Optimal produktlyd gør produkterne bedre

Af Torben Holm Pedersen

Produktlyd betegner lyden fra produkter, hvis primære formål ikke er lydgengivelse. Man taler om 'optimal produktlyd', medens betegnelsen 'lydkvalitet' i højere grad vedrører reproduceret lyd, fx lyden fra højttalere og telefoner.

God produktlyd skal passe til de forventninger, vi har til produktet og harmonere med dets kvalitet og funktion samt eventuelt også understøtte 'brand value'. God produktlyd er ikke noget absolut, men afhænger både af produktet og af kundens/brugerens forventninger.

Produktlyden skal gerne signalere god produktkvalitet. Optimal produktlyd kan forbedre kundetilfredshed - i nogle tilfælde sikkerheden - og medvirke til øget salg. På et konkurrerende marked kan god produktlyd være en metode til at differentiere et produkt fra konkurrenternes.

Betydningen af produktlyd

Ofte handler lyddesign om at minimere støjen. I mange tilfælde er mindre støj attraktivt, men i nogle tilfælde kan sænkning af lydniveauet faktisk medføre, at kunderne bliver mindre tilfredse. Det kan fx være tilfældet med støvsugere og løvblæsere, hvor kunderne i nogen grad forbinder effektivitet med støj. Her kan løsningen være at designe en lyd, som har en 'effektiv' lydkarakter.

I andre tilfælde er lyd ønskelig, fordi den informerer om produkternes tilstand og funktion. Her er det oplagte eksempel den gode lyd af en smækkende bildør. Lyden er optimeret til at signalere, at 'døren er solid, den beskytter dig, den er tæt og har en god kvalitet, og nu er den lukket sikkert'. Bilproducenterne har kælet specielt for denne lyd, fordi den er et vigtigt første indtryk af en bil.

Produktlyden kan også bruges til at understøtte et varemærke. Et klassisk eksempel er lyden fra en Harley Davidson motorcykel. Lyden er beskyttet som varemærke i en række lande, som en del af produktets design.

I forbindelse med læskedrikke og parfumevarer arbejdes der også med at optimere lyden, når produkterne åbnes, så den skaber den rette forventning hos brugeren.

Optimering af produktlyd

Det handler om den opfattede produktkvalitet, der skal måles ud fra subjektive bedømmelser af produktets lydmæssige egenskaber i forhold til produktets ønskelige egenskaber, som de opfattes af brugeren.

Hvis producenten er bevidst om produktlyden, sker den indledende optimering ofte som mindre systematisk bedømmelse udført af udviklerne. Der er risici ved dette: Dels er det ikke sikkert, at udviklerne repræsenterer brugernes/kundernes opfattelse, og dels er der en indbygget bias på grund af udviklernes kendskab til produktet og forventninger til eventuelle forbedringer, de har udført.

For at få en relevant bedømmelse af produktlyd skal den inkludere brugere fra produktets målgruppe og udføres som en blindtest, hvor lydene bedømmes i tilfældig rækkefølge.

Optimering af produktlyden er ofte en iterativ proces, se figur 1. Man starter med den fysiske lyd fra produktet (til venstre) - eventuelt i flere versioner. Lydene bedømmes af et lyttepanel (øverste røde vej), og resultatet viser hvilke karakteristika, der foretrækkes eller passer bedst til produktet. Eventuelt foretages der samtidigt fysiske målinger til karakteristik af lyden (den sorte vej).

Ved at sammenholde de fysiske målinger med resultater fra lyttetesten kan man danne sig et indtryk af, hvilke fysiske parametre der påvirker lydopfattelsen, og hvordan disse kan justeres for at opnå den ønskede produktlyd. Dette kan simuleres ved redigering af de eksisterende lyde (nederste grønne vej) med henblik på en ny lyttetest, eller produktet kan ændres i overensstemmelse med resultaterne (nederste blå vej). Om nødvendigt kan processen gentages flere gange i et udviklingsforløb.

Lydsignaler til blinde som eksempel

Ofte er der flere hensyn at tage, når lyd skal optimeres. Et eksempel er optimeringen af lydsignaler til trafikregulering for blinde. 

De velkendte 'dut-lyde' fra trafiksignalerne i lysregulerede kryds giver ofte anledning til gener hos de omkringboende. Vejdirektoratet bad derfor FORCE Technologys SenseLab-team undersøge, om der kunne udvikles andre lyde, som var mindre generende, men stadig tydelige at høre for de blinde, og som var gode at retningsbestemme efter, så de blinde kunne holde retningen.

SenseLab udførte lytteforsøg med både blinde og seende personer, som bedømte, hvor generende lydene var, hvor tydelige de var, og hvor gode de var at retningsbestemme efter.

Projektet indebar et re-design af signallyden, som udnytter de teknologiske fremskridt i signalboksene. Resultaterne med de nye signaler viste en forbedret produktlyd på alle de nævnte parametre. Den overbevisende forbedring af lydsignalerne har efterfølgende medført en ændring af vejreglerne, som nu tillader de nye signaler.