Temadag: AQAP-certificering
Få viden om AQAP-certificering og dens betydning for virksomheder i forsvarsindustrien.
Tilmeld dig årets vigtigste temadag!
Vi gentager succesen og inviterer dig til vores AQAP-temadag, som finder sted den 20. marts 2025 kl. 9.00-15.00 hos FORCE Technology Aarhus.
AQAP-standarderne er udviklet af NATO for at sikre høj kvalitet i forsvars- og sikkerhedsrelaterede aktiviteter.
På dagen får du indsigt i, hvad implementeringen og certificeringen af AQAP-2110 indebærer, og hvordan den kan styrke din virksomheds processer og konkurrenceevne i forsvarsindustrien.
Dagens program giver dig mulighed for at:
- Få indsigt i, hvordan FORCE Technology kan hjælpe med AQAP
- Få konkret indblik i hvad det kræver at efterleve AQAP-2110 standarden
- Høre om fordelene ved certificering og dens indvirkning på forretningen
- Lytte til eksperter og erfarne praktikere dele deres erfaringer
- Netværke med fagfolk og potentielle samarbejdspartnere
Arrangementet præsenteres af FORCE Technology og CenSec, og programmet inkluderer bl.a. en briefing fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).
Program
| 09.00 - 10.00 | Registrering og morgenbrød | 
| 10.00 - 10.15 | Velkomst og introduktion, v. CenSec, FORCE Technology og FORCE Certification | 
| 10.15 - 10.40 | Status på AQAP certificeringsordning | 
| 10.40 - 11.20 | Overblik over AQAP-kravene og håndtering af de vigtigste tillægskrav i AQAP-2110 | 
| 11.20 - 11.40 | Certificering af ledelsessystemer | 
| 11.45 - 12.25 | Frokost og netværk | 
| 12.30 - 12.55 | Arbit Cyber Defence Systems vej gennem certificeringlandskabet | 
| 12.55 - 13.20 | Danske Patruljeskibe A/S og AQAP-2110  | 
| 13.20 - 13.40 | Pause og netværk | 
| 13.45 - 14.50 | Rundvisning i EMC-faciliteterne | 
| 14.50 - 15.00 | Tak for i dag | 
 
             
                