Supply chain-monitorering og nye teknologier er i rivende udvikling. Hvordan skal forsyningskæder i fremtiden overvåges og kontrolleres?

Af Mikkel Leth Olsen og Morten Wagner

Den teknologiske udvikling kan ændre måden hvorpå forsyningskæder overvåges og kontrolleres – derved kan der undgås spild og forsinkelser, men også helt nye værditilbud kan opstå. I denne artikel opsummerer vi nogle af de teknologiske muligheder og overvejelser, som IoT-verdenen kan bibringe nye supply chain-initiativer.

Intelligent tracking med sensorer

Udviklingen af nye teknologier er indtil nu forløbet parallelt med udviklingen inden for monitorering af supply chain og logistik, men vi ser i dag en større og større konvergens mellem de to områder. Specielt er nye former for telekommunikation og komponentpriser to vigtige parametre, som bevirker at internet- og sensornetværksteknologier bevæger sig ned i pris og derved øger mulighederne for monitorering og tracking af forsyningskæder.

Hvor man tidligere baserede den meste monitorering og identifikation på stregkoder og måske RFID-teknologier, kan vi i dag tilføje mere og mere sensordata og sende data længere og længere væk. Man kan sige, at teknologierne inden for området bevæger sig fra at være datamæssigt tungt med central opsamling og meget ’tynde’ klienter på varer og pakker, mod mere intelligente tags og trackere, som opsamler data, fortolker og distribuerer data mere decentraliseret. 

Det giver mulighed for en langt større datamængde, der kan løfte vores viden om, hvordan vores forsyningskæder fungerer og på afgørende måder hjælpe os med at optimere dem, men også være basis for helt nye forretningsmodeller og udvikling af nye servicekoncepter.

Overvejelser omkring monitoreringsteknologier

I en serie af innovationsprojekter har FORCE Technology sammen med flere større danske virksomheder forsket i avanceret monitorering af forsyningskæder og derved identificeret nye muligheder og udfordringer. 

I det følgende præsenteres en række overvejelser, som - ud fra vores erfaringer med den gryende konvergens mellem IoT og supply chain - kan være værdifulde at gøre sig. Disse overvejelser kan gøres uafhængigt af leverandører eller eksisterende løsninger – og er specielt vigtige, når man som novice eller ny virksomhed på området begiver sig ud i udvikling af nye løsninger til monitorering i forsyningskæder. Vi opfordrer til, at man så bagefter undersøger, om der er et match i markedet, eller det giver mening at kigge sig om efter en tilrettet løsning.

Sådan kommer du godt i gang

Noget af det første man bør gøre, inden man går i gang med at udvikle en ny løsning fra bunden, er grundigt at undersøge og overveje, hvorfor det er den bedste vej at gå. To trin, der efter vores erfaring giver et godt udgangspunkt, er følgende:

1) Se indad. Start med at kigge indad for at afdække, hvad man gerne vil vide, og hvilken type data der skal bruges for at få den viden. Der bør her være en idé om, hvad den nye type viden potentielt kan bidrage til, og dermed også hvor meget den viden er værd for virksomheden. Det kan give et fingerpeg om hvor meget det må koste at udvikle og fastholde den viden, der skal bruges som input til afdækning og udvælgelse af de mulige teknologier, som kan anvendes.

2) Se udad. Herefter er det en god idé at bruge tid på at undersøge, hvad der allerede findes på markedet. Både i form af færdige løsninger, der kan implementeres mere eller mindre direkte, samt hvor langt den teknologiske udvikling er i forbindelse med en eventuel udvikling af en ny løsning.

Udvikling af nye IoT-løsninger

Hvis pilen af den ene eller anden grund peger i retning af, at der skal udvikles en ny løsning, er der et nyt sæt af overvejelser, man bør gøre sig. Fokusset er på, hvordan IoT-teknologier kan bidrage med nye typer data, som er værdifulde for at kunne udvikle den eksisterende forretning eller skabe mulighed for nye forretningsmodeller.

Vælg den rette type IoT-device

Der findes flere overordnede måder at strukturere og designe nye teknologier på. Nogle af de mest gængse kategorier er:

  • Meget lang batterilevetid, helt op til 10 år.
  • Engangsbrug. Herunder findes eksempler på, at batterier og simple sensorer er integreret.
  • Med eller uden ekstra sensorer som fx temperatur, luftfugtighed og lufttryk.
  • Hvorvidt data skal kunne sendes online direkte fra devicet fx via mobilnetværket, på strategiske steder undervejs via BLE til en hub eller aflæses ved afslutning.

Hvilken type IoT-kommunikation skal anvendes?

En central del af at have et device, som indsamler data, er at kunne få disse data ud igen med henblik på analyse og læring fra de indsamlede data. Det centrale spørgsmål er derfor, hvilken type kommunikation devicet skal anvende:

  • Er det en RFID-label, som bliver aflæst ved start og slut?
  • Er der behov for kontinuerlig kommunikation?
  • Er der adgang til strøm, eller skal det forsynes via et batteri?

Nogle af mulighederne for kommunikation af de indsamlede data inkluderer: 

  • WiFi, LoRa, Sigfox:  Som mobilnettet, men optimeret til IoT
  • Mobilnettet:  Som almindelige mobiltelefoner
  • Bluetooth / BLE:  Typisk til kommunikation med en hub der sender data online
  • NB-IoT:  Anvender mobilnettet, men er optimeret til IoT
  • ZigBee:  Typisk til kommunikation med en hub, som sender data online
  • RFID, NFC eller en kablet forbindelse

Hvad skal størrelsen på IoT-devicen være?

Et andet væsentligt aspekt at overveje er, hvilke rammer der er for størrelsen. Der vil sjældent være frie rammer for, hvor stort et nyt device må være, og derfor vil størrelsen sammen med prisen ofte være de to drivende faktorer for, hvilke muligheder der er (selvfølgelig udover den teknologiske udvikling). Nogle af de overvejelser vi oftest gør os omkring størrelse, omhandler blandt andet:

  • Er det noget, som skal sættes fast på noget andet?
  • Skal det fast integreres, eller kunne tilknyttes flere devices?
  • Skal det være en label eller et større device?

Hvordan skal lokation trackes?

Ønsker man at bestemme den fysiske lokation, findes der mange måder at gribe det an på. Typisk anvendes GPS, som er relativt dyr både i enhedspris og strømforbrug. Alternativt kan man anvende blandt følgende tracking teknologier:

  • RFID
  • Bluetooth / BLE
  • WiFi
  • Mobilnetværk
  • Sigfox / LoRa

Hver især har de muligheder og begrænsninger, som vil være en opvejning i det enkelte tilfælde. En anden mulighed er at kombinere flere typer fx gennem hubs med GPS og RFID, og billige tags udelukkende med RFID, hvor lokationen af de enkelte tags bestemmes af den hub, som har kontakt til det.

De mest almindelige måder at tracke med GPS er: 

  • Constant logging
  • Tracking on call
  • Timed tracking

Hvilke parametre skal opfanges af sensorer?

Ud over lokation findes der et hav af muligheder for at registrere og indsamle data om forskellige parametre. Hvilke sensorer man overvejer at integrere, bør naturligvis afspejle de data, der er behov for, samt værdien disse data potentielt vil give. 

Listen over parametre, som kan registreres via sensorer, er lang. Nogle af de mest almindelige er:

  • Temperatur
  • Luftfugtighed
  • Lufttryk
  • Lys
  • Lyd
  • Acceleration/bevægelse
  • Luftkvalitet

Alt efter hvordan disse kombineres, giver det en række muligheder for at dække ens behov, men samtidig bør man tage højde for strømforbrug, størrelse og komponentpris.

Valg af batteritype

Valg af batteri vil som regel være en afvejning af pris, størrelse, levetid og miljøvenlighed. Levetiden mellem eventuelle opladninger eller udskiftning af batterier ved vedligehold på et device kan eksempelvis forlænges ved at vælge et større batteri. Dette vil dog resultere i både en større fysisk størrelse og en højere pris. Valg af batteri vil derfor være en central del af det samlede valg af komponenter og virkemåde på det endelige design. 

Eksempler på de mest almindelige batterier er:

  • Coin Cell
  • LiPo-Li-ion
  • Alkaline
  • Super Capacitor

Tænk kreativt når du udvikler din IoT-device og vind i markedet!

Er man ny indenfor området, er vores primære råd at udnytte, at man ikke er låst til en speciel løsning, og at man kan være kreativ og holde sine muligheder åbne. Ved at kombinere forretningsmodel, design og teknologi på kreative måder, kan man nemlig komme frem til interessante løsninger, som konkurrenterne ikke har. Et eksempel er Tive (https://tive.co/tracker), der gennem et partnerskab med USPS returnerer trackere med almindelig post.

FORCE Technologys IdemoLab-afdeling arbejder fortløbende på yderligere at udforske dette konvergensområde, og vil løbende dele resultaterne med danske virksomheder og leverandører.