været kendt under ”Bellcore”, ”Telcordia” og ”NEBS”. I denne standard lægges der op til at bruge en bestemt tidshistorie med acceleration som funktion af tid – også selvom testen egentlig er defineret ud fra SRS-metoden!

Det er vigtigt at skelne mellem ”ground acceleration” og ”floor acceleration”. For udstyr, som placeres direkte på jorden, skal man bruge værdier for ”ground acceleration”, og for udstyr placeret i bygninger skal man bruge ”floor acceleration”, men det kan være lidt af et gedemarked at få fat på de ”rigtige” værdier for ens produkt og den eller de givne applikationer.

I og med seismisk tests er ret lavfrekvente, giver de mest relevans for større testemner med dimensioner i meterstørrelse og vægte over 100 kg. For mindre emner er det ofte nok at vise, at emnet ikke har nogle egenfrekvenser (resonanser) under fx 35 Hz.

Som ved alle andre tests er det vigtigt at fastlægge de givne acceptkriterier inden teststart. Og ved seismiske tests er der ofte tale om et af følgende kriterier:

  • Udstyret skal fungere OK under og efter testen
  • Udstyret skal fungere OK efter testen, men må gerne være ude af normal drift under selve testen
  • Udstyret må ikke gå fysisk i stykker under testen, og det er OK, at det kræver manuel indgriben for at få det i gang efter testen
  • Udstyret må gerne gå fysisk i stykker under testen, men der må ikke være risiko for, at det skader personer i nærheden.