Se hvordan multimedie-standarder varierer verden over

Europa har det indre marked og med det også ret lempelige regler for at få elektronikprodukter på markedet. EMC-direktivet, RTTE- og RED-direktiverne samt LV-direktivet er eksempler på bestemmelser, der sikrer adgang til hele det indre marked uden at involvere en national myndighed. Fabrikanterne kan selv dokumentere, at produkterne overholder kravene. Her spiller standarder en væsentlig rolle, men EU og resten af verden er ikke altid helt enige. Det er standarden EN 55035 for multimedieudstyr et eksempel på.

En standards liv

En meget stor del af EMC-standarder bliver forfattet af de internationale organisationer IEC og CISPR. Arbejdsgrupper bestående af fagspecialister fra hele verden mødes og udformer de elektriske krav og de målemetoder, som skal bruges for at dokumentere EMC-egenskaberne for de produkter, der skal testes.

Bredden af samarbejdet sikrer til en vis grad, at alle bidrager med den viden, der er bedst egnet til at fastlægge produkternes funktion under test. Også testsignaler og testmetoder bliver fastlagt med input fra hele verden.

Når en standard er færdig, sendes den til afstemning i IEC-systemet, og hvert medlemsland har 1 stemme til at acceptere eller forkaste standarden. Hvis standarden opnår tilstrækkeligt med stemmer, bliver den udgivet. Den foreligger derefter som et egnet grundlag til at udføre bestemte EMC-tests på bestemte typer produkter, og standarden anvendes i princippet ensartet alle steder i verden. Dette er selve grundformålet med standardiseringsaktiviteter.

2 slags afstemning samtidigt

Mange vigtige, internationale standarder udgives af den europæiske standardiseringsorganisation CENELEC samtidig med, at de udgives som internationale standarder. Det foregår på den måde, at CENELEC afholder en parallel, europæisk afstemning samtidig med IEC’s internationale afstemning. Der er dog en vigtig forskel. I EU-systemet stemmer landene med deres vægt i systemet, det vil sige, at visse store lande har mange flere stemmer end små lande som fx Danmark.

De to afstemningsformer har enkelte gange ført til, at standarder vedtages internationalt, men forkastes i EU – eller modsat. For det meste godkendes standarderne dog i begge systemer. Med godkendelsen opnår standarderne også en europæisk nummerering. Eksempelvis kommer IEC-standarden IEC 61000-4-3 til at hedde EN 61000-4-3, og CISPR 35 kommer til at hedde EN 55035. 

De vigtige ZZ og ZA 

EU har et særligt mål med de standarder, der godkendes i EU-systemet. De kan nemlig indgå i fælles europæiske krav til EMC-forhold (eller i andre EU-krav).

Forrest i standarderne tilføjes information om, hvorvidt standarden er accepteret som EN-standard, helt som den er skrevet, eller om der er ændringer (modifications) i forhold til den internationale version. Se Figur 1.

Som en slags serviceinformation kan CENELEC tilføje ændringer til IEC’s tekst og til de tekniske krav. I standarden EN 55035 ’Elektromagnetisk kompatibilitet for multimedieudstyr’ er der tilføjet ny tekst til ’Scope’, det vil sige, der er ændret i, hvordan standarden skal anvendes. Dette står i starten af dokumentet som en ’Endorsement Notice’.

Anneks ZA tilføjes for at give nødvendige henvisninger til relaterede dokumenter fx henvisning om andre standarder, der beskriver den testmetode, som EU foretrækker til at eftervise overholdelse af EU’s EMC-krav. Der findes fx mindst 4 måder at udføre test med Radiated Immunity, men kun 3 af dem er nævnt i Anneks ZA og derfor tilladt at bruge.

Anneks ZZ indeholder information, der bruges til CE-mærkningen. Anneksets indhold har ændret sig gennem tiden, men støtter for nye standarder mere og mere op omkring EMC- og RED-direktivernes ’Essential Requirements’, det vil sige, de grundlæggende krav om EMC og om beskyttelse af radiospektret. Man kan sige, at teksten identificerer de paragraffer i direktiverne, som standarderne er velegnede til at dokumentere. Endorsement Notice og Annekser fremgår af Figur 2.

EN 55035 er noget særligt

Standarden EN 55035 gælder for multimedieudstyr og er ret ny, da den er udgivet i 2017. Multimedieudstyr er udstyr til lyd, video, databehandling, spil og lysstyring. Det vil sige også PC-er og tablets. Interessen for at bruge standarden er stor, og dette er blevet muligt efter, at den for nylig blev slået op på listen over såkaldt harmoniserede standarder - standarder der er udpeget som egnede til CE-mærkningsgrundlag. Den er dog offentliggjort under radiodirektivet RED, men ikke under EMC-direktivet. Dette til trods for at den kun indeholder ganske få radiorelaterede krav. Og til trods for at EN 55035 faktisk har 2 stk. Anneks ZZ, nemlig ZZA med henvisning til EMC-direktivet og ZZB med henvisning til RED.

Det forekommer ulogisk, at standarden ikke også er harmoniseret under EMC-direktivet. Standarden handler primært om funktioner, der ikke er radiorelaterede. Den indeholder derudover en passus, der henviser til en række andre standarder (ETSI (European Telecommunications Standards Institute) EN-standarder), der er særligt udformet til at varetage EMC-test af radioudstyr. Det drejer sig om standarden EN 300 386 og en hel serie af ETSI EN 301 489 standarder.

I realiteten henviser Endorsement Notice i EN 55035 til helt andre standarder end EN 55035 selv (se figur 3). Dette er overraskende, da EN 55035 jo netop er harmoniseret som en standard for radiodirektivet RED.

EN 300 386 og EN 301 489-xxx er skrevet af ETSI, som har fået mandat og midler til at skrive harmoniserede standarder for EU indenfor radioområdet. ETSI har rigtig god og langvarig erfaring med test og standarder indenfor netop radioprodukter.

EN 55035 er i øvrigt den eneste standard, der er nævnt på listen over harmoniserede standarder for RED, der har status som ’modified’ (se figur 4). EMC-direktivets tilsvarende liste har 26 ’modified’ standarder, og Lavspændingsdirektivet har 183 ’modified’ standarder på listen.

Brug blot EN 55035 – også uden radio!

Det er glædeligt, at EN 55035 er blevet harmoniseret under RED. Det er ikke så afgørende, at den ikke er på listen under EMC-direktivet. EMC-direktivet tillader nemlig, at en fabrikant CE-mærker i henhold til EMC-standarder, der ikke er harmoniseret, når blot hans risk assessment tager hensyn til, at standarden er EMC-mæssigt dækkende.

Lige på det punkt er EN 55035 et rimelig sikkert valg, da den netop behandler EMC-parametre og henviser til ETSI EN-standarder med hensyn til de øvrige radiomæssige parametre. Men det kræver som sagt, at fabrikanten vurderer og begrunder sit valg af standarder i sin risk assessment.

Måske dukker der radiokrav op i CISPR-standarder

EU-kommissionens store udfordring med at få harmoniseret passende teststandarder for RED har forsinket brugen af RED ganske betydeligt. Der mangler fortsat harmonisering af mange radiostandarder, og det går langsomt med at få dem harmoniseret. Derfor kan CISPR måske ende med at ændre sit fokus, så det også inkluderer radiofunktioner, og dermed lettere kan harmoniseres i EU.

Det vil i så fald være udfordrende for de mange internationale arbejdsgrupper at få formuleret kravene tydeligt. ETSI har langvarig erfaring i dette. Det har IEC-grupperne og CISPR-arbejdsgrupperne ikke nødvendigvis. Og så har de heller ikke hidtil haft mandat til at beskæftige sig med radiostandarder. CENELEC-komiteen TC 210 behandler sammen med EU’s EMC-konsulent Ronald Storrs de kommende standarder, der er på vej mod harmonisering. Sekretariatsfunktionen BT (Technical Board) bestemmer i sidste ende hvilke standarder, der ender med at blive offentliggjort som harmoniserede.

Redaktørens note: Siden den første udgivelse af denne artikel er ’EMC-konsulenten’ blevet erstattet af 3 såkaldte ’HAS-konsulenter’, hvoraf Ronald Storrs er en af dem. En anden HAS-konsulent er danske Sven Lundbech.